Pulsen skal op, efter at børnene har lært noget, så husker de bedre. Til gengæld bør de ikke dyrke intensiv motion, lige før undervisningen går i gang.

Det er en af de konklusioner, danske og udenlandske forskere er nået frem til, efter at de har gennemgået hundredvis af videnskabelige artikler, der er publiceret om effekterne af fysisk aktivitet i skolen og i fritiden. 

»Hvis børnene får pulsen op ved fysisk aktivitet gerne ved høj intensitet i timen efter, de har lært noget fagligt, fremmer det deres forståelse af det, de er blevet undervist i,« siger Jens Bangsbo, professor i integreret fysiologi på Københavns Universitets Institut for Idræt og leder af Center for Holdspil og Sundhed.

»Vi kan også se, at der er en sammenhæng mellem børns koordinationsevne og deres indlæring. Dem, der er dårligt motorisk udviklet, har sværere ved det faglige. Deres indlæringsevne fremmes, hvis de laver almindelig koordinationstræning,« fortsætter han.

Læs også: Få pulsen op - så husker du bedre

Børn i form bliver sjældnere syge

Jens Bangsbo er en af de 24 forskere fra otte forskellige lande, der på en såkaldt konsensuskonference i København er blevet enige om i alt 21 evidensbaserede anbefalinger til, hvorfor fysisk aktivitet bør være en obligatorisk del af børns dagligdag i skolen, i fritiden eller begge steder.

Motion øger børns evne til at forstå og huske de ting, de lærer i skolen, fastslår forskerne i et statement netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Sports Medicine (BJSM). 

Ikke overraskende har forskerne også fundet evidens for, at det forebygger en række kroniske lidelser såsom hjertesygdomme, diabetes og lidelser i bevægelsesapparatet, når børn og unge holder sig i form. 

Når børn er i form, har de det bedre både fysisk og psykisk (Foto: Shutterstock)

Helt konkret viser forskning blandt andet, at: 

• der er en sammenhæng mellem børns fysiske form og deres risiko for senere i livet af få diabetes eller problemer med hjertet
   
• moderat og intensiv træning, hvor børnene får pulsen op, har bedst effekt på deres helbred, men der er også en lille effekt ved lav-intensiv træning
   
• fysisk aktivitet fremmer behandlingen af kroniske sygdomme hos børn og unge.

Læs også: Fysisk aktivitet gavner helbred og indlæring hos børn og unge

Motion på skemaet er en god idé

I Danmark har 45 minutters bevægelse formelt været på børnenes skoleskema, siden skolereformen trådte i kraft i 2013. 

Og forskerne er enige om, at det godt kan betale sig at have daglig fysisk aktivitet på skoleskemaet eventuelt som erstatning for noget af den tid, skolerne bruger på faglig undervisning. 

For eleverne forstår det faglige og husker det bedre, når de holder sig i form:  

• Konditionstræning har en gavnlig effekt på børn og unges hjernestruktur, hjernefunktion og indlæringsevne
   
• Fysisk aktivitet før, i løbet af og efter skoledagen fremmer børn og unges faglige præstationer. Før undervisningen bør børnene dyrke motion ved lav intensitet. Efter undervisningen er det derimod en fordel, hvis de får pulsen op.
   
• Koordinationstræning fremmer børns faglige præstationer
  

  Børns selvværd og mentale velvære får et boost af fysisk aktivitet. (Foto: Shutterstock)

Sportslige børn får det bedre mentalt

Det er ikke kun børn og unges fysiske helbred og deres faglige præstationer, der bliver bedre af løb, boldspil, koordinationstræning, cykling og andre former for bevægelse. 

Forskere har også fundet evidens for, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på det psykiske helbred. Børn og unges selvværd bliver bedre, når de jævnligt er fysisk aktive. De har også et bedre forhold til kammerater, forældre og lærere.

Og børn og unge, som dyrker sport, er mere respektfulde, socialt ansvarlige og bedre til at regulere følelser. 

Læs også: 15 minutters daglig motion nedsætter dødeligheden hos ældre

Forældres attitude er afgørende

Men en ting er, at der er videnskabelig bevis for, at motion har en række gavnlige effekter. Noget andet er virkeligheden: Hvordan motiverer man YouTube-generationen til at komme i gang og holde sig i gang?

Indtil videre er det en udfordring. 

»Danmark er et foregangsland, fordi vi ifølge folkeskolereformen har 45 minutters obligatorisk bevægelse i skolen hver dag. Desværre er der mange skoler, som ikke rigtig har fået det implementeret endnu, fordi der er en del i lærergruppen, som ikke ved, hvordan de skal gribe udfordringen an,« siger Jens Bangsbo. 

I BJSM konkluderer han og de øvrige forskere, at forældres og læreres attitude og opførelse er afgørende for børnenes motivation: Hvis forældrene eksempelvis selv er fysisk aktive, og hvis de støtter og opfordrer deres børn til at være det samme, er der en større chance for, at poderne får lyst til at holde sig i form.

Sport kan være ekskluderende

Men er der slet ikke ulemper ved al den bevægelse? 

Ikke ret mange, siger Jens Bangsbo, men der er et par stykker: 

»Vi har gjort os umage med at finde nogle ulemper. En ulempe er, at man kan blive skadet, når man bevæger sig. Risikoen for at falde og slå sig er selvfølgelig mindre, når man ikke deltager i sportsaktiviteter. Til gengæld har man større risiko for at blive syg, hvis man ikke holder sig i form,« siger han. 

En anden ulempe er social. Hvis man har prøvet at være den sidste, der blev valgt til rundbold i folkeskolen, ved man, at sport kan være ekskluderende. 

»Det handler om at tilrettelægge den fysiske aktivitet, så den er inkluderende. Man skal gennemtænke, hvilke aktiviteter, man sætter i værk. Hvis man er i stand til at tilrettelægge aktiviteten rigtigt, så får man også de inaktive med, viser vores forskning,« siger han. 

Sine Agergaard, der er lektor i Idræt ved Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og har beskæftiget sig med inklusion i sport, supplerer:

»Hvis man bare implementerer 45 minutters fodboldtræning hver dag i skolen, er det ikke nødvendigvis løsningen på eksklusions-problematikken. For så er det især fodbolddrengene, der får gavn af det,« siger Sine Agergaard og fortsætter: 

»Det er bedre at spille fodbold på små hold for eksempel tre mod tre, hvor flere kan opleve, at de er med i spillet. Inklusions- og eksklusionsprocesser er komplekse og afhænger blandt andet af de sociale relationer i og omkring idrætsaktivitet samt den enkeltes identifikation med fysisk aktivitet.«