Er det farligt at 'knække' nakken?
Nogle elsker at gøre det, mens andre nærmest får kvalme ved tanken. Er det egentligt skadeligt at 'knække' nakken?
Nakke knæk hovedet slagtilfælde manuelterapeut kiropraktor ledvæske ledsmerter computerskærm led muskler blødning effekt manipulation nakkehvirvler anspændt symptomer ledflader

I betragtning af hvor livsvigtig nakken er, er det måske ikke så mærkeligt, at knæklydene fra nakken kan lyde temmelig foruroligende. (Foto: Shutterstock)

I betragtning af hvor livsvigtig nakken er, er det måske ikke så mærkeligt, at knæklydene fra nakken kan lyde temmelig foruroligende. (Foto: Shutterstock)

Efter en lang dag med koncentreret arbejde foran computerskærmen hører du måske til blandt dem, som finder det fristende at vride nakken, så den siger et lille knæk.

Eller måske hører du snarere til blandt dem, der finder knæklydene fra kollegaerne i kontorlandskabet uudholdelige.

Men er det egentligt farligt at 'knække' nakken?

For at afdække, om et 'nakkeknæk' er farligt, harmløst eller ligefrem sundt, har forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, spurgt tre eksperter til råds:

  • En kiropraktor, der er i gang med en ph.d.
  • En neurobiolog og professor i medicin
  • En manuelterapeut (en fysioterapeut, som har gennemgået en efteruddannelse i undersøgelse, diagnostik og behandling af problemer i 'bevægeapparatet', red.).

Samme lyd, som når vi 'knækker' fingre

Nakken er en kompleks anordning. Hos mennesket består den af syv ryghvirvler - knogler stablet ovenpå hinanden - som fortsætter ned ad rygsøjlen, før knoglerækken ender ved bagdelen.

Langs rygraden løber adskillige blodårer, som fragter blod til hjernen. Indesluttet mellem ryghvirvlerne finder man rygmarven, der sammen med hjernen udgør centralnervesystemet.

Nakke knæk hovedet slagtilfælde manuelterapeut kiropraktor ledvæske ledsmerter computerskærm led muskler blødning effekt manipulation nakkehvirvler anspændt symptomer ledflader

Illustration af menneskenakken. De røde strenge er blodårer, og de gule er nerver fra ryghvirvlerne. (Illustration: DrJanaOfficial/Wikimedia Commons)

I betragtning af hvor livsvigtig nakken er, er det måske ikke så mærkeligt, at knæklydene fra nakken kan lyde temmelig foruroligende.

Dét, vi kan høre, er formentlig (og heldigvis) ikke lyden af ryghvirvler, som støder sammen, men snarere den samme lyd, som vi hører, når vi 'knækker' fingre: 

Lyden kommer fra leddene, som holder knoglerne sammen, så de ikke skraber mod hinanden. 

Leddene er som to glasplader, der ligger mod hinanden. Mellem 'glaspladerne' - eller ledfladerne - ligger en skvæt tyktflydende væske, som gør pladerne i stand til at glide mod hinanden.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

LÆS OGSÅ: Er det skadeligt at knække fingre?

Luftboble vokser sig større og større

Den lyd, vi hører, når vi 'knækker' fingre eller andre led, er pladerne, som bliver trukket fra hinanden. 

Lyden opstår, fordi der dannes et vakuum i leddet, der gør, at den gas, som ligger i ledvæsken, bliver til en lille luftboble, som stille og roligt vokser sig større og større, indtil den brister med et 'pop'!

Der er tale om et negativt tryk, som kan sammenlignes med at løfte en våd stegepande, der nærmest har klistret sig fast til køkkenbordet.

Det tager som regel et sted mellem 10 og 30 minutter, før trykket igen er opbygget, og knæk-lyden kan fremmanes på ny.

»Knæklyden i nakken opstår formentlig i de små sideled, som sidder på siden af hver hvirvel,« siger Per Brodal, som er neurobiolog og professor i medicin.

»Det kan ske, at sener kan lave lignede lyde, men der er mere almindeligt omkring anklen.«

Internettet bugner af uhyggelige eksempler

En hurtig 'cracking neck'-internetsøgning resulterer i adskillige skræmmeeksempler.

En 24-årig paramediciner blev tilsyneladende delvis lam efter et voldsomt knæk, da hun strakte nakken lidt.

En 26-årig fra Oklahoma rev efter sigende en blodåre til hjernen over og mistede følelsen i halvdelen af kroppen, da han strakte sin ømme nakke. Mediet NBC2 har endda lagt en video ud, hvor en professor forklarer, hvorfor det er så farligt at 'knække' nakken.

Fælles for alle søgningens resultater er ord som slagtilfælde, blodpropper og rifter i vigtige blodårer.

Er det farligt?

Mange vrider nakken indtil den knækker, fordi det føles godt bagefter.

»Det er i bund og grund ikke usundt at foretage en sådan bevægelse,« siger Tim Raven, der er kiropraktor og arbejder på sin ph.d.

»Men hvis det skal gøres ofte for at opnå den 'rare fornemmelse', er det ikke løsningen på det, som plager vedkommende. I så tilfælde skal man søge hjælp for at finde en bedre løsning,« tilføjer han.

Han siger, at han ikke kender til forskning, som understøtter, at nakken bliver svagere eller påført varig skade, hvis man knækker den selv. 

Tim Raven fortæller om forskning, som viser, at knække fingre er associeret med reduceret grebstyrke og let hævelse omkring leddet, men han siger, at studiet ikke uden videre kan overføres på leddene i nakken.

»Uanset hvad er det en god ide at have en stærk og smidig nakke, så behovet for at knække den ikke opstår. Og så skal der træning til.«

Har knæk-metoden noget at sige?

Nogle sværger til at tage én side af gangen, mens andre kan lide at rulle hovedet og tage hele omgange på én gang.

Har valget af metode noget at sige, når det kommer til, om nakkeknæk er skadeligt?

»Nakken er en utrolig sammensat struktur, som tillader bevægelser i mange retninger. Hvis den valgte bevægelse føles godt, er det nok ikke et problem,« siger Tim Raven.

»Jeg kender ikke til forskning, som siger, at den ene bevægelse er bedre end den anden.«

Gro Camilla Riis, der er manuelterapeut ved Norsk idrætsmedicinsk institut (NIMI) og lektor ved OsloMet, mener, at der er forskel på at bruge nakkens egne muskler kontra at tage armene til hjælp. Her siger hun, at man godt kan tage hænderne til hjælp, hvis man har lyst, men kun hvis det føles godt.

LÆS OGSÅ: Hvorfor får man hovedpine?

Kiropraktoren: Der er tale om ekstremt sjældne typer slagtilfælde 

Alle de tre eksperter, som forskning.no har talt med, kender godt til risikoen for slagtilfælde i forbindelse med nakkeknæk.

Tim Raven er kiropraktor og arbejder på sin ph.d. Han siger, at sammenhængen mellem at få 'knækket' nakken professionelt og slagtilfælde er blevet gransket i flere store studier.

Det er vigtigt at bide mærke i, at studierne handler om fagfolk som kiropraktorer. På fagsprog kaldes vridning og strækning af leddene ‘manipulation’.

»Det er først og fremmest vigtigt at være klar over, at den type slagtilfælde, som bliver nævnt, er ekstremt sjældne,« siger Tim Raven.

Han forklarer, at én af de mest definitive studier, som er foretaget, er fra Canada. Her så forskerne på tilfælde af en særlig type slagtilfælde og på, om patienten havde været hos en kiropraktor eller praktiserende læge forud for hændelsen.

»Det viser sig, at der ikke er større risiko for slagtilfælde, hvis man været hos en kiropraktor fremfor en praktiserende læge. Fordi kiropraktoren ofte bruger manuel behandling af nakken, hvilket lægen ikke gør, var konklusionen, at der er en tilfældig sammenhæng mellem slagtilfælde og at 'knække' nakken,« siger Tim Raven.

LÆS OGSÅ: Brugere af alternativ behandling: Det kan ikke skade at prøve

Ikke lavet studier i at 'knække' nakken på sig selv

Tim Raven siger desuden, at der ikke er foretaget studier om det at 'knække' nakken på sig selv.

»Forskning viser, at belastning af blodårerne gennem manipulation ikke er nok til at skade karvæggene. Der skal være en forudgående svaghed. Sådanne svagheder er sjældne, og ganske normale bevægelser af nakken kan have en effekt, for eksempel når vi vasker håret,« siger han.

»Jeg kender ikke til forskning, som støtter påstanden om, at regelmæssige 'nakkeknæk' - enten noget man selv gør eller i behandlingsøjemed - øger risikoen for denne slagtilfælde, som ganske enkelt er sjældent forekommende og tilfældig.«

Manuelterapeuten: Slagtilfælde har ikke noget at gøre med knækket

Manuelterapeuten Gro Camilla Riis henviser til studier omhandlende forholdet mellem (professionel) manipulation og slagtilfælde, foretaget af både norske myndigheder og forskere i Australien.

»Det (slagtilfælde, red.) har intet med manipulationen at gøre. Det har med patienten, som ofte kommer med et symptom som ondt i hovedet, at gøre. Ondt i hovedet er en markør for et begyndende slagtilfælde,« siger hun.

Hun fortæller, at hun i sin rolle som professionel behandler, stiller mange spørgsmål vedrørende patientens helbredshistorie, før hun kan afgøre, om det er sikkert at gennemføre behandlingen eller ej.

Så hvis man læner hovedet til den ene side og så knækker nakken, og derefter læner hovedet til den anden side og knækker den? 

»Det er helt ufarligt.«

Neurobiologen: Man skal ikke mase på for at få knæklyden

Neurobiolog Per Brodal fortæller, at knæklyden fortæller, at leddet midlertidigt udvides, og at det i grunden hverken er godt eller dårligt.

»Men hvis det bliver gjort for at tvinge nakkeleddene ud i en yderposition, kan jeg ikke se, hvad det skal gøre godt for.«

Så hvis man ikke hører et knæk med det samme, skal man altså ikke vride nakken hårdere og hårdere, indtil man hører et knæk?  

»Nej, det kan jeg ikke se nogen som helst mening i,« siger Per Brodal.

Hyppige knæk kan give en betændelsesreaktion

Per Brodal siger også, at det ikke i sig selv er skadeligt, men at man risikerer at fremprovokere en betændelsesreaktion, hvis man knækker nakken ofte.

»Og så gør det ondt. Så jeg har svært ved at se det som noget gavnligt,« siger han og fortsætter:

»Det er noget andet, når en professionel kiropraktor behandler personer, som har symptomer som fastlåsninger eller muskelspændinger. Her ved vi, at det kan have god effekt for mange. Det er også noget helt andet end selv at tvinge leddet ud i en yderposition. De,t mener jeg ikke, er særlig gavnligt på nogen måde.«

LÆS OGSÅ: Forsker har opfundet placebo-kiropraktik

Kun profesionelle bør vride nakken

Per Brodal siger, at der har været debat omkring mulige skadevirkninger og kritik rettet mod kiropraktorer, når det gælder manipulation af nakken.

I sjældne tilfælde har der været rapporteringer om alvorlige bivirkninger, så han mener, at det er vigtigt, at behandlingen bliver udført af erfarne klinikere, som kan vurdere, hvad der er sikkert for den enkelte patient.

Han siger samtidigt, at de årer, som løber tæt på nakkehvirvlerne, bliver stive og æggeskalsagtige, i takt med at vi bliver ældre.

Det er muligt, men ikke entydigt bevist, at kraftige bevægelser af nakken kan resultere i, at blodkar lukkes og slagtilfælde.

