Er det farligt at sniffe kakaopulver?
Det kan bruges til en lækker chokoladekage, en lun kop kakao og - tilsyneladende som euforiserende stof, har en læser bemærket. Det er intet mindre end kakaopulver, der er tale om. Men hvad gør kakao ved os, og kan det være farligt at sniffe?
Den belgiske chocolatier Dominique Persoone har opfundet en lille katapult, som kan skyde kakao op i næsen.

Den belgiske chocolatier, Dominique Persoone, har opfundet en lille katapult, som kan skyde kakao op i næsen. Han fik idéen, da hans firma The Chocolate Line skulle sørge for mad til et surprise-party for bandet The Rolling Stones. (Foto: The Chocolate Line)

Den belgiske chocolatier, Dominique Persoone, har opfundet en lille katapult, som kan skyde kakao op i næsen. Han fik idéen, da hans firma The Chocolate Line skulle sørge for mad til et surprise-party for bandet The Rolling Stones. (Foto: The Chocolate Line)

Hvordan nyder du din kakao?

De færreste vil nok svare gennem næsen, men ikke desto mindre er det, ifølge Spørg Videnskabens læser Daniel Petersen, lidt af en trend at sniffe det brune pulver.

»Jeg har opdaget, at man i udlandet er begyndt at erstatte kokain og andet med kakaopulver af høj kvalitet. Nu er det så småt begyndt at dukke op i Danmark, og selvom det er svært at tale imod kakao fremfor kokain, kan jeg ikke forestille mig, at det ikke har sine skadelige virkninger. Mit spørgsmål er derfor: Er det farligt at sniffe koncentreret kakao?«

Vi på redaktionen er ikke selv stødt på kakao-sniffende gæster i det danske natteliv. Derfor stikker vi straks snuden i mysteriet for at finde ud af, om kakao mon virkelig kan være det nye party-drug.

Kakao giver følelse af velvære

Hvorfor sniffe?

Når man sniffer et stof i stedet for at spise eller drikke det, opnår man effekten hurtigere.

Det sker, fordi stoffet går direkte gennem slimhinden og ud i blodet i stedet for først at skulle nedbrydes i mavesækken.

For at snuse et svar op kontakter Spørg Videnskaben lektor Claus Juul Løland, som har forsket i kokain og amfetamins biokemiske effekt i hjernen. Han har aldrig hørt, at nogle vælger at sniffe kakao, men er alligevel ikke bleg for at komme med et bud på, hvad de får ud af det.

Koncentreret kakao indeholder stoffet fenylethylamin, som virker ligesom amfetamin eller speed. Det vil sige, at stoffet øger mængden af dopamin, der virker stimulatorisk og giver eurofori.

Stoffet øger også serotoninniveauet, hvilket virker antidepressivt og stimulerer dannelsen af endorfiner, som er kroppens svar på morfin eller heroin. Det giver en følelse af velvære. Faktisk stimulerer fenylethylamin os på samme måde, som forelskelse gør.

Normalt nedbrydes det meste af chokoladens fenyletylamin i leveren, når vi spiser det. Hvis vi i stedet sniffer kakao, vil stoffet dog optages hurtigere og gå direkte blodet. Derfor kan det være, at kakao-snifning giver en større følelse af velvære end chokoladespisning, forklarer lektoren:

»Umiddelbart vil jeg sige, at kakaobønner er relativt uskadelige, men hvis man sprøjter det ind eller tager det gennem slimhinderne vil man muligvis få en højere dosis af fenylethylamin, end hvis man spiser det,« siger Claus Juul Løland, der arbejder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

I denne video kan du se den belgiske chocolatier, Dominique Persoone, i aktion med sin lille katapult, som kan skyde kakaopulver op i næsen. Idéen bag er, at smagsoplevelsen bliver mere intens, da næsen er mere sensitiv for direkte stimulering af duft-receptorerne som opnås ved snifning. (Video: ODN)

Koffein-lignende stof i kakao stimulerer hjernen

Det er ikke kun kakaoens effekt på niveauet af endorfiner, som kan påvirke os, fortæller kemi-professor Karl Anker Jørgensen.

I kakao findes der nemlig et koffein-lignende stof, theobromin, som vi også får, når vi spiser chokolade.

»Theobromin kan virke stimulerende på nervesystemet og hjerteaktiviteten. Desuden virker theobromin også afslappende på de glatte muskler. Theobromin påvirker også hjernen til at give en svag nydelseseffekt. Det er dette samspil af effekter af theobromin som ‘nydes’ ved at sniffe kakao,« siger Karl Anker Jørgensen, som er professor på Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Han fortsætter: 

»Desuden opnås der en meget hurtig effekt ved at sniffe kakao, idet theobromin meget hurtigt kommer over i blodet og derved påvirker hjernen og andre organer i kroppen meget hurtigere end ved at spise kakao i form af chokolade.«

Kakao-kicket kan ikke være stort

På Københavns Universitet tvivler professor emeritus Ole Jannik Bjerrum dog på størrelsen af kakao-kicket - også selvom man sniffer kakaopulveret i stedet for at spise eller drikke det.

»Normalt er det sådan, at når man sniffer eller tager noget intravenøst, får man en meget høj koncentration af stoffet, der booster hjernen, og så får man et kick,« siger Ole Jannik Bjerrum, der er professor emeritus på afdeling for Experimental Pharmacology på Københavns Universitet.

»Hvis man derimod tager for eksempel morfin som tabletter, går det langsommere, og så er der ikke nogen fornemmelse af sus. I kakaopulver er stofferne dog bundet i pulveret, og koncentrationerne er så små, så jeg kan ikke forestille mig, at det skulle kunne frigøres så hurtigt, at det skulle give et sus,« tilføjer han.

Kakao-rus muligvis af samme slags som heroin-rus

Stoffer i kakao

Kakao indeholder stofferne theobromin, koffein og salsolinol, som alle virker opkvikkende.

Kilde: Søren Brøgger Christensen, professor MSO, Natural Products and Peptides, Københavns Universitet.

Forskerne er altså lidt uenige om, hvorvidt det rent faktisk kan lade sig gøre at få en lille rus af at sniffe kakaopulver. Men kan det lade sig gøre, vil rusen sandsynligvis være en mindre amfetamin-lignende rus - eventuelt blandet med en følelse af velvære fra den heroin-lignende effekt fra endorfinerne, fortæller Claus Juul Løland.

Endorfiner aktiverer nemlig opioidreceptorerne i hjernen, og det er også dem, man rammer med morfin, heroin og opium.

»Det vil sige, at kakaoen gør det samme, som en blanding af amfetamin og heroin gør. Man tager det bare i en anden form. Det kan godt være, det er lovligt, men hvis det giver den samme type kick, vil det nok også give samme type afhængighed,« siger han.

Kakaopulver kan altså muligvis stimulere det samme i os, som heroin og amfetamin kan. Der skal dog formentlig langt mere kakaopulver til for at udløse de samme oplevelser.

Du bliver ikke påvirket af Nestlé-kakao

Ikke alle former for kakaopulver egner sig til kakao-snifning, påpeger forskerne.

»Det kakao, som er i Nestlé er mere sukker, end det er kakao. Det er stofferne i kakaobønnen, som stimulerer dannelsen af endorfiner, så derfor bliver man nødt til at tage koncentreret kakao. Men man skal slet ikke tage det,« griner Claus Juul Løland.

Han bakkes op af Ole Jannik Bjerrum:

»Hvis du tager kakaopulveret derhjemme, er der kun 20 procent kakao i. Resten er mælk, vanilje og hvad der ellers tilsættes. Rigtig kakao er det mest koncentrerede, man kan få. Det er det, de sniffer, kunne jeg forestille mig,« siger professoren, som dog tvivler på, at selv det mest koncentrerede kakao vil sende os på kakao-trip.

»Selvom du proppede næsen fuld, er der kun en lille overflade, stofferne skal optages fra. Derfor skal det være noget utroligt koncentreret noget, hvis det skulle give en virkning. Det kan jeg ikke forestille mig, at kakao afgiver,« siger Ole Jannik Bjerrum.

Kakao-snifning er en dårlig idé

Theobromin og koffein i kakaopulver

Indholdet af theobromin i kakaopulver er ca. 1.2 procent og indholdet af koffein i kakaopulver er ca. 0.2 procent

En kop kakao indeholder ca. 100 mg theobromin og 10 mg koffein. En kop kaffe indeholder 5 til 10 gange mere koffein.

Kilde: Leif Skibsted, professor i fødevarekemi, Københavns Universitet

Men er det så farligt at sniffe kakao? Det er i hvert fald ikke noget, forskerne anbefaler.

»Snifning af kakao er ikke sundt, fordi næsen opfatter kakaopulveret som et giftigt fremmedlegeme. Pulveret kan beskadige de mikroskopiske hår, der findes i næsen, som derved kan blive ødelagt, hvorved deres funktion nedsættes. Desuden kan duft-receptorerne i næsen også blive beskadiget, hvorved evnen til at dufte kan nedsættes,« siger Karl Anker Jørgensen.

Kakao-snifning vil dog næppe kunne føre til en overdosis, fortæller Ole Jannik Bjerrum.

»Disse stoffer kan man indtage i meget store mængder. Hvis man får koffeinforgiftning begynder man at ryste på hænderne og kroppen, så selvfølgelig kan man få for meget, men det er jo kun en risiko for dem, der drikker energidrik morgen, middag og aften,« siger Ole Jannik Bjerrum.

Med de beroligende ord sender Spørg Videnskaben en tak til forskerne for svar og en T-shirt af sted til Daniel Petersen som tak for det gode spørgsmål. Hungrer du selv efter svar på et spørgsmål, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Vil du bare gerne forny garderoben med en flot Videnskab.dk-T-shirt kan den købes direkte her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk