Endelig kom svaret: Derfor får man narkolepsi
Opdagelsen af, hvordan søvnsygdommen narkolepsi opstår, forklarer, hvorfor flere mennesker blev ramt under svineinfluenzaen i 2009. Den kan lede til bedre diagnose og forhåbentlig også behandling, siger dansk forsker bag de nye resultater. Resultaterne er sidenhen blevet tilbagetrukket.

Forskere har fundet ud af, hvilke dele af immunforsvaret der er skyld i, at folk får narkolepsi - en sygdom, hvor kroppen mangler kontrol over sin søvnrytme. (Foto: Shutterstock)

Forskere har fundet ud af, hvilke dele af immunforsvaret der er skyld i, at folk får narkolepsi - en sygdom, hvor kroppen mangler kontrol over sin søvnrytme. (Foto: Shutterstock)

Den videnskabelige forskningsartikel, som denne artikel bygger på, er efter publicering blevet tilbagetrukket. Tilbagetrækningen skete den 30/07/14 som følge af, at forskningsresultaterne ikke kunne reproduceres.

Tre millioner mennesker på verdensplan lider af den invaliderende søvnsygdom narkolepsi.

Det betyder, at de mangler kontrol over deres døgnrytme og kun kan sove eller holde sig vågne i få timer ad gangen.

Nu har et internationalt forskerhold fundet ud af, hvorfor narkolepsi opstår, og samtidig har de fundet en forklaring på, hvorfor narkolepsi fulgte i kølvandet på svineinfluenzaen H1N1 i 2009.

Nyt studie bekræfter gammel mistanke om narkolepsi

Forskningsresultaterne viser, at sygdommen skyldes, at specifikke celler i immunforsvaret fejlagtigt tror, at celler i hjernen er smittet med influenza-virus. Når immunforsvaret angriber cellerne, opstår narkolepsi, forklarer forskningens danske islæt:

»Man har længe haft en mistanke om, at narkolepsi skyldes, at immunforsvaret angriber nogle specielle nerveceller i hjernen og på den måde ødelægger hjernens evne til at kontrollere døgnrytmen.«

»Vores studie bekræfter den mistanke, da vi har fundet ud af, hvilke celler i immunforsvaret, der står for angrebet,« fortæller seniorforsker ved Molekylærbiologisk Søvnforskningsenhed på Glostrup Sygehus Birgitte Rahbek Kornum.

Resultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Kan lede til bedre diagnose og mulig behandling

Resultatet af studiet kan på sigt få stor betydning for behandling af folk med narkolepsi. Men på den korte bane får det først og fremmest betydning for folk, der er i risikozonen for at udvikle sygdommen.

Da forskerne har fundet ud af, at specifikke celler i immunforsvaret er skyld i sygdommen, er man kun i risikozonen for at udvikle sygdommen, hvis man har de specifikke celler i blodet. Og det vil man kunne teste for.

»Hidtil kan man kun kunnet diagnosticere narkolepsi gennem enten søvnanalyser eller udtræk af væske fra rygmarven. Vores nye opdagelse gør det muligt at lave en diagnose på baggrund af en simpel blodprøve.«

»Desuden kan vores opdagelse forhåbentlig også bruges til med tiden at udvikle behandlinger mod sygdommen, når vi nu ved, hvorfor den opstår,« siger Birgitte Rahbek Kornum, der dog indrømmer, at autoimmune sygdomme som narkolepsi er meget svære at behandle. (Se faktaboks)

Vaccine gav narkolepsi

En meget opsigtsvækkende del af den nye forskning er, at de specifikke celler i immunforsvaret formentlig angriber nerveceller i hjernen, fordi immunforsvaret fejlagtigt tror, at nervecellerne er inficeret med influenza.

Problemet skyldes, at nervecellerne indeholder nogle molekyler, der er tæt på at være identiske med molekyler, der sidder på overfladen af svineinfluenza H1N1.

Opdagelsen kan måske forklare, hvorfor der var en stigning i antallet af narkolepsi-tilfælde i år 2010, hvor mange mennesker i Skandinavien blev vaccineret mod H1N1. 

»Immunforsvaret kan blive forvirret, når to molekyler ligner hinanden meget. Vores undersøgelser viser, at dele af H1N1 ligner det signalstof i hjernen, der er ansvarlig for vores søvnregulering. Har man de specifikke celler i immunforsvaret, som vi har identificeret som synderne bag narkolepsi, og møder enten H1N1 eller vaccinen mod H1N1, kan man aktivere immunforsvarets reaktion og udvikle sygdommen,« fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

Den pågældende vaccine (Pandemix) er i dag taget ud af brug.

Narkolepsi skyldes ødelagte nerveceller

Fakta

Det hedder molekylær 'mimicry', når en bakterie eller virus kan få kroppens immunforsvar til at vende sig mod kroppen og skabe en autoimmun sygdom.

Autoimmune sygdomme kan være meget svære at behandle, da det er kroppens eget immunforsvar, som kroppen skal beskyttes imod, og det har man ikke lyst til at sætte ud af funktion.

Sklerose er et eksempel på en anden autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber nerveceller i hjernen.

Forskere håber på, at man på et eller andet tidspunkt kan bruge erfaringerne fra forskningen i mange forskellige autoimmune sygdomme til at udvikle en metode at kurere dem på.

Årsagen til narkolepsi skyldes mere specifikt manglen på et lille molekyle i hjernen, kaldet hypocretin, der produceres af nogle specifikke nerveceller.

Hypocretin hjælper os til at holde en søvnrytme, så vi både kan holde os vågne længe og sove længe.

Hvis immunforsvaret ødelægger nervecellerne, bliver der ikke produceret hypocretin, og søvnrytmen med 16 vågne timer og 8 timers søvn bliver erstattet af et uregelmæssigt søvnmønster, hvor både vågen tid og søvn foregår i små bidder.

Immunforsvaret angriber nervecellerne, fordi der på cellernes overflade sidder nogle små stykker hypocretin, som nervecellen viser omgivelserne.

Disse små stykker hypocretin ligner influenza, og derfor reagerer immunforsvaret på dem.

Det sker dog kun, hvis immunforsvaret er i besiddelse af nogle specifikke celler, der kan genkende hypocretin-bidderne.

»Vi har identificeret disse celler, som er afgørende for narkolepsi. Cellerne findes hos nogle mennesker, som vil være i risikogruppen for at udvikle sygdommen, hvis eksempelvis en influenzavirus aktiverer cellerne,« fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

»Vi har ramt hovedet på sømmet«

I studiet har forskerne blandt andet undersøgt enæggede tvillinger, hvor den ene af tvillingerne lider af narkolepsi, mens den anden er rask.

Forskerne har fundet ud af, at tvillingerne med narkolepsi har de specielle immunforsvarsceller, som ikke er til stede hos tvillingerne uden narkolepsi.

Forskerne har herefter undersøgt, om disse immunforsvarsceller også reagerer på hypocretin.

Her fandt forskerne ud af, at cellerne reagerede på stumper af hypocretin og på influenza, og at influenza fik immunforsvarscellerne til at reagere voldsommere på hypocretin og omvendt.

»Man kan sige, at vi har ramt hovedet på sømmet. Der er ingen tvivl om, at det her er helt centralt for udviklingen af narkolepsi,« siger Birgitte Rahbek Kornum, der fortsætter forskningen for at finde ud af, hvordan immunforsvarets celler præcis slår nervecellerne ihjel.

Overlæge: Det er et vigtigt skridt på vejen

Poul Jennum er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus, og så forsker han i blandt andet narkolepsi.

Han kender udmærket til det nye studie og de forskningsgrupper, der er involveret i studiet. Han har sågar været med til at lave det forskningsmæssige fundament, som studiet bygger videre på.

Poul Jennum er da også helt overbevist om, at den nye opdagelse er rigtig og et vigtigt skridt på vejen mod en større forståelse, der forhåbentlig kan lede til behandling af narkolepsi på et tidspunkt i fremtiden.

»Det er et kompliceret studie, der dækker nogle komplicerede mekanismer. I studiet har man sandsynliggjort, at det er de celler, der kaldes for T-lymfocytter, som er medvirkende til, at de hypocretinproducerende celler bliver ødelagt, og narkolepsi opstår. Det er en afgørende indsigt, hvis vi i fremtiden vil kunne forbedre diagnostik og også finde mulige behandlinger mod sygdommen,« siger Poul Jennum om det nye studie.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk