Er du en helt eller en kylling? Hjernen sladrer
Hvorfor sætter vi mennesker nogle gange vores liv på spil for at redde komplet fremmede? Nyt studie viser, at særlige cellenetværk i hjernen muligvis er afgørende for, om vi opfører os som helte eller kyllinger i livsfarlige situationer.

Man kan se på hjernens aktivitetsmønstre, om en person har tænkt sig at opføre sig heltemodigt i en livstruende situation, viser ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock.com)

 

Mennesker er nogle besynderlige dyr. Vi kan finde på at hjælpe fremmede, selvom det betyder, at vi sætter vores eget liv på spil. Se for eksempel bare brandmænd.

Men hvorfor er det, at vi mennesker nogle gange leger helte i stedet for at redde vores eget skind?

En ny undersøgelse, lavet med virtual reality (se faktaboks) og udgivet i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage, viser, at forskellige områder i hjernen muligvis er afgørende for, om vi sætter vores eget liv på spil for at redde andre i livstruende situationer, eller om vi bare tænker på at redde os selv.

Undersøgelsen afslørede, at dem, der opførte sig heroiske i virtual reality-verdenen, havde aktivitet i et andet område af hjernen op til den heroiske handling, end dem der valgte at tænke på sig selv.

De forskellige områder i hjernen siger noget om, hvordan vi opfatter situationen, og hvilken information vores hjerne lægger vægt på, argumenterer forskerne bag undersøgelsen.

»Salience-netværket [der ifølge undersøgelsen er særligt aktiv, når man handler selvisk] øger synligheden af indtryk fra omgivelserne […] og kan være med til at fremhæve faren ved en situation og dermed gøre folk mere tilbøjelig til selvisk adfærd. Hvorimod de områder, der er aktive, når folk opfører sig uselvisk, er forbundet med vores evne til at se en situation fra andres perspektiv, og disse områder kan derfor gøre os mere empatiske og villige til at hjælpe andre,« siger seniorforsker bag undersøgelsen, Giogia Silani, til det italienske universitet Sissas hjemmeside.

Forskerne bag undersøgelsen kan dog ikke sige, i hvor høj grad de forskellige netværk er afgørende for vores valg, og hvorfor vi mennesker ikke altid opfører os som helte, når vi ser en person i nød.

Helte får mere sex

»De forskellige typer aktivitet i hjernen kan meget vel afspejle nogle psykologiske mekanismer, der er opstået gennem vores evolutionshistorie, da det er adfærd, der ses hos mennesker i alle kulturer,« siger Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i evolutionens indflydelse på vores politiske meninger og ræsonnementer.

Fakta

Virtual reality er en måde, hvorpå man ved hjælp af computere kan skabe en illusion af en anden omverden. Der bruges typisk et computerdisplay, der monteres som en hjelm eller stor brille, som indelukker personens synsfelt fuldstændigt fra højre til venstre øjenkrog. Der kan også bruges sensorer på kroppen til at skabe en forbindelse mellem den grafiske figur, og ens fysiske krop, så når man bevæger sin arm i den fysiske verden, så bevæger computerfigurens arm sig også. Kilde: Den Store Danske

Evolutionen favoriserer dog karaktertræk, der har været en fordel i forhold til reproduktion og overlevelse.

Og hvis du redder et barn fra et drukne i en stor flod, så forventer du ikke det barn betaler dig tilbage. Så hvorfor er det lige nogle mennesker er villige til at sætte deres liv på spil for et andet menneske?

De tidlige mennesker, der har udvist helteadfærd, har muligvis nydt større popularitet i deres gruppe og haft flere seksuelle partnere, mener Michael Bang Petersen.

»Det er i andre gruppemedlemmers interesse, at nogen ofrer sig for dem. Og det er muligvis derfor, at vi er stærkt motiverede til at dyrke og motivere heltegerninger. Hvis man kigger på mennesker, der stadig lever i stammer, så ser man, at den bedste og modigste kriger også har flere seksuelle partnere, og at deres børn har bedre overlevelseschancer,« siger Michael Bang Petersen.

Det kan altså være fordelagtigt, set med evolutionære briller, at opføre sig som en helt, for det kan give mulighed for at sprede sine gener i højere grad.

Helteadfærd er særligt menneskeligt

Andre dyrearter som aber og endda også vampyrflagermus, der ikke umiddelbart minder om os, kan  finde på at hjælpe hinanden.

Men det er som regel i form af mad eller seksuelle ydelser, der kan gengældes mellem de enkelte individer i gruppen.

Helteadfærd er til gengæld noget kendetegnende ved os mennesker, da belønningen kommer fra hele gruppen eller samfundet, og ikke blot fra den enkelte, der bliver reddet, konstaterer Michael Bang Petersen.

Der skal et ekstra skub til, før vi handler på en måde, der i bund og grund er god for andre end os selv. Det kan samfundets hædring af helten være med til

Professor Michael Bang Petersen.

»Der skal et ekstra skub til, før vi handler på en måde, der i bund og grund er god for andre end os selv. Det kan samfundets hædring af helten være med til,« siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

»For eksempel hædres soldater for særlig heltemodig indsats, og i Danmark uddeler vi endda også en pris til 'hverdagens helte'. Det er en belønning, der motiverer os til en adfærd, der er konstruktiv for samfundet og ikke kun vores egen overlevelse.«

Mennesker er også egoister

Hvis vi mennesker alligevel ikke opfører os som helte og i stedet vælger at redde vores eget skind, så kan det skyldes, at hjernen vurderer, at faren er for stor til, at vi tør løbe risikoen ved helteadfærden, mener Michael Bang Petersen.

»Det ligger til vores psykologi at gøre det, der over evolutionen har gavnet os selv, så hvis vi alligevel vælger ikke at risikere vores liv for hæder, så kan det skyldes, at vi trods alt sætter vores eget liv højere end hæder, og vi vurderer, at situationen er for farlig,« siger Michael Bang Petersen. 

Virtual reality hjælper forskere

I undersøgelsen bad det italienske forskerhold fra Udine-universitet og universitet La Scuola Internazionale Superiore di Studi Avanzati di Trieste, der også forkortes til Sissa, deres forsøgspersoner, mens de lå i en hjernescanner og iført virtual reality- briller og hovedtelefoner, flygte ud af en brændende bygning.

På vejen ud af bygningen mødte forsøgspersonerne et computerskabt menneske, der havde brug for hjælp til at komme ud af bygningen. Her havde deltagerne så mulighed for at stoppe op og hjælpe personen ud, men med risiko for at miste livet undervejs.

Nogle af deltagerne valgte at løbe videre, mens andre valgte at risikere deres liv for at hjælpe personen. Inden deltagerne traf valget, om de skulle løbe videre eller hjælpe personen i nød, kunne forskerne se en signifikant forskel på deltagernes hjerneaktivitet, der svarede til den selviske og uselviske adfærd. 

»Virtual reality kan være en gode måde at undersøge menneskers adfærd på, uden at udsætte dem for en reel fare, mens man samtidig kommer tæt på at skabe en illusion af en virkelig situation. Denne type forskning kan være med til at hjælpe os med at forstå, hvordan den menneskelige natur er indrettet,« siger Michael Bang Petersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.