Sponseret af Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykiatrien i Region Syddanmark har betalt for produktionen af dette indhold.

En undren over selvmordsstatistik i et Anders Agger-program blev til en ph.d.-afhandling
Ph.d.-studerende Christina Blanner Kristiansen er drevet af sin nysgerrighed og lysten til at finde svar på de ting, hun undrer sig over. Og så har hun en helt særlig interesse for gamle mennesker.
Selvmord statistik højere, når man mister ægtefælle sorg tab sygdom

Christina Blanner Kristiansen håber, at hendes forskning kan være med til at gøre os klogere på, hvorfor folk, der mister en ægtefælle, lever kortere og har dårligere helbred end folk, der ikke gør. (Foto: Shutterstock)

Christina Blanner Kristiansen håber, at hendes forskning kan være med til at gøre os klogere på, hvorfor folk, der mister en ægtefælle, lever kortere og har dårligere helbred end folk, der ikke gør. (Foto: Shutterstock)

I 2013 så Christina Blanner Kristiansen programmet ’I lære som enke’ på DR1. Den kendte journalist Anders Agger besøgte en gruppe enker og enkemænd, som var på kursus i livsmestring for at lære at leve videre uden deres elskede. 

»Det rørte mig helt vildt meget. Og så blev jeg meget forbløffet over nogle af de statistikker, de viste, af selvmordsraten blandt enker og enkemænd,« fortæller hun. 

På det tidspunkt var Christina Blanner Kristiansen medicinstuderende på 9. semester. Hun gik i gang med at researche.

Researchen viste, at der rigtigt nok er højere selvmordsrate, men også højere dødelighed generelt og mere forekomst af sygdomme, blandt folk, der mister en ægtefælle. 

»Jeg brugte vel omkring 4-5 måneder på at søge efter forskning på pubmed (database med lægevidenskabelig forskning), og jeg snakkede også med min vejleder fra studiet. Det endte faktisk med, at vi havde skrevet en protokol til et ph.d.-projekt,« fortæller hun. 

Depression, når man mister sin ægtefælle

Ph.d.-projektet handler om depression hos ældre, som mister en ægtefælle. Christina Blanner Kristiansens forskning viser, at depression er mere udbredt blandt enker og enkemænd end blandt folk, som ikke mister deres ægtefælle.

Mere end to år efter, ægtefællen er død, har 10,5 procent stadig symptomer, der er forenelige med depression.

»De her resultater vidner om, at det er en vigtig problemstilling,« siger Christina Blanner Kristiansen.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord

Den humanitære organisation Livslinjen giver anonym rådgivning til selvmordstruede, deres pårørende og efterlad­te. 

Du kan ringe til Livslinjen på telefon 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05, eller du kan skrive til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk.

Du kan også bruge Livsliniens chatrådgivning

Vi ved stadig så lidt om hjernen

Helt fra starten af sit lægestudium har Christina Blanner Kristiansen interesseret sig for psykiatrien og forskning. 

»Jo mere jeg lærte om psykiatri, jo mere blev jeg fanget af det. Det er et vildt speciale. Vi ved ret præcist, hvordan hjertet og lungerne fungerer, men vi ved stadig så lidt om hjernen,« siger hun. 

Og samtidig er der hele spørgsmål om, hvad der skaber sindet og sindslidelser.

»Er sindet hjernen? Det er svært at forestille sig, at det er ioner og receptorer, der skaber mig og mine tanker og den, jeg er,« siger hun. 

Da hun arbejdede som vikar på en kræftafdeling, voksede interessen yderligere.

»Der synes jeg, noget at det mest spændende var at snakke med patienterne og de pårørende. Det at snakke om de svære følelser,« fortæller Christina Blanner Kristiansen 

Interessen blev yderligere styrket under hendes KBU (det, der tidligere hed turnus) i psykiatrien i 2018. 

Interesse for psykiatri og gamle 

Christina Blanner Kristiansen har også helt fra starten af lægestudiet interesseret sig for forskning. 

»Jeg har sådan en grundlæggende nysgerrighed. Hvis noget undrer mig, går jeg i gang med at undersøge det. Jeg kan godt lide at finde svar på spørgsmål, særligt hvis svarene ikke findes endnu,« siger hun. 

Gennem en stor del af studiet var hun med i ’psykiatrisk forskerakademi’, der var en gruppe for psykiatriinteresserede medicinstuderende på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

I begyndelsen brugte hun fritiden på sin forskningsinteresse. Hun var blandt andet tilknyttet et forskningsprojekt på Risskov, hvor forskerne undersøgte, hvor udbredt det er at få en ADHD-diagnose som voksen. 

Hun gik i gang med sin ph.d.- afhandling i 2014 efter Anders Agger-programmet om enker, og mens hun stadig var medicinstuderende. Hun tog orlov fra ph.d.’en for at tage KBU i 2016 og 2018.

I ph.d.-studiet har hun kombineret interessen for forskning med sin interesse for psykiatri og sin særlige forkærlighed for gamle mennesker.

»Jeg har en interesse i gamle mennesker. Jeg kan vildt godt lide at snakke med dem. De har jo så meget livserfaring,« uddyber hun. 

Gode forskningsidéer opstår i klinikken

Som led i ph.d.-studiet har Christina Blanner Kristiansen lavet kvalitative interviews med ældre (over 65 år), som har mistet en ægtefælle.

For at få en større forståelse af, hvad det er for en sorg og et savn, de sidder tilbage med, og hvilke udfordringer de har.

»Det har været sindssygt spændende og givende at møde dem og få en forståelse af deres situation,« siger hun. 

Hun håber, at hendes forskning kan være med til at gøre os klogere på, hvorfor folk, der mister en ægtefælle, lever kortere og har dårligere helbred end folk, der ikke gør.

»Måske kan depressionen være med til at forklare noget af det. Det kan vi ikke sige noget om med det her studie, men det kunne måske være det næste, vi undersøger,« siger hun. 

Vil du vide mere om forskning i psykiatri?

Læs mere om den psykiatriske forskning i Psykiatrien i Region Syddanmarks årsrapport 2019.

Christina Blanner Kristiansen drømmer om en karriere, hvor hun kan kombinere forskningen med et arbejde som læge. Hun vil specialisere sig indenfor psykiatri, men blive ved med at lade nysgerrigheden drive hende til at forske.

»Jeg vil gerne udfolde mine forskningsidéer, men også bruge den viden i klinikken som læge. Derfor kunne et godt mål være at blive klinisk professor, hvor man både forsker og arbejder som læge. Mange af de rigtigt gode idéer opstår jo i klinikken, hvor man kan stå med en undren eller et uafklaret spørgsmål, som så kan lede til forskning,« siger hun.

Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.