Er du udbrændt? Test dig selv med disse 4 spørgsmål
Det er i orden at sige nej tak til flere opgaver på jobbet.
Udbrændthed burnout udmattelse psykologi ligegyldighed kolleger arbejde fritid balance presset stress mental fysisk forhold problemer arbejdsgiver arbejdstager

Verdenssundhedsorganisationen omklassificerede for nylig udbrændthed som et 'arbejdsrelateret fænomen'. (Foto: Shutterstock)

Det er helt normalt at føle sig presset på jobbet en gang imellem.

Men for nogle af os bliver presset altfortærende, hvilket kan føre til udmattelse samt en kynisk holdning og endda had rettet mod jobbet. 

Vi kalder det udbrændthed eller burnout.

Udbrændthed blev engang klassificeret som et problem relateret til den måde, vi styrer vores liv og tid, men for nylig omklassificerede Verdenssundhedsorganisationen WHO syndromet som et 'arbejdsbetinget fænomen' for bedre at afspejle, at burnout er et arbejdsbaseret syndrom forårsaget af kronisk stress.

Nye symptomer på udbrændthed

Verdenssundhedsorganisationen har tilføjet følgende dimensioner til udbrændthed:

  • Følelse af manglende energi og udmattelse
  • Større mental distance til arbejdet eller negativitet/kynisme relateret til jobbet
  • Mindsket professionel gennemslagskraft (arbejdsmæssig præstation)

Det bliver stadig sværere at holde helt fri fra arbejdet og vores overordnede i en verden med smartphones og emails 24/7. 

Den nye definition bør være et wake-up call for arbejdsgiverne om at behandle kronisk stress, som ikke er under kontrol, når man tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du afhængig af dit arbejde?

Hvordan ved man, at man er udbrændt?

Hvis du tror, at du er udbrændt, kan du starte med at stille dig selv følgende 4 spørgsmål:

  1. Har en person, som står dig nær, bedt dig om at arbejde mindre?
  2. Har du følt modvilje, foragt eller vrede rettet mod kolleger, kunder eller patienter?
  3. Føler du skyld over ikke at tilbringe mere/nok tid med venner, familie eller bare i dit eget selskab?
  4. Bliver du i stigende grad emotionel; græder du, bliver du vred, hæver du stemmen, eller føler du dig anspændt uden grund?

Hvis du har svaret ja til ét af disse spørgsmål, er det muligvis tid til at sadle om.

Spørgsmålene, som er udformet til United Kingdom Practitioner Health Programme, er et godt udgangspunkt, hvis du vil identificere risikoen for udbrændthed.

Du kan også udfylde British Medical Association’s online burnout questionnaire, der ganske vist er udarbejdet til læger, så drop-down menuen beder dig om at vælge dit speciale.

Hvis du tror, at du lider af udbrændthed, er det første, du skal gøre, at tale med din chef eller coach eller mentor på din arbejdsplads. 

Mange arbejdspladser tilbyder også ekstern fortrolig psykologhjælp.

udbrændt test modløs vrede frustration

(Illustration: Wes Mountain/The Conversation, CC BY-ND)

Hvad forårsager udbrændthed?

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vi har alle forskellig kapacitet for følelsesmæssig og fysisk stress. Når vi overskrider vores egne grænser, er vi nødt til at sige fra; kroppen bliver stresset, hvis vi presser os selv for meget enten mentalt eller fysisk. 

Hvis vi bliver ramt af udbrændthed:

  • Risikerer vi ofte at blive ramt af en emotionel udmattelse eller ligegyldighed. 
  • Vi risikerer at behandle kolleger, kunder eller patienter på en fraværende eller dehumaniseret måde. 
  • Vi føler os afskåret og mister lyst og begejstring for vores arbejde.
  • Vi risikerer at blive kyniske, mindre effektive og mister vilje og lyst til at præstere på et personligt plan. 

Det gavner hverken den enkelte eller arbejdspladsen i det lange løb.

Udbrændthed er ikke en psykisk lidelse som sådan, men burnout kan føre til mere alvorlige problemer som opbrud i familien, kronisk træthedssyndrom, angst, depression, søvnløshed samt alkohol og stofmisbrug.

Hvem er mest i farezonen?

Alle, der arbejder med mennesker, risikerer at blive ramt af udbrændthed; heriblandt lærere, plejepersonale, fængselsansatte og ansatte i detailhandlen.

Akutpersonale – politibetjente, paramedicinere, sygeplejersker og læger – er endnu mere i farezonen, fordi de konstant er under et stort pres. 

En nylig spørgeundersøgelse blandt 15.000 læger i USA fandt, at 44 procent oplevede burnout-symptomer. 

En neurolog fortæller:

»Jeg frygter at møde på arbejde. Jeg er kort for hovedet, når jeg skal forholde mig til personale og patienter.«

Forskning fra Frankrig viser, at én ud af tre (34 procent) af akutpersonalet på et hospital var udbrændte som følge af for store arbejdsbyrder og store krav om pleje.

Også advokater er i farezonen. I forbindelse med en spørgeundersøgelse blandt 1.000 ansatte ved et velrenommeret advokatfirma i London gav 73 procent af advokaterne udtryk for følelser af udbrændthed. 

58 procent mente, at det skyldtes et behov for en bedre balance mellem arbejde og fritid.

Det er lige meget, hvad vi laver til hverdag; hvis vi presses for meget i længere perioder, risikerer vi at blive ramt af udbrændthed.

Det er okay at sige nej tak til flere opgaver

Arbejdsgiverne har en organisatorisk forpligtelse til at fremme arbejdstagernes trivsel samt sikre, at personalet ikke er overbebyrdede, for pressede og på kurs mod udbrændthed.

Vi kan selv mindske vores risiko for udbrændthed. 

En måde er at booste vores modstandsdygtighed. Det betyder, at vi er bedre i stand till at håndtere stress på en fornuftig måde, og at vi kan komme os hurtigt efter udfordringer samt blive stærkere i løbet af processen.

Vi opbygger vores modstandsdygtighed ved at holde rigtig fri, ved at sætte grænser for arbejdet og tage vores fritid mere alvorligt. Forsøg så vidt muligt at undgå, at arbejdet siver ind i privatlivets og fritidens sfære.

Uanset, hvad vi laver, skal vores job ikke definere os som personer.

Og hvis jobbet virkelig tapper dig for livsglæde, er det måske på tide at søge nye græsgange. Hvem ved, måske bliver du glædeligt overrasket.

Michael Musker hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Fyringsrunder og nedskæringer kan køre ansatte i sænk

LÆS OGSÅ: Perfektionister bliver lettere udbrændte

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.