Er der nogensinde lavet en fartmåling på opkast?
Hvad er på spil, når vi kaster op? Og ved vi, hvor hurtigt det skydes ud af kroppen? Spørg Videnskaben undersøger.
Opkast

Det tager kun et splitsekund for hjernen at afgøre, om mavesækken skal tømmes. Det beslutter den på baggrund af input fra blandt andet vagusnerven og svælget. (Foto: Shutterstock) 

Det tager kun et splitsekund for hjernen at afgøre, om mavesækken skal tømmes. Det beslutter den på baggrund af input fra blandt andet vagusnerven og svælget. (Foto: Shutterstock) 

Hvad end det skyldes underkogt kylling, store mængder alkohol eller at det leveres sammen med en omgang virus, er der for det meste god fart på, når vi kaster op. 

Kroppens øverste halvdel - fra mave til mund - sættes i ryk for at komme af med det uønskede maveindhold, og efter den ubehagelige seance sidder man ofte afkræftet tilbage. 

Men hvad er det egentligt, der gør, at vi mennesker kaster op? Og er der nogensinde lavet en fartmåling på opkast, der er på vej ud af kroppen? 

Det har Videnskab.dk-læseren Gitte undret sig over, så hun har sendt en mail ind til vores brevkasse, Spørg Videnskaben, hvor vi hjælper læserne med at blive klogere på det meste - heriblandt opkast. 

For at søge svar på Gittes spørgsmål har vi hevet fat i Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, der er overlæge på Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme på Odense Universitetshospital og professor i medicin. 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Mange årsager til opkast

Når trangen til at kaste op overmander evnen til at holde igen, og man er godt i gang med at gabe ned i toilettet, kan der ligge flere årsager bag, indleder Ove B. Schaffalitzky. 

Vi kender det selv, siger han - lige fra maveonde til søsyge. 

Tager vi først fat i en af de - for de flestes vedkommende - mest hyppige, nemlig hvis man indtager noget, der er giftigt for kroppen, så er det blandt andet den såkaldte kemotriggerzone, der sætter gang i festen. 

Kemotriggerzonen sidder placeret i hjernen og uden for blodhjernebarrieren, så ved hjælp af receptorceller er den i stand til at registrere, hvis uønskede stoffer optages i blodcirkulationen via maven. 

»Herfra går der så direkte besked op til hjernens brækcenter om, at nu skal vi af med det her og så kaster man op,« forklarer Ove B. Schaffalitzky. 

Hjernens brækcenter modtager også beskeder fra en række andre steder i kroppen:

  • Vagusnerven - her aktiveres receptorer i mave-tarm kanalen ved opdagelse af giftige stoffer
  • Cortex cerebri (hjernebarken) - her aktiveres impulser ved blandt andet smerter, lugt, syn
  • Pharynx (svælget) - her aktiveres impulser ved for eksempel stimulation med en finger

Og så er der også dem, har svært ved at holde maveindholdet nede, hvis de befinder sig på en båd ved høj sø. Her sendes der på samme måde også besked afsted til brækcentret. 

»Nu kommer der så bare en besked fra det indre øre, der fungerer som et ligevægtsapparat, altså et balancecenter. Det giver besked til brækcentret om, at vi er lidt utilfredse med den her situation, vær sød at kaste op,« forklarer Ove B. Schaffalitzky. 

Hjernens brækcenter står for koordineringen 

Fælles for alle mekanismerne er, at de stimulerer hjernens brækcenter, der sidder placeret i hjernestammen og fungerer som et koordinationscenter for hele opkastningsprocessen. 

»Centret, som er den centrale koordinater, modtager altså beskeder fra mindst fire-fem forskellige andre steder. Blandt andet ligevægtsorganet, maven og så den der kemotriggerzone,« forklarer Ove B. Schaffalitzky. 

Når så brækcentret modtager besked fra én af de mange mekanismer, bliver der sendt besked ud til de dele af kroppen, der sætter gang i selve opkastningen. 

Her er der tale om mavesækken, spiserøret og bugvæggen, hvor maveindholdet rejser igennem, forklarer Ove B. Schaffalitzky.

»Det sætter altså gang i nogle ryk, som så sætter gang i opkast,« siger han. 

Ømhed i maven

Så langt så godt - men hvorfor er det så, at det kan føles, som om man har overstået en hård omgang mavetræning, når man er færdig med at kaste op? 

Ove B. Schaffalitzky forklarer, at der er tale om meget kraftige sammentrækninger af mavemusklerne under opkastning - hele systemet slapper på en måde af, før det trækker sig sammen og sætter i ryk, siger han. 

For kommer der signal til brækcentret om, at noget skal ud, sker der først det, at tolvfingertarmen, der ligger lige efter mavesækken, trækker sig sammen, hvilket skaber et øget tryk nede i tolvfingertarmen. 

Herefter slapper mavesækken »helt enormt af«, og så slapper også forbindelsen mellem mavesækken og spiserøret af.

»Så man kan ligesom sige, at der er afslapning hele vejen op igennem systemet,« siger Ove B. Schaffalitzky.

Hurtigt erstattes afslapningen af sammentrækninger, idet mavemusklerne - selve bugvæggen - trækker sig kraftigt sammen, og det er så først hér, man kaster op. 

»Det er hele den seance, der skaber et øget tryk nede i bughulen, og så kommer maveindholdet op,« forklarer Ove B. Schaffalitzky. 

»Så man bliver øm i maven, fordi det har været nogle meget kraftige sammentrækninger af mavemusklerne. Men dét, man er øm i, det er maveskindet, altså bugvæggen, og ikke selve indvoldene,« uddyber han. 

Findes der en fartmåling af opkast? 

Men hvor hurtigt går det så egentligt, når maveindholdet skydes ud af munden? 

Ove B. Schaffalitzky tænker lidt over spørgsmålet. Ham bekendt er der ikke lavet en fartmåling af opkast. 

Tager man turen rundt på internettet, er der heller ikke noget, der tyder på, at der findes officielle fartmålinger af opkast. Det nærmeste, vi kommer et svar, er dukken ‘Vomiting Larry’, skabt af britiske forskere, der for et årti tilbage ville undersøge, hvor langt novovirus kunne rejse med opkast. 

Video: Health and Safety Laboratory's (HSL)

Dukken kastede op på kommando og var lavet til at simulere et mennesker, der brækker sig. Forsøgene viste, at virussen rejste hele 3 meter. 

Men ingen fartmåling. 

I et forsøg på at komme et svar nærmere nævner Ove B. Schaffalitzky projektil-opkastning. Fænomenet ses især hos patienter, der har højt tryk inde i hovedet, for eksempel i form af migræne, eller hvis man har en hjernesvulst, forklarer han. 

»Folk med hjernesvulst er oftest dem, der kaster kraftigst op. Så kraftigt, at opkasten skydes op på væggen. Og der er fart på, uden at jeg kan sige præcist hvor hurtigt, det går« siger Ove B. Schaffalitzky. 

»Så det kan i hvert fald gå ret hurtigt,« afslutter han. 

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak til spørgsmålet til Gitte. Der er en T-shirt på vej til dig. Og tak til Ove B. Schaffalitzky for at gøre os klogere på opkast!

Husk, at du kan læse flere svar fra Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker