Er det virkelig muligt at hjernevaske mennesker?
En rigtig omgang hjernevask foregår ved kropstemperatur og typisk under dynen.

(Video: Jakob Stegelmanns Filmproduktion)

(Video: Jakob Stegelmanns Filmproduktion)

Telefonen ringer, og med et enkelt ord er du bragt i en hypnotisk trance, der gør dig klar til at slå hvem som helst ihjel.

Og for en gangs skyld er det ikke, fordi du har fået endnu en svindler i røret. I stedet har onde magter hjernevasket dig til formålet 10 år forinden.

Men er den slags videnskab eller ren fiktion, spørger Jakob Stegelmann danske forskere i serien Science VS Fiction.

Det er i hvert fald muligt at indgyde falske minder i folk, fortæller professor i psykologi Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet.

»Det er faktisk et velkendt problem i forbindelse med vidneafhøring, at vidners erindring kan være forkert,« fortæller han.

På samme måde har virkeligheden modstykker til flere andre eksempler på 'hjernevask' – fra aversionsterapi i 'A Clockwork Orange' til subliminale beskeder i filmen 'They Live'.

Men hjernevask i en lidt mere bogstavelig forstand oplever vi faktisk allesammen, fortæller professor Maiken Nedergaard fra Center for Translational Neuromedicine på Københavns Universitet.

Imens du sover bliver en særlig væske nemlig pumpet ind i hjernen, hvor den er med til at rense ud, fortæller hun.

Om serien Science VS Fiction

I YouTube-serien Science VS Fiction spørger Jakob Stegelmann, mangeårig vært på DR's Troldspejlet, en række forskere og fagfolk om, hvad videnskaben har at sige til alt fra King Kong til kunstig intelligens.

Her finder du alle afsnit af serien på Videnskab.dk:

Serien er blevet til takket være støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk