Er det farligt at tage hovedpinepiller, når man er gravid? 
Panodil, Pamol og Pinex med paracetamol kan skade det ufødte barn, advarer forskere i et videnskabeligt tidsskrift. Men advarslen hviler på et tyndt grundlag, lyder det fra andre.  
graviditet gravid smertestillende hovedpinepiller paracetamol pamol pinex panodil adhd

Er der grund til at advare gravide tydeligere mod at spise paracetamol? Forskere er uenige. (Foto: Shutterstock)

Er der grund til at advare gravide tydeligere mod at spise paracetamol? Forskere er uenige. (Foto: Shutterstock)

Mere og mere forskning peger på, at det kan skade et fosters udvikling, hvis en gravid kvinde regelmæssigt tager det meget brugte smertestillende lægemiddel paracetamol, advarer en gruppe forskere i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature Reviews Endocrinology.

Gravide bør derfor kun tage midlet, der sælges under mærkerne Panodil, Pamol og Pinex, i så begrænset omfang som muligt, og hvis det er højst nødvendigt, skriver forskerne i en såkaldt konsensuserklæring. 

OBS: Paracetamol er bedre end ibuprofen

Forskerne er enige om, at der ikke sker noget ved at tage paracetamol en gang imellem, når man er gravid.

De er også enige om, at det er bedre at tage paracetamol end de stærkere NSAID-lægemidler, for eksempel ibuprofen, som kan øge risikoen for misdannelser, blødninger og kredsløbsforstyrrelser. 

»Vi vil gerne informere gravide kvinder om, at paracetamol er rigtig medicin med mulige bivirkninger, selv om man ikke skal have recept for at købe det. Den evidens, der efterhånden foreligger, er tungtvejende,« siger en af forfatterne, David Møbjerg Kristensen, der er forskningleder ved Rigshospitalet i København, til Videnskab.dk. 

Længerevarende brug af paracetamol kan potentielt øge risikoen for, at barnet får ADHD, tidlig pubertet, fertilitetsproblemer og andre hormonelle og neurologiske forstyrrelser, står der i erklæringen, som 91 forskere fra forskellige faglige discipliner og lande har skrevet under på. 

»Der foreligger efterhånden en ganske omfattende litteratur, som understøtter, at gravide skal være forsigtige med at tage præparaterne,« siger en anden af forfatterne, professor Jørn Olsen fra Aarhus Universitets Afdeling for Klinisk Epidemiologi, til Videnskab.dk. 

Årelang strid om paracetamol 

Men langt fra alle forskere er enige i, at evidensen er tungtvejende. Der er ikke videnskabelig konsensus om, at indtag af paracetamol under graviditeten kan skade det ufødte barns udvikling, siger en anden professor, som ikke støtter erklæringen. 

I årevis har der derimod været videnskabelig uenighed om sagen, fortæller Per Damkier, der er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet. 

»Det er en kompleks diskussion, som har kørt i en del år, og hvor der er kontroverser rundt om i verden,« siger han og fortsætter: 

»Mange af forfatterne bag den nye erklæring har i flere år forsøgt at sælge budskabet om, at paracetamol skader fostrets udvikling. De har vedholdende præsenteret deres idé. Men mange af de studier, de bygger budskabet på, er fejlbehæftede, og de overfortolker dem.« 

Studier har svagheder

Per Damkier nævner erklæringens påstand om, at mere og mere forskning peger på, at der er øget risiko for, at barnet får ADHD, hvis moderen tager paracetamol under graviditeten, som et eksempel på, at forskningen bliver fejlfortolket. 

Professoren har selv studeret den videnskabelige litteratur om ADHD og paracetamol indgående uden at finde overbevisende dokumentation for, at der er en sammenhæng.

Han frygter derfor, at budskabet om, at paracetamol kan øge risikoen for ADHD og andre neurologiske forstyrrelser, kommer til at skabe unødig bekymring verden over, når det bliver publiceret i et anerkendt internationalt tidsskrift, som om der er videnskabelig konsensus.

»En fundamental svaghed ved de studier, de henviser til i erklæringen, er, at de har metodiske problemer, som medfører, at de ikke kan bruges til at drage konklusioner om, at paracetamol under graviditeten kan medføre ADHD,« siger han.

I en række studier har forskere undersøgt sagen ved at spørge kvinder, om de har taget paracetamol, mens de var gravide. År senere har de bedt kvinderne om at svare på en række spørgsmål om deres barns adfærd og kognitive udvikling. 

Så har de sammenlignet svarene i spørgeskemaerne med oplysningerne om, hvor meget paracetamol kvinderne tog under graviditeten, fortæller Per Damkier. 

Men i den slags studier kan man ikke udelukke, at der kan være andre årsager til, at kvinder, som bruger meget paracetamol, lidt oftere får børn med ADHD end andre. Desuden er der problemer med de spørgeskemaer, forskerne har brugt:

»Den slags skemaer er udviklet til at identificere børn, som er i risiko for at have udviklingsproblemer. Det er ikke det samme, som at barnet har fået diagnosen ADHD. Skemaerne dur derfor ikke til at påvise, om der er en sammenhæng mellem paracetamol og ADHD,« siger Per Damkier. 

ADHD er ofte arveligt 

I et studie lavet af blandt andre professor Jørn Olsen fra Aarhus Universitet har forskerne dog ikke brugt de omdiskuterede spørgeskemaer. 

I stedet har de undersøgt, hvor ofte børn af mødre, der tog paracetamol under graviditeten, rent faktisk har fået en ADHD-diagnose eller har fået udskrevet medicin mod ADHD. 

Undersøgelsen, som Videnskab.dk skrev om i 2014, viser, at børn af kvinder, der tog paracetamol under graviditeten, lidt oftere end andre fik en ADHD-diagnose. Jo flere hovedpinepiller moderen havde taget, desto højere var risikoen. 

Langt de fleste kvinder, der ifølge undersøgelsen havde brugt paracetamol under graviditeten, fik ikke børn med diagnosen. Men det smertestillende middel kan være skyld i 1-2 ekstra tilfælde af ADHD per 100 børn, vurderede Jørn Olsen på baggrund af undersøgelsen, da han blev spurgt af Videnskab.dk’s journalist. 

»Det er et af de få studier, hvor der rent faktisk er et lille signal, og hvor de har kigget på diagnosekoder og brug af ADHD-medicin. Det er en god måde at gøre det på,« vurderer Per Damkier. 

Studiet kan ikke drage klar konklusion

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet har dog en anden fundamental svaghed, som den deler med mange af de øvrige, der er publiceret, siger professoren: 

Forskerne har ikke har taget højde for, at ADHD i mange tilfælde går i arv, og at forældre til børn med diagnosen ofte også selv har ADHD. 

Lægemiddelstyrelsens vurdering

Lægemiddelstyrelsen i Danmark vurderer heller ikke, at studiet fra Aarhus Universitet er tilstrækkeligt til at ændre anbefalingerne om paracetamol til gravide. 

»Det danske studie er stort og velgennemført, men da der er en række begrænsninger ved denne type undersøgelser, er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt der faktisk er en sammenhæng, eller om andre faktorer hos kvinderne end brugen af paracetamol under graviditeten kan have påvirket resultaterne,« skrev Lægemiddelstyrelsen i 2014 i en pressemeddelelse.

Det kan tænkes, at kvinder med ADHD oftere end andre tager paracetamol. I så fald er det muligt, at deres børn oftere får stillet diagnosen, fordi de er genetisk disponerede, ikke fordi moderen tog smertestillende piller. 

»Forskerne har ingen oplysninger om, hvordan forældrene havde det - ingen data om, hvorvidt der var ADHD hos mor og far. Jeg er sikker på, at hvis de havde taget højde for det, så ville det svage signal forsvinde,« siger Per Damkier.

Lægefaglige grunde til paracetamol

David Møbjerg Kristensen medgiver, at der endnu ikke er endelig dokumentation for, at der er en årsagssammenhæng - altså at paracetamol med sikkerhed medfører udviklingsforstyrrelser.

Han tvivler dog på, at det er muligt at fremskaffe den endelige dokumentation, for det ville kræve, at forskere skulle lave et kontrolleret lodtrækningsforsøg, hvor gravide kvinder bliver tilfældigt inddelt i to lige store grupper, der enten får paracetamol eller placebo (en pille uden virkning).  

»Men det er simpelthen ikke forsvarligt at lave sådan et forsøg,« siger David Møbjerg Kristensen, som dog mener, at andre typer studier, som det, Jørn Olsen har lavet, kommer tættere og tættere på at kunne påvise en sammenhæng.   

Forskere er for eksempel begyndt at indsamle biologiske prøver - eksempelvis urinprøver fra kvinder og afføringsprøver fra deres spædbørn. På den måde får de et klarere svar på, hvor meget paracetamol de gravide rent faktisk indtager, end hvis kvinden selv skal indrapportere det.  

I erklæringen, som netop er udkommet, opfordrer David Møbjerg Kristensen og de øvrige forskere til, at der laves flere af den slags studier. 

»Vi er eksplicitte om, at der er usikkerhed, og vi argumenterer for, at der skal laves mere forskning. Men vi synes også, at der er belæg for - på baggrund af den forskning, der foreligger - at advare kvinderne ud fra et forsigtighedsprincip,« siger han. 

»Informationen når ikke ud«

Undersøgelser peger på, at omkring 50 procent af alle gravide på verdensplan bruger paracetamol, og at 30-40 procent af de danske kvinder bruger det, mens de venter sig.

David Møbjerg Kristensen og medforfatterne har lavet deres erklæring, fordi de er bekymrede for, at man som gravid kvinde i øjeblikket kan få den opfattelse, at paracetamol er harmløst, fordi det kan købes uden recept.

»Det er ikke de kvinder, som tager en enkelt eller to piller, men dem, som tager det igennem længere perioder, vi er bekymrede for. Noget tyder på, at informationen om, at man kun skal bruge paracetamol, når der virkelig er behov, ikke når ud. Derfor mener vi, at der er brug for, at gravide kvinder bliver informeret tydeligere,« siger han og uddyber: 

»Men det er meget vigtigt samtidigt at understrege, at der er gode lægefaglige grunde til at bruge paracetamol ved stærke smerter og høj feber. Vi vil bare gerne have kvinderne til at reflektere mere over deres forbrug. «

Gravide ser ikke paracetamol som medicin

En dansk undersøgelse viser, at kvinder, der har taget paracetamol under graviditeten, ofte svarer nej, når de bliver spurgt, om de har taget medicin. Når de så bliver spurgt, om de har taget paracetamol, svarer de ja. 

Ifølge David Møbjerg Kristensen underbygger det, at mange gravide muligvis ikke opfatter paracetamol som medicin, der kan have bivirkninger. 

Forskningslederen har selv været med til at lave forsøg, hvor mus, som fik paracetamol dagligt i to tredjedele af deres graviditet, fødte hanunger med klare tegn på, at de havde færre maskuline kønshormoner. Et forsøg indikerer, at det samme kan være tilfældet hos spædbørn.

Derudover har David Møbjerg Kristensen og forskere fra tre andre laboratorier uafhængigt af hinanden lavet muse- og rotteforsøg, som viser, at hununger, der i fosterstadiet har været udsat for paracetamoldoser svarende til det, en kvinde indtager, hvis hun bruger det i en længere periode, har misdannede æggestokke. Det medførte, at dyrene hurtigere end normalt blev infertile.

Mere kritik: Dyreforsøg giver ikke evidens

Overlæge og klinisk lektor Jon Trærup Andersen er dog også skeptisk overfor den nye erklæring om paracetamol, som David Møbjerg Kristensen er medforfatter på. 

Han kritiserer, at forfatterne bygger deres advarsel om, at barnet risikerer at få hormonelle forstyrrelser, hvis moderen tager paracetamol under graviditeten, på forsøg med celler og dyr som dem, David Møbjerg Kristensen har lavet. 

»Man skal virkelig være påpasselig med at overføre data fra laboratorier og dyreforsøg til mennesker og drage for hårde konklusioner. Man kan nemt komme til at sprede unødig frygt,« siger Jon Trærup Andersen, der er specialiseret i at vurdere risici ved at anvende lægemidler under graviditeten.   

»Som læger kan vi ikke basere vores information til borgerne på dyreforsøg,« tilføjer overlægen, som både rådgiver sundhedsprofessionelle om lægemidler til gravide via Medicininfo og borgere via telefonrådgivningen TrygMor

Dyre- og laboratorieforsøg bruges i lægevidenskaben til at opstille hypoteser, som skal undersøges nærmere i kliniske forsøg på mennesker, før man kan tale om, at der er dokumentation. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne.’

Tjek også Videnskab.dk’s manifest med 5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning.  

Fup eller fidus? Videoen her giver dig gode råd til, hvordan du undgår at blive vildledt, når du læser og hører påstande om sundhedsvidenskab. (Video: Kristian Højgaard) 

Udmelding er triviel

Både Jon Trærup Andersen og Per Damkier understreger, at de bakker op om erklæringens overordnede budskab om, at gravide kun bør tage paracetamol, når de virkelig har brug for det. 

Men Per Damkier kalder udmeldingen triviel, for myndigheder og læger fraråder allerede, at gravide tager nogen form for medicin, uden at det er absolut nødvendigt.

»Man kan jo ikke være uenig i, at man kun skal tage medicin, også håndkøbsmedicin, når der er et behov for det, og at man skal tage så lav en dosis som mulig,« siger også Jon Trærup Andersen, der er lektor i klinisk farmakologi på Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital. 

Paracetamol anbefales som førstevalg

Lægemiddelstyrelser både i Danmark, USA og EU anbefaler i øjeblikket paracetamol som førstevalg, hvis gravide har feber eller så stærke smerter, at de har brug for medicin. 

Det skyldes, at andre smertestillende midler som eksempelvis ibuprofen kan øge risikoen for misdannelser, blødninger og kredsløbsforstyrrelser. 

Generelt bør man dog anvende så lidt medicin som muligt under graviditeten, anbefaler Sundhedsstyrelsen i Danmark, og i indlægssedlen til paracetamol-lægemidler er der også en advarsel til gravide. 

Jon Trærup Andersen oplever, at gravide allerede er opmærksomme på, at det er en dårlig idé at fylde sig med hovedpinepiller. Og han mener ikke, at der er grund til at gøre dem mere bekymrede, end de allerede er.

»Hvis man tager paracetamol hver dag, kan det være et problem. Men jeg vil være ked af, at gravide bliver bekymrede for at tage paracetamol, hvis de har ondt i hovedet en gang imellem eller har feber,« siger han og tilføjer: 

»Det er ekstremt vigtigt ikke at skabe unødig frygt omkring lægemidler.«  

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.