Er det mors eller fars skyld, hvis du bliver skaldet?
I mange familier er der en uskreven regel om, at det er okay at give mor skylden, hvis noget ikke går som det skal. Men når det kommer til hårtab, kan det godt være, du skal holde lidt igen med beskyldningerne mod din mor.

Når et menneske bliver skabt, nedarver det kromosomer fra både dets far og mor.

En kvinde har to X-kromosomer, mens mænd har både et X- og et Y-kromosom. En mand har fået Y-kromosomet fra sin far og X-kromosomet fra sin mor, mens kvinden har fået et X-kromosom fra hver af sine forældre. 

Gen på X-kromosom spiller stor rolle i hårtab

På X-kromosomet finder man et gen, der spiller en stor rolle i forhold til hårtab. Hvis en kvinde har genet på et af sine kromosomer, vil der være 50 procent sandsynlighed for, at hendes søn arver det. Fordi manden kun har ét X-kromosom, vil det være synligt på hans hoved, hvis han arver genet fra sin mor.

En kvinde skal derimod have hårtabsgenet på begge sin X-kromosomer, før hun begynder at tabe håret, når hun bliver ældre. Hvis hun har det, vil hun med sikkerhed også give genet videre til sine børn – uanset deres køn.

Læs også: Hvorfor bliver mænd skaldede?

Hvis din morfar var skaldet, kan du altså være sikker på, at din mor i hvert fald har genet på et kromosom, fordi hun har fået et X-kromosom fra sin far, men du kan ikke være sikker på, at din mor har givet genet videre til dig.

Fars gener kan også have en finger med i spillet

Men ud over de gener, der afhænger af køn, har mange studier vist, at der findes hårrelaterede gener, der også findes på Y-kromosomet. Som videoen ovenfor også viser, så er det ikke kun mors skyld, hvis du som mand bliver skaldet.

Læs også: Derfor bliver kroppen ældre

Andre studier har tilmed vist, at der også kan være sammenhæng mellem hårtab og motion, alder og stressniveau – så selvom alle i din familie er skaldede, behøver det ikke betyde, at du også bliver det, når du bliver ældre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk