EPO et potentielt godt middel mod depression og mani
Epo er mest berygtet for at fremme cykelrytteres præstationer. Men stoffet kan muligvis højne humøret og øge koncentrationen hos folk med depression.

Ny forskning skal undersøge, om Epo kan hjælpe mod depression og skizofreni. (Foto: Colourbox)

Ny forskning skal undersøge, om Epo kan hjælpe mod depression og skizofreni. (Foto: Colourbox)

Et nyt forskningsstudie er startet op på Kompetencecenter for affektive lidelser på Psykiatrisk Center København. Studiet undersøger, om Epo (erythropoietin) kan dæmpe sygdomssymptomerne og afhjælpe kognitive problemer hos mennesker med depression og mani, som ikke har effekt af medicinsk behandling.

Hjernedoping

»Det er en ny måde at tænke Epo på - som hjernedoping i stedet for bloddoping. Ligesom andre antidepressive midler drejede Epo forsøgspersonernes opfattelse fra negativ til positiv. Det var den egenskab, sammen med Epos regenerative virkninger, der gav mig ideen til, at Epo kunne fungere som antidepressivt middel og hjælpe folk med kognitive problemer,« fortæller Kamilla Miskowiak.

Det nye forskningsprojekt blev skudt i gang i september 2009 og strækker sig frem til 2013.

Projektet omfatter 40 patienter med behandlingsresistent depression og 40 patienter med bipolar lidelse, som er velbehandlet medicinsk, men oplever koncentrationsbesvær og lignende.

Monitorerer hjerne og blod

Patienterne vil indgå i et behandlingsforløb forløb på to måneder, hvor de modtager ugentlige indsprøjtninger med Epo eller placebo.

»Vi har set, at enkeltindsprøjtninger har en positiv effekt - nu skal vi undersøge, om effekten bliver stærkere ved gentagen behandling med Epo,« siger Kamilla Miskowiak.

Fakta

VIDSTE DU

Det er kendt, at Epo kan styrke hjernens evne til at gendanne celler.

En evne, som mindskes hos patienter med depression.

Det er ligeledes påvist, at Epo har en positiv effekt på kognitive funktioner.

Det vil sige hukommelse, koncentration og så videre hos patienter, som lider af skizofreni, multipel sklerose eller blodpropper.

Psykolog, ph.d. Kamilla Miskowiak, Region Hovedstadens Psykiatri, har allerede påvist, at denne positive virkning ikke som antaget skyldes, at patienternes blodprocent blev øget.

En enkelt dosis Epo på raske forsøgspersoner, samt en mindre gruppe depressive patienter, viste sig at påvirke humøret positivt og styrke de kognitive funktioner, uden virkning på blodprocenten.

»Deltagernes plasticitet i hjernen, det vil sige hjernens evne til at danne nye celler, og deres humør, sygdomssymptomer og kognitive funktioner bliver undersøgt før, under og efter forsøget ved hjælp af blandt andet funktionel MR-skanning, kliniske interviews og neuropsykologisk testning,« tilføjer forskeren.

Deltagerne får også taget blodprøver og bliver undersøgt af en læge hver uge, da Epo kan øge patienternes risiko for blodpropper.

Håb om nyt behandlingstilbud

Resultaterne af forskningsprojektet forventes at være klar om tre år.

»Det er håbet, at Epo på sigt kan benyttes som et supplement til den eksisterende medicinske behandling af patienter med depression og kognitive problemer, ved at booste de regenerative processer i hjernen og de kognitive funktioner,« siger Kamilla Miskowiak.

Selvom resultaterne af forskningsforsøget viser sig at være positive, kan der gå lang tid før Epo bliver godkendt som præparat til behandling af affektive lidelser.

Forskere i USA er dog allerede nu er ved at udvikle Epo-lignende præparater og tage patent på brugen af disse til behandling af depression og andre sygdomme, som nedbryder hjernens plasticitet.

Om forskeren

Trods sin unge alder har Kamilla Miskowiak allerede modtaget flere priser for sin forskning. (Foto: Psykiatrien)

Der er heller ikke umiddelbar fare for, at alle og enhver i nær fremtid kan tage en dosis Epo for at fremme humør og præstationsevne - i stil med måden, som mange studerende i dag benytter betablokkere inden en eksamen.

Foreløbig koster en enkelt indsprøjtning cirka 1.000 kroner gennem sygehusapoteket. Prisen er 4.000 kr., hvis man selv vil købe Epo på apoteket.

Bro mellem biologi og psykologi

Interessen for Epo og sammenhængen mellem hjerne og psyke har Kamilla Miskowiak haft længe. Allerede under første del af sin uddannelse foretog hun forsøg med Epo på rotter, og i 2007 modtog hun Københavns Universitets guldmedalje for sit speciale om integrationen af de neurobiologiske og psykologiske perspektiver på depression.

»Medicinsk og psykologisk behandling har mange af de samme virkningsmekanismer. De virker i de samme områder af hjernen og komplementerer hinanden rigtig godt,« siger Kamilla Miskowiak og afslutter:

»Vi ved mere og mere om, hvordan hjerne og sind hænger sammen, blandt andet takket været den teknologiske udvikling af forskellige hjerneskanningsmetoder, samt nye psykologiske redskaber. Og det er et vigtigt projekt at forstå både psykologiske og biologiske mekanismer i hjernen hos såvel raske som syge mennesker - det er en forudsætning for at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder.«

Kamilla Miskowiak er 29 år og uddannet psykolog ved Københavns Universitet og Oxford University.

Det er en ny måde at tænke Epo på - som hjernedoping i stedet for bloddoping. Ligesom andre antidepressive midler drejede Epo forsøgspersonernes opfattelse fra negativ til positiv.

Kamilla Miskowiak, ph.d.

Hun har en ph.d-grad fra Oxford University.

I 2009 modtog hun en Ung Eliteforsker Pris fra Det Frie Forskningsråd under Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

I januar 2010 modtog hun Lundbeckfondens talentpris til forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende forskning indenfor sundheds- og naturvidenskaberne.

Kamilla Miskowiak er siden 2008 ansat som post.doc. på Kompetencecenter for affektive lidelser på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.

Lavet i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri.

Stort behov for nye behandlingstilbud

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk