Er børn fra udflytterbørnehaver mere motorisk udviklede end andre?
​​​​​​​Det er der noget, der tyder på, ifølge et omfattende, dansk studie. Men det er formentlig ikke udflytterbørnehavernes skyld.  
Pædagog viser børn noget i græsset

Udflytterbørnehaver er udebørnehaver, som børn i byerne bliver kørt ud til med bus. Udflytterbørnene viste sig bedst i motoriske test, beretter studie fra danske forskere. (Billede: Udflytterbørnehaven Bøgely) 

Udflytterbørnehaver er udebørnehaver, som børn i byerne bliver kørt ud til med bus. Udflytterbørnene viste sig bedst i motoriske test, beretter studie fra danske forskere. (Billede: Udflytterbørnehaven Bøgely) 

Et børneliv i den friske luft, med højt til himlen og jord under neglene - og plads til at lære kroppen at kende i træerne og i skovbunden. 

Forskere fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har stillet spørgsmålet, om børn i udflytterbørnehaver væk fra storbyen har bedre motorik ved skolestart end børn fra samme område, i dette tilfælde København, der går i almindelige børnehaver. 

Umiddelbart er svaret: Ja - det tyder det på. Ifølge studiet klarede børnene fra udflytterbørnehaverne sig bedre i de i alt seks benyttede tests end børnene fra de almindelige bybørnehaver. 

Men her følger to vigtige pointer:

  1. Det er højst sandsynligt ikke, fordi de har gået i udflytterbørnehaver. 
  2. Studiet er ikke randomiseret og hviler på data fra en ikke-valideret test.
Studiet kort

Studiet brugte data fra en motorisk test, som børnene havde foretaget i deres første skoleår i forbindelse med en indskolingsundersøgelsen. Den bestod af i alt seks tests. Hvis barnet klarede sig dårligt i en af testene, fik de en bemærkning. 

Her fandt forskerne, at 29,6 procent af børnene, der havde gået i udflytterbørnehaver, inden de begyndte i skole, havde mindst én bemærkning. For børnene, der havde gået i konventionelle børnehaver, var tallet 33,5 procent.

Men efter at have justeret for andre faktorer, var der ingen forskelle i motorisk udvikling mellem børn fra de to typer af børnehaver.

Derfor kan resultaterne ikke understøtte, at udflytterbørnehaver forbedrer børns motoriske evner. Forskerne tilføjer, at randomiserede kontrollerede studier er nødvendige for at bekræfte disse resultater.

I alt blev der anvendt data fra 901 børn fra udflytterbørnehaver og 993 fra almindelige børnehaver matchet på forældrenes bopæl.

Motorisk forspring er ikke børnehavernes skyld

Lad os hurtigt tage den førstnævnte pointe først:  

For selvom studiet umiddelbart viser, at børn fra udflytterbørnehaverne klarer sig bedre i de motoriske tests end andre børn, forsvinder forskellen, når man tager højde for blandt andet køn og forældrenes socioøkonomiske status.

Børn i udflytterbørnehaver kommer oftere fra vestlige og højere uddannede familier og er generelt sundere, hvilket har en effekt på deres motoriske udvikling, fortæller seniorforsker Ina Olmer Specht, der er studiets førsteforfatter.

Derudover går relativt flere drenge i udflytterbørnehave, og køn kan påvirke den motoriske udvikling. 

Forskerne fandt ikke større forskel på de to grupper børn, udover hvad man kunne forvente, og derfor kan studiet ikke tilskrive selve børnehaverne nogen indvirkning på børnenes motoriske udvikling.

Usikre tests og svært sammenlignelige grupper

Og så til det sidstnævnte forbehold: Testene og studiets opsætning. 

Data, som studiet er baseret på, kommer fra en motorisk test, som børnene gennemgik i forbindelse med indskolingsundersøgelsen i deres første skoleår.

Her skulle de blandt andet stå på ét ben, hoppe, klippe med en saks i en lige linje, kaste og gribe. 

Men der er altså tale om en ‘ikke-valideret’ motorisk test, fortæller Ina Olmer Specht og tilføjer, at hvis de skulle lave studiet fra bunden, ville hun formentlig have valgt en anden test, der var mere målrettet studiet. 

Hun understreger dertil, at deres studie ikke er randomiseret - hvilket vil sige, at børnene ikke er tilfældigt inddelt i de to grupper, der sammenlignes. 

Det betyder, at andre faktorer, udover børnehaverne, kan have spillet ind på, hvordan børnene klarede sig i testene. For eksempel kan forældre, der sender deres børn i udflytterbørnehave, have nogle andre kost-, motions- eller skærmvaner sammenlignet med den øvrige befolkning. 

I et randomiseret studie ville en gruppe børn blive tilfældigt fordelt i de to børnehavetyper for at gøre det mere sandsynligt, at det er effekten af børnehaverne, vi undersøger.

»Men det er desværre etisk så godt som umuligt at gøre i denne studiepopulation«, siger Ina Olmer Specht.

Tests afspejler ikke nødvendigvis motorisk udvikling

Testene og det, at studiet ikke er randomiseret, er to af flere centrale detaljer, som Peter Bentsen, sundhedsforsker og adjungeret professor på Københavns Universitet, også har hæftet sig ved efter at have læst studiet for Videnskab.dk. 

»Studiet er et af de første, jeg kender til, der har brugt kvantitative og registerbaserede data til at undersøge udflytterbørnehaver, hvilket, jeg synes, er meget interessant og relevant, og det har et stort potentiale til at blive bygget videre på,« fortæller han til Videnskab.dk.

Dertil er studiet det hidtil det mest omfattende, der tager højde for ‘confoundere’ - det vil sige andre variable, der kan have en effekt på det, man undersøger, tilføjer Ina Olmer Specht.  

»Men når det er sagt,« fortsætter Peter Bentsen, »er der nogle begrænsninger og usikkerheder, som gør det ret svært at anvende det til noget praktisk, politisk eller handleanvisende.«

I tillæg til ovenstående påpeger han blandt andet, at to af de i alt seks tests - at klippe med en saks og håndtere et skriveredskab - nok ikke afspejler et forspring i den motoriske udvikling, som udflytterbørn kunne tænkes at have.

En gruppe børnehavebørn går i en skov med rygsække på

I alt blev der brugt data fra 901 børn fra udflytterbørnehaver og 993 børn fra almindelige børnehaver i København. (Billede: Shutterstock)

Svært sammenlignelige grupper

»Dertil tager de en meget selekteret gruppe - børn i udflytterbørnehave med en ret særlig forældregruppe - og sammenligner dem med en ret broget gruppe - alle andre børnehavebørn,« fortsætter Peter Bentsen.

Han tilføjer, at det nok havde været at foretrække, hvis forskerne for eksempel havde kunnet sammenligne med ventelisten til udflytterbørnehaverne eller matchet med en lignende forældregruppe.

Det er Ina Olmer Specht enig i, men det var ikke muligt at få den relevante information fra kommunerne, fortæller hun.  

»Vi bad i stedet kommunerne om at matche på bopæl. Derved ved vi, at de børn, der er med fra almindelige børnehaver, har boet i de samme områder som de børn, der har gået i udflytterbørnehaverne,« siger Ina Olmer Specht.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.

Peter Bentsen tilføjer i øvrigt, at vi ved meget lidt om udflytterbørnehaverne - i forhold til blandt andet pædagogik og aktiviteter - og det gør det svært at undersøge, om og hvordan de eventuelt har en effekt. 

Ina svarer, at de har studier på vej fra samme forskergruppe, hvor de kommer ind på de pædagogiske og didaktiske forskelle mellem de to slags børnehaver.

Godt første skridt 

Selvom studiet ikke endegyldigt giver svar på, om udflytterbørnehaver har betydning for børnenes motoriske udvikling, er forskning i deres effekt vigtig at beskæftige sig med, mener Ina Olmer Specht.

»Der har været en generel opfattelse blandt forældre og i medier af, at udflytterbørnehaver er sundere end almindelige børnehaver, og hvis man fandt ud af, om det var rigtigt, kunne vi blive klogere på, hvordan vi løfter børnesundheden generelt,« siger hun til Videnskab.dk. 

Det er Peter Bentsen enig i: 

»Det er et rigtig godt første skridt og en god brug af eksisterende data,« siger han, »og selvom der er begrænsninger i forhold til design, population, viden om indsatsen og måling af udfaldet, kan det bruges som udgangspunkt i den videre forskning, for eksempel i mere beskrivende, mekaniske eller interventionelle studier.«

Samme forskergruppe har flere artikler på vej om udflytterbørnehavers effekt, hvor de blandt andet undersøger BMI og overvægt, fysisk aktivitet, samt forældres årsager til at vælge en udflytter- eller en konventionel børnehave. 

Studiet er udgivet i tidsskriftet International Journal of Environmental Research and Public Health.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk