Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad
En god enkeltstart kræver, at rytteren følger en disciplineret pacing-strategi og ikke lader sig rive med af stemningen.
13 etape tour de france enkeltstart

Det kræver både erfaring og disciplin at holde fokus på sin pacing-strategi under stressende vilkår. (Foto: Shutterstock)

På en enkeltstart, som eksempelvis på dagens Tour-etape, er det meget vigtigt, at man laver en pacing-strategi. Det vil sige en plan for det tempo, man vil gennemføre distancen med. 

Eftersom rytterne kører enkeltvis og ikke skal eller må følge med de andre ryttere som på de andre etaper, er der rig mulighed for, at hver enkelte rytter kan variere tempoet undervejs. 

Men måske burde rytterne lige overveje, at der faktisk er lavet forskning på området. 

Jævn pacing er vejen frem

Således skrev sportsforsker Chris R. Abbiss, der er lektor ved Edith Cowan University, Australien, i 2017, at man på en distance som dagens 27 kilometer vil opnå den bedste præstation med en jævn pacing-strategi. 

Det vil sige med et jævnt tempo over hele distancen. 

Til sammenligning ville det være en fordel at lægge hårdt ud og gå lidt ned mod slutningen, hvis det havde været en kortere enkeltstart af 2-6 minutters varighed. 

Det sidstnævnte har man ikke rigtigt i Touren (om end prologen nogle gange kommer tæt på), men det praktiseres eksempelvis på 4.000 meters forfølgelsesløb på banen. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vær disciplineret med din pacing-strategi

Det skal dog også lige tilføjes, at anbefalingen om et jævnt tempo på en 27 kilometer enkeltstart forudsætter, at den eksterne modstand er konstant. 

Som eksempel ville den eksterne modstand være konstant, hvis enkeltstarten blev simuleret og gennemført på en ergometercykel (en slags indendørs træningscykel). 

Men det gør den jo, heldigvis for alle os tilskuere, ikke. Eksempelvis ved vi, at enkeltstarten i dag indeholder både stigninger og nedkørsler. 

For sådanne varierende forhold gælder der, at det bedst kan betale sig at give den en ekstra skalle, når den eksterne modstand er stor, det vil sige op ad bakke.

Til gengæld bør rytteren så slappe en anelse af, når det går ned ad bakke. 

Rytterne må ikke blive grebet af stemningen

Hvis rytteren fristes til at gøre det omvendt, bliver han straffet af den store vindmodstand, som skal overvindes ved høje hastigheder. Det skader den samlede præstation (tid) på enkeltstarten.

Det kan være let for rytterne at blive grebet af stemningen med de mange tilskuere. Så det kræver faktisk både erfaring og disciplin at holde fokus på sin pacing-strategi under stressende vilkår. 

Og det må man sige, at Tour de France er. 

LÆS OGSÅ: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

LÆS OGSÅ: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

13. etape - 19. juli – enkeltstart

Turens eneste enkeltstart i år vil foregå i Pau og er 27,2 kilometer lang.

13 etape tour de france enkeltstart

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.