Han mener derfor, at man skal være ekstra varsom ved manipulation af nakken blandt ældre.

»Visse personer med leddegigt har en svaghed i de øverste nakkeled, fordi ledbåndene er svækkede. Med jeg er sikker på, at hverken kiropraktorer eller manuelterapeuter bruger manipulation af nakken i disse tilfælde,« siger han.

»Uanset hvad er manipulation af nakken noget, som kun bør udføres af professionelle. Man skal altså ikke bare kaste sig ud i det og begynde at vride og dreje nakken på hverken sig selv eller andre.«

LÆS OGSÅ: Rygsmerter koblet til øget risiko for tidlig død

Stop, når det bliver ubehageligt

Neurobiologen mener dog ikke, at det er særligt farligt at vride eller knække nakken lidt, hvis man eksempelvis har siddet længe foran computerskærmen, så længe man ikke vrider nakken voldsomt.

»Hvis man gør det selv, så stopper man, når det bliver ubehageligt. Så medmindre man er helt ekstrem og bare fortsætter, så tror jeg ikke, at det er farligt,« siger Per Brodal og tilføjer:

»Og hvis man føler, at denne slags selvbehandling hjælper, så gør det.«

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi behandler rygsmerter helt forkert

Nakken er stærk fra naturens side

Tim Raven understreger, at der skal meget til, før en person påfører sig selv skader ved at 'knække' nakken.

»Menneskekroppen har en iboende selvbeskyttende egenskab, der forhindrer for voldsomme bevægelser,« siger kiropraktoren Tim Raven.

»I værste fald risikerer man at forstrække en muskel, ledkapsel eller et ledbånd. Det er skader, der går over af sig selv efter kort tid eller med en smule behandling eller hjælp.«

Han siger, at evolutionen har sikret, at nakkestrukturen er, som den er, og at den beskytter rygmarven og nerverne mod skader.

Han fortæller også, at den muliggør mange former for bevægelighed, som at vi eksempelvis kan kigge os over skulderen eller lede efter noget under køkkenvasken.

»Det giver ingen mening, at nakken er så skrøbelig, at den ikke kan tåle 'normale' bevægelser, som vi alle kan gøre.« 

Usandsynligt at gøre skade på sig selv

Tim Raven definerer alt, som er indenfor kroppens fysiologiske grænser, som normale bevægelser - også selvom bevægelsen af og til er mere eller mindre gavnlig.

»Hvis man synes, det føles godt, så er det en helbredsfordel i sig selv. Måske kan det få en til at slappe mere af, end hvis nakken er stiv. Som sagt så gør vi det jo, fordi det føles godt,« siger Tim Raven.

»Man ønsker jo ikke at gøre skade på sig selv, og det er også usandsynligt. Det er overhovedet ikke almindeligt at se patienter med 'selv-knækning' som skademekanisme bag nakkesmerter.«

Han tilføjer dog, at alt kan gøre skade, hvis man er for hårdhændet.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi behandler rygsmerter helt forkert

Opsummering: Hvis det føles godt, er det okay

Kiropraktor Tim Raven vil ikke opfordre til selvmanipulation af nakken, men ønsker ikke at skræmme dem, som allerede gør det. Han understreger, at man absolut ikke må lade ikke-professionelle forsøge sig med at knække ens nakke.

»Hvis man selv gør det og har det fint med at gøre det af og til, så kan man vel blive ved. Men hvis man er nødt til at gøre det ofte, for at nakken føles okay, er det et tegn på, at man hellere skal gøre noget andet, som giver en bedre og vedvarende effekt.«

Gro Camilla Riis mener, at det er helt uproblematisk at vride og bøje hovedet lidt foran computerskærmen, hvis man er anspændt - og hvis man ellers ikke oplever symptomer, som indikerer alvorlig sygdom.

Per Brodal understreger, at det allermest handler om sund fornuft.

»Hvis du hele tiden forsøger at fremkalde knæk, er det ikke godt, men hvis du kun gør det en gang imellem, er det nok helt ufarligt.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Redigeret af Ditte Svane-Knudsen.

LÆS OGSÅ: 3 årsager til nakkesmerter - og hvorfor dårlig holdning næppe er en af dem

LÆS OGSÅ: Matematisk model forklarer lyden bag fingerknæk

Kan nakkeknæk give velbehag, fordi mængden af ledvæske øges?

Gro Camilla Riis fortæller, at man ved at knække nakken i forbindelse med professionelle behandlinger kan sende en flodbølge af signaler til hjernen, som distraherer nervesystemet, og som gør, at man i en kort periode føler sig mere slap i musklerne.

»Det er jo en fordel, kan man sige, på den måde at man føler mindre ubehag,« siger Gro Camilla Riis.

»Grunden til, at det føles godt, er måske, at mængden af ledvæske øges efter et knæk. Væske smører nærmest leddet, så det føles mere bevægeligt,« uddyber Gro Camilla Riis.

Hun tror, at al bevægelse er en fordel, og at alle fysiologiske bevægelser er helt uproblematiske for kroppen.

»Jeg har ikke belæg for at hævde, at det er sundt at knække nakken, men man kan heller ikke sige, at det er usundt,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Nakkesmerter sætter forskerne skakmat

Neurobiologen er skeptisk

Neurobiologen Per Brodal afviser ikke, at en bølge af signaler til nervesystemet midlertidigt kan afspænde musklerne.

»Det kan godt være, at det bidrager til nulstillingen af et system; lidt, som når man slukker og tænder for computeren, hvis den låser eller fryser.«

Han er dog skeptisk overfor, at det skulle føre til mere ledvæske at knække nakken, og overfor at det som udgangspunkt er en fordel. 

»Jeg har lidt svært ved at tro, at det resulterer i mere ledvæske. Jeg tror ikke, at der findes forskning, som viser det.«

Ifølge Per Brodal er der ingen fordel ved at øge ledvæsken, der skal bare være lige akkurat nok til, at den smører ledfladerne med et tyndt lag.

»Øget ledvæske er almindeligvis et tegn på betændelse i leddet.«

Per Brodal mener derfor ikke, at nakkeknæk resulterer i mere ledvæske.

»Nej, det tror jeg ikke. Men det, som kan ske, hvis man bliver ved med at vride og vride i yderstilling hele tiden, er, at der opstår en betændelsesreaktion. Og så får man mere ledvæske. Men så er det jo et resultat af noget, som slet ikke er ønskeværdigt.«

Manuelterapeut Gro Camilla Riis svarer, at øget ledvæske og cirkulation er en naturlig reaktion på fysiologiske bevægelser i ægte led i kroppen, og at betændelse er en helt anden tilstand.

Effekten af nakkeknæk kan være placebo

Kiropraktor Tim Raven opfordrer ikke til at vi knækker nakken selv, men vil heller ikke være med til at skræmme dem, som allerede gør det.

Han mener ikke, at der er grund til at frygte normale bevægelser, for hvis det føles godt, kan det vel ikke gøre skade?

Neurobiologen Per Brodal udelukker ikke, at placeboeffekten spiller en rolle for de personer, som knækker nakken, ligesom den gør ved al anden behandling. Placebo-effekten bliver i forskningen brugt som betegnelse for et fænomen, hvor man får det bedre, blot fordi man bliver behandlet.

»Det kan være en forventning om, at det hjælper, så derfor gør man det. Uanset hvad, så får man det bedre, så det er jo godt,« siger han.

En artikel i det amerikanske medie Healthline nævner også, at vi tilsyneladende kan frigøre såkaldte endorfiner i nakkeleddet, når vi knækker nakken.

Det er et morfinlignende proteinstof med smertestillende virkning, som frigøres i kroppen, og som kan være med til at forklare, hvorfor det føles så godt at knække nakken.

Artiklen understreger også, at man kun skal vride nakken varsomt og ikke for ofte.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk