Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Første etape af Tour de France ender ofte i en massespurt. Men hvad skal der egentlig til for at blive en god sprinter? Det giver idrætsforsker Ernst Albin Hansen og cykelrytter Chris Anker Sørensen hver sit bud på i tekst og video.

Idrætsforsker Ernst Albin Hansen gør dig klogere på massespurtens anatomi i denne lille video. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Ryttere som Sagan og Kittel er nogle af de bedste sprintere i Tour de France. Det skyldes både, at de har mod, teknik og taktik til at begå sig i massespurter.

Men deres fysik er også ret speciel. Det gælder især deres evne til at producere en meget høj effekt - på engelsk kaldet power output - på relativt kort tid.

En spansk forskergruppe har målt den maksimale effekt under en spurt til typisk at være over 1.200 watt.

Når de så på gennemsnittet for hele spurten, var tallet typisk over 1.000 watt.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Men forud for selve spurten er intensiteten også meget høj, da der kæmpes om at komme frem i en god position.

Der cykles således med ca. 500 watt 1 minut inden selve spurten og 360 watt fem minutter inden spurten. Og inden da er hele etapen gennemført med ca. 200 watt i gennemsnit.

Næste gang du får muligheden for at måle watt, når du selv cykler, kan du jo prøve, hvor lang tid du kan holde gang i pedalerne med sådanne watt-tal!

I videoen nedenfor kan du høre Chris Anker Sørensen, professionel cykelrytter og TV 2’s cykelekspert, svare på, hvorvidt watt-tallene er nok til at afgøre massespurten.

Se tidligere Tour de France-deltager Chris Anker Sørensen besvare Ernst Albin Hansens spørgsmål om, hvor vigtig power er i massespurten. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

 

Etapeprofil - etape 1

Tour de France 2018 forskning videnskaben bag Ernst Albin Hansen Chris Anker Sørensen

Første etape er en klassisk, flad sprinteretape, der har potentiale til at byde på masser af sidevind. Etapen er 201 kilometer lang. (Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

Hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.