Er du kvinde? Så kan du posere sådan her for at virke mere attraktiv ifølge forskere
venus talje hofte contrapoosto

Venus' fødsel blev malet i ca. 1486 af den italienske maler Sandro Botticelli. Venus poserer på billedet i den såkaldte 'contrapposto', der ifølge forskere er populær på grund af et synligt lavere talje-hofte-mål. (Foto: Sandro Botticelli/Public Domain)

Venus' fødsel blev malet i ca. 1486 af den italienske maler Sandro Botticelli. Venus poserer på billedet i den såkaldte 'contrapposto', der ifølge forskere er populær på grund af et synligt lavere talje-hofte-mål. (Foto: Sandro Botticelli/Public Domain)

Kilde: 

Dansere gør det, instagrammere gør det, og selv Venus gør det. 

Er du kvinde og poserer i den såkaldte ‘contrapposto’, så fremstår du mere attraktiv, lyder det fra forskere i et nyt studie, som The Guardian beskriver. Det skyldes et synligt lavere talje-hofte-mål.

I en ‘contrapposto’ skal man stå med vægten på den ene fod, mens man laver en let drejning i overkroppen, som får talje-hofte-målet til at fremstå smalt. Præcis sådan som Venus står på billedet i toppen af artiklen. 

Et lavt talje-hofte-mål er tidligere blevet knyttet til attraktivitet hos kvinder og giver indtrykket af høj fertilitet og generel sundhed. 

Forskerne beskriver i studiet, hvordan kvinders positur og den vinkel, de ses fra, kan ændre synet af deres talje-hofte-mål. Det har historisk gjort 'contraposstoen’ populær hos blandt andet kunstnere.

LÆS OGSÅ: Store bryster og slank talje giver kvindelig autenticitet

Hvordan kom forskerne frem til resultatet? De skabe to 3D-avatarer af kvinder, som de printede ud på billeder:

  1. En kvinde stod helt lige
  2. En stod i contrapposto

Billederne af 3D-avatarerne blev derefter vist fra otte forskellige vinkler til 68 heteroseksuelle universitetsstuderende - 25 mænd og 43 kvinder.

De studerende skulle så bedømme, hvor attraktive de fandt billederne af kvinden. 

Resultaterne viste - ikke overraskende - at mændene fandt billederne af kvinden mere attraktive, end kvinderne gjorde. Men begge køn vurderede, at contrapposto-positionen var mere attraktiv end blot at stå lige. 

Læs mere om forskernes metode her.

I studiet beskrives det ikke, om contrapposstoen har samme effekt for mænd. 

Men ifølge The Guardians videnskabsskribent Nicola Davis har controppostoen historisk også været populær blandt mandlige figurer - heriblandt Michelangelos ‘David’. 

Davis skriver desuden, at undersøgelsen har begrænsninger, herunder at forskerne ikke har overvejet, at der har været forskelle i, hvordan figurens bryster har været synlige fra de forskellige vinkler.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd så glade for bryster?

Studiet er udgivet i tidsskriftet Archives of Sexual Behavior.

LÆS OGSÅ: Studie om tiltrækning foreslår: Kvinders gang er lige så vigtigt som kropsform

mho

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.