Er effekten af alternativ behandling ren placebo?
Placeboeffekten kan gøre, at alternativ behandling virker. Men effekten er et vidt begreb og må ikke ses som en blåstempling af alternativ behandling, advarer forskere.

Placeboeffekten er en reel effekt. Og mange er enige om, at placeboeffekten spiller en stor rolle i alternativ behandling. Alligevel afviser flere forskere, at alternativ behandling har en virkning. (Foto: Colourbox)

Christine Marvil er gymnasielærer i København og storforbruger af alternativ behandling.

»Jeg har prøvet akupunktur, homøopati, irisdiagnose, pulsdiagnose, magnetterapi, zoneterapi, og healing, samt allehånde urter og urtepræparater,« fortæller hun.

Christine Marvil er overbevist om, at alternativ behandling virker.

»Jeg har ganske enkelt oplevet, at det har gjort mig rask i flere tilfælde. For eksempel har jeg fået kureret astma med homøopati, hvor lægerne bare ville give mig medicin og sagde, at jeg ikke kunne blive rask,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Gen afgør, om placebo-medicin virker

Placeboeffekten får alternativ behandling til at virke

Christine Marvil er bare én af mange danskere, der er positivt stemt over for det alternative. Ifølge en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed bruger cirka 26,3 procent af danskerne jævnligt alternativ behandling, på trods af at det ifølge videnskaben er spild af tid.

Men på ét punkt kan videnskaben dog ikke helt affeje, at alternativ behandling kan have en effekt: Forklaringen kan være den såkaldte ’placeboeffekt’, som betegner, at vi oplever lindring, selvom vi ikke får en virksom behandling (Se faktaboks 2 og 3).

»Flere studier har vist, at snydebehandling kan give samme effekt som rigtig behandling, når patienterne på snydebehandling selv tror, at de får den rigtige behandling,« fortæller placeboforsker Lene Vase, der er lektor, cand. psyk. og ph.d. i neurovidenskabelig psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Placebo kan bruges i behandling

Placeboeffekten kan måles

Tema om alternativ behandling

Alternativ behandling deler patienterne og forskerne. Nogle kalder det fup og fidus - andre mener, det er vejen frem. Men hvad viser forskningen egentlig om effekten?

Videnskab.dk bringer den næste tid en række artikler om alternativ behandling, hvor vi sorterer i myter og fakta. Dette er femte artikel i serien.

Lene Vase og kollegaer har for nylig publiceret et studie i det anerkendte smertetidskrift PAIN, hvor de sammenholdt effekten af såkaldt aktiv akupunktur, placebo-akupunktur og ingen behandling.

Her fandt de en stor placeboeffekt, men ikke en signifikant effekt af aktiv akupunktur.

I forsøget spurgte de patienterne, hvilken behandling de troede, de havde fået, og her viste det sig, at de patienter, der troede, at de havde fået aktiv akupunktur, havde den bedste smertestillende effekt – uafhængigt af, om de reelt havde fået aktiv eller placebo-akupunktur.

»Man kan selvfølgelig diskutere, om det overhovedet er muligt at lave placebo-kontrol for akupunktur, men dette studie indikerer, at patienters forventning til en behandling kan have indflydelse på selve behandlingsresultatet,« siger Lene Vase.

Hun understreger dog, at hun ikke mener, at det er det samme som at sige, at alternativ behandling virker på grund af placeboeffekten.

LÆS OGSÅ: Akupunktur ER placebo

Hjernen bruger tidligere erfaringer

Hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy, der er Assistant Professor in Marketing & Neuroscience og leder af forskergruppen Decision Neuroscience Research Group på Department of Marketing på CBS og Hvidovre Hospital, ved også, hvor stor en rolle det spiller for resultatet, at vi har tiltro til en behandling eller en behandler.

Han forsker i, hvordan placeboeffekten kan gøre, at vi oplever et produkt eller en behandling som bedre eller dårligere afhængigt af situationen.

»Hjerneskanningsstudier viser, at når folk forventer, at de snart vil modtage en smertelindrende behandling, så ses en øget aktivitet i et dybereliggende område i hjernen ved navn 'basal ganglia' – et område, der knyttes til blandt andet forventning og læring,« forklarer han.

Fakta

Ordet ’placebo’ stammer fra latin og betyder ’jeg vil behage’. Placeboeffekten betegner den lindring, man kan få ved en snydebehandling.

Noceboeffekt er placeboeffektens onde tvilling. Ordet stammer fra det latin og betyder ’jeg vil skade’. Noceboeffekten bruges til at forklare et negativt udfald, f. eks. slemme bivirkninger af en behandling med snydemedicin.

Kilde: Den Store Danske

»Jo mere folk forventer, at der vil være en effekt, jo større effekt er der. Vores indstilling, optimisme og tro har altså ufatteligt stor indvirkning på, hvad vi får ud af en behandling. Derfor har jeg ikke set grund til at tro andet, end at alternativ behandling er ren placeboeffekt,« siger han.  

Placeboeffekten gør ikke, at alternativ behandling virker

Nogle vil sikkert mene, at alternativ behandling virker, så længe patienten får det bedre, uanset om det så er selve behandlingen eller placeboeffekten, der forbedrer patientens tilstand.

Thomas Zoëga Ramsøy mener dog, man skal passe på med den kobling.

»Placeboeffekten er ikke helende, men snarere lindrende. Med andre ord er placebo ikke en kur, men et plaster på såret,« vurderer han.

Cochrane har gjort op med dramatiske placeboeffekter

Seniorforsker Asbjørn Hrobjartsson fra Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet har undersøgt, hvor stor en rolle placeboeffekten spiller. Konklusionen er, at den slet ikke er så stor, som mange har gjort den til.

For selvom der er lavet gode forsøg med for eksempel akupunktur, hvor placebobehandlingen ifølge patienterne selv har haft en lille indvirkning på smerte og kvalme, er der altså også er lavet forsøg, hvor placeboeffekten ikke er registreret, påpeger han.

For at konkludere noget generelt, er man derfor nødt til at se forskningsresultaterne nærmere efter i sømmene gennem et såkaldt review – en kritisk analyse af de studier, der er lavet på området.

»Det gjorde vi for 10 år siden, hvor vi støvsugede litteraturen for studier, der både havde medtaget placebobehandling og en gruppe, der ikke fik behandling. Resultatet viste, at de dramatiske placeboeffekter så forsvandt,« siger Asbjørn Hrobjartsson.

Placeboeffekten er en svær størrelse af definere

Asbjørn Hrobjartsson understreger, at hans forskning ikke viste, at placeboeffekten ikke er der. Den påpegede blot, at placeboeffekten ikke kan bestemmes til at være så stor, som tidligere undersøgelser har påstået, fordi det afhænger af, hvordan undersøgelsen er sat op, og hvor den foregår.

Begrebet placeboeffekt er ikke klart defineret

Nogle vil mene, at begrebet alene betyder 'effekten af troen på behandlingen'. Men placeboeffekten handler ikke nødvendigvis kun om, at tro kan flytte bjerge. Der kan nemlig være mange grunde til, at patienter får det bedre efter et behandlingsforløb:

  • Nogle ville have fået det bedre også helt uden kontakt til behandler og behandling.
  • Andre får det bedre som følge af det, der sker før en behandling (kontakt med behandleren, undersøgelser og diagnose).
  • Andre igen får det bedre af hele totaloplevelsen ved behandlingen (behandlingens form og troen på behandlingen).

Alle disse mekanismer vil kunne opfattes som en placeboeffekt, da det ikke skyldes selve behandlingen (f.eks. tabletternes farmakologiske indhold eller nålene i akupunkturpunkterne under akupunktur)

Kilde: Toke S. Barfod

»Der, hvor vi står nu, ved vi, at placeboeffekten er påvirket af en lang række effekter, og at det derfor er svært at tale om placebo som en størrelse, fordi effekten nok bliver påvirket af, at der er forskellige grader af tiltro til behandlingen,« siger Asbjørn Hrobjartsson.

Placebo er et vidt begreb

Men placebo handler ikke kun om tro. Det fortæller ekstern lektor og ph.d. Toke S. Barfod, der er overlæge ved medicinsk afdeling på Roskilde Sygehus og har forsket i placeboeffektens rolle ved alternativ behandling.

Når mange mener, at effekten af alternativ behandling i høj grad skyldes placeboeffekten, er det vigtigt at understrege, at placebo er et vidt begreb, fortæller han.

»Hovedproblemet med placebobegrebet er, at det ofte kun bliver opfattet som en effekt af, at hvis man tror nok på noget, så kan man blive rask. Men i forbindelse med alternativ behandling glemmer man ofte at tage højde for de andre faktorer, der spiller ind under behandlingen - f.eks. det afslappende i at få massage under fødderne,« siger Toke S. Barfod.

Placeboeffekten må ikke blåstemple alternativ behandling

For Christine Marvil betyder det dog ikke noget, hvad man kalder effekten, eller om videnskaben har dokumenteret effekten.

»Jeg er egentlig fløjtende ligeglad. Jeg oplever en effekt, og det er det vigtigste - og derudover stemmer alternativ behandling godt overens med mit livssyn om, at der er sammenhæng mellem al sygdom og psyke,« siger hun.

Mange andre alternative patienter og behandlere ser heller ikke placeboeffekten som noget dårligt eller som et bevis på, at behandlinger i sig selv ikke virker. Placeboeffekten bliver snarere set som det ypperste eksempel på tankens kraft, hvor behandlingen starter en proces, der tillader kroppen at hele sig selv.

Thomas Zoëga Ramsøy forstår godt argumentet, men advarer igen imod, at dette bliver brugt som grund til at anerkende behandlinger, der ikke er har en videnskabeligt dokumenteret effekt.

»Problemet ved at tale om placeboeffekten som noget positivt i forbindelse med alternativ behandling er, at placeboeffekten er en del af en større indpakning. I mine øjne bliver en anerkendelse af placeboeffektens rolle i forbindelse med alternativ behandling hurtigt til en blåstempling af, at alternativ behandling virker. Og det finder jeg meget problematisk, eftersom effekten ikke er dokumenteret,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Nogle forskere mener dog, at den manglende dokumentation kan skyldes, at de nuværende forskningsmetoder ikke er egnede til at undersøge effekten af alternativ behandling. Det kan du snart læse mere om i vores tema om alternativ behandling på Videnskab.dk

Forskerne er dog langt fra enige med brugerne i, at alternativ behandling ikke kan skade. Følg med her på Videnskab.dk, når vi i øjeblikket bringer en temaserie om alternativ behandling.

Vidste du?

Begrebet placeboeffekt blev for alvor kendt i slutningen af 1950'erne, da den amerikanske narkoselæge Henry Beecher i 1955 beskrev fænomenet i sin artikel ’The Powerful Placebo’.

Henry Beecher havde arbejdet ved fronten under Anden Verdenskrig. Da morfinen en dag slap op, begyndte han i desperation at behandle de sårede soldater med saltindsprøjtninger, som, han præsenterede som morfin.

Til Henry Beechers overraskelse virkede behandlingen. Efter indsprøjtningen med saltvand havde soldaterne færre smerter.

Henry Beechers dramatiske resultater er dog siden blevet afkræftet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.