Endnu et studie skaber tvivl om alkohols gavnlige effekt på hjertet
Ny forskning bruger genetikken til at vurdere, om lidt alkohol er godt eller skidt.

Øv. Måske gavner det alligevel ikke med en eller to øl om dagen. Det tyder nyt studie på. (Foto: Shutterstock.com.)

Du har måske læst om forskning, der siger god for, at du tager en øl eller to til maden. Der står for eksempel i artiklen 'Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen,' at det skulle være godt for hjertet.

Men det kan også være, du har læst det modsatte. For forskningen er faktisk ikke helt entydig. Selvom mange studier tyder på, at 1-2 genstande om dagen sænker din risiko for blodpropper og slagtilfælde, kan forskerne ikke være sikre på, at det faktisk er alkoholen, der gavner.

Og for at føje spot til skade er et stort studie netop udkommet i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor forskerne ikke kan finde den gavnlige effekt.

»Det lander i bunken, som taler imod, at der skulle være en gavnlig effekt. Det er et flot og stort studie med en interessant metode, men jeg er ikke helt overbevist om, at det endeligt skulle vise, der ikke er en gavnlig effekt,« siger Janne  Tolstrup, der er professor på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Den »interessante« metode vender vi tilbage til lidt senere i artiklen. Først skal vi lige se på, hvorfor det er så svært at afgøre, om lidt alkohol er gavnligt eller skadeligt.

LÆS OGSÅ: En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?

Tidligere studier antyder gavnlig effekt

Det er ikke hevet ud af den blå luft, når studier tidligere er nået frem til, at lidt alkohol om dagen muligvis har en gavnlig effekt.

I tidligere befolkningsundersøgelser finder man nemlig en såkaldt U-formet kurve. Det vil sige, at de personer, der slet ikke drikker alkohol, og de personer, der drikker meget alkohol, har en forhøjet risiko for blodpropper.

De personer, der har et moderat alkoholforbrug, har til gengæld en lavere risiko i studierne.

»Problemet er bare, at man ikke har påvist, at det skyldes alkoholen. Det kan i teorien lige så vel være, at de personer, der ikke drikker, er mere syge af andre årsager. Det kan også være, nogle af dem er alkoholikere, der ikke længere drikker, men stadig har en øget risiko for blodpropper i forhold til resten af befolkningen,« siger Janne Tolstrup.

En problemstilling, som det nye studie forsøger at gøre op med ved at sortere forsøgsdeltagerne genetisk.

LÆS OGSÅ: Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen

I Østasien er det mere udbredt at have en genvariant, som gør det ubehageligt at drikke. Fænomenet kaldes også populært 'Asian Flush,' på grund af en rødmen i ansigtet. (Foto: Shutterstock.)

Genetiske variationer gør resultatet mere sikkert

I det nye studie har forskerne overordnet kigget på over 500.000 mennesker i Østasien over en periode på 10 år i alt.

Her finder forskerne, ligesom i tidligere studier, at de personer, der drikker 1-2 genstande om dagen, har mindst risiko for blodpropper og slagtilfælde.

Men studiet har også fundet frem til cirka 160.000 personer, der har én af to genvariationer, som gør dem mindre tilbøjelige til at drikke.

»Nogle er udstyret med en slags drukbremse fra naturens side. Den har lidt samme effekt, som hvis du dagligt tog lidt antabus, der også gør det ubehageligt at drikke alkohol,« siger Janne Tolstrup.

Ved at kigge finde frem til denne gruppe kunne forskerne sikre sig, at deltagerne med lavest alkoholforbrug, ikke var syge på anden vis.

Metoden kaldes 'Mendelsk randomisering,' og den efterligner randomiserede studier, også kaldet lodtrækningsforsøg, der også er kendt som guldstandarden for studiedesigns, da den eneste forskel mellem de to grupper er, at den ene er født med nogle gener, som får dem til i gennemsnit at drikke lidt mindre.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Moderate mængder alkohol er stadig sundt

Sådan fandt forskerne deltagerne

Forskerne har mellem 2004 og 2008 via China Kadoorie Biobank indhentet data fra over 512.715 voksne mennesker i alderen 35-74 år, som de har fulgt i 10 år.

Ud af de godt 500.000 mennesker havde 161.498 deltagere én af to genvarianter, som sænker alkoholindtaget.

I Østasien er der nemlig en større gruppe af mennesker, som har en af genvarianterne ALDH2-rs671 og ADH1Brs1229984:

  • ALDH2-rs671 gør, at kroppen langsommere nedbryder stoffet acetaldehyd, som alkohol omdannes til i vores kroppe. Ifølge studiet sænker denne genvariation vores alkoholindtag meget.
  • ADH1Brs1229984 gør, at kroppen hurtigere nedbryder acetaldehyd, og ifølge studiet sænker denne genvariation vores alkoholindtag lidt.

Ved hjælp af de to grupper kunne forskerne minimere sandsynligheden for, at deres lave alkoholforbrug skyldtes syggom eller andre 

Undgår sammenblanding af risikofaktorer

Ved at inddele forsøgspersonerne i grupper med og uden de genetiske variationer, kan forskerne være mere sikre på, at det lavere alkoholindtag skyldes en af de to genvarianter fremfor sygdom.

»Genetik er en smart måde at undersøge helbredseffekterne af alkohol og finde ud af, om et moderat alkoholindtag virkelig beskytter, eller om det er en smule skadeligt. Vores genetiske analyser har hjulpet os med at forstå sammenhængen mellem årsag og effekt,« siger Iona Millwood, der er hovedforfatter på studiet og lektor på Population Health Research Unit på Oxford Universitet i Storbrittanien, i en pressemeddelelse.

Janne Tolstrup er til dels enig.

»Den genetiske variation er god til at skille folk ad, og på den måde fjerner de den sammenblanding af risikofaktorer, der ellers kunne være. Men de kalder selv metoden for kausal (årsagssammenhæng red.), og det er jeg nu ikke helt enig i. De finder en korrelation (sammenfald red.), men på et mere sikkert grundlag,« siger Janne Tolstrup, og tilføjer:

»Men det er et fint studie, og det er interessant at undersøge den her genvariation i Østasien, hvor den er langt mere udbredt end her i Europa.«

I artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng? Kan du læse mere om forskellen på årsagssammenhæng og sammenfald.

LÆS OGSÅ: 61-årig mands mave bryggede alkohol

Studie: Fire genstande om dagen øger risiko for slagtilfælde med 35 procent

Overordnet set fandt forskerne i det nye studie, at de personer der drak 1-2 genstande om ugen, havde lavest risiko for blodpropper og slagtilfælde blandt de 500.000 deltagere.

Men i grupperne med de to genetiske variationer, hvor forskerne kunne være mere sikre på resultaterne, fandt forskerne i stedet, at de, der drak mindst, havde den laveste risiko.

Studiet konkluderer, at fire genstande alkohol  om dagen tilsyneladende øger risikoen for slagtilfælde med 35 procent, og for hver fjerde ekstra genstand øges risikoen med yderligere 35 procent.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan asiater ikke tåle alkohol?

Hvordan finder vi ud af, om alkohol gavner hjertet?

Janne Tolstrup er dog ikke helt overbevist endnu. Selvom der i det nye studie var lavest risiko for de personer, der ikke drak, findes der som sagt også studier, som viser andre resultater.

For at vi kan være helt sikre, er vi ifølge Janne Tolstrup nødt til at lave et meget stort og dyrt randomiseret forsøg (lodtrækningsforsøg, hvor behandlingen er den eneste væsentlige forskel mellem to grupper patienter red.), der over flere år får én gruppe til at drikke 1-2 genstande om dagen, mens den anden ingenting må drikke.

»Der var faktisk gang et sådant forsøg, men det blev desværre lukket sidste sommer, da hovedforskeren bag viste sig at have for tætte bånd til alkoholindustrien. Men det er den slags studier, der skal til, før vi kan sige noget om årsagssammenhængen,« siger hun.

Indtil da lyder hendes vurdering, at vi ikke kan sige, om det er sundest at drikke 1-2 genstande om dagen eller helt lade være.

LÆS OGSÅ: Alkoholisme dobbelt så dræbende for kvinder

LÆS OGSÅ: Alkohol gør store mænd mest aggressive

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.