En ganske lille andel COVID-19-smittede dør i Norge i forhold til andre lande
Norge har på nuværende tidspunkt en dødelighed på 0,45 procent blandt registrerede coronasmittede. Det er meget lavt i forhold til flere andre lande, hvor sygdommen angiveligt er lige så udbredt. Hvorfor forholder det sig sådan?
COVID-19 corona Norge Case Fatality Ratio Infection Fatality Ratio sygdom smitte epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning Verdenssundhedsorganisationen risiko epidemiolog Kina Wuhan vaccine behandling

Norge har foreløbigt en meget lav COVID-19-dødelighed. Er det fordi, de tester så mange? (Foto: Shutterstock)  

Norge har foreløbigt en meget lav COVID-19-dødelighed. Er det fordi, de tester så mange? (Foto: Shutterstock)  

Italien har en COVID-19-dødelighed på næsten 10 procent blandt de registrerede smittede.

I Spanien er dødeligheden næsten 7 procent, og i Storbritannien ligger den på 5 procent.

Danmark og Sverige har en dødelighed blandt de registrerede coronasmittede på henholdsvis 2 og 1,6 procent.

Alle tal er fra Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og –kontrol (ECDC) onsdag 25. marts.

Du kan se grafik og tabeller længere ned i artiklen. 

Norge: Mange smittede, få døde

Norge har indtil videre været blandt landene i verden med den største andel registrerede coronasmittede i befolkningen.

Nu, hvor cirka 1.300 personer er registreret smittede, og blot 14 er døde (tal fra de norske medier NRK/VG torsdag 26. marts - ifølge det officielle tal fra Norges nationale institut for folkesundhed (FHI) onsdag 25. marts var 12 døde) - er situationen i Norge helt speciel i forhold til flere andre lande.

Der er langt færre døde blandt smittede i Norge.

Mørketallet er mindre i Norge, fordi mange bliver testet

Didrik Vestrheim, som er overlæge ved Folkehelseinstituttet (FHI), der svarer til Statens Institut for Folkesundhed i Danmark, tror til dels, at forklaringen hænger sammen med landenes forskellige testaktivitet.

»I Norge har vi haft en meget høj testaktivitet. Indtil videre er vi et af de lande, der har testet flest i befolkningen,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Noget kan altså tyde på, at andre som Italien og Spanien finder langt færre af de COVID-19-smittede.

Når man har langt færre registrerede smittede og et stort mørketal, så fremstår dødeligheden også langt højere blandt dem, som man har registreret.

Desuden er smitterisikoen langt større, da smittede, der ikke ved, de har COVID-19, kan overføre virussen til andre.

Grafikken viser udviklingen i Covid-19-dødeligheden i løbet af den seneste måned. Læg mærke til Sydkorea og Norge. Begge lande tester intensivt (se grafik længer nede) og begge lande har en jævn lav dødelighed blandt de smittede. (Tal fra ECDC og grafik fra Our World in Data).

Ser det samme i Sydkorea

En mulig forklaring på den lave dødelighed i Norge kan altså være, at landet er et af de lande i verden, som har testet den største andel af befolkningen for COVID-19-smitte.

Noget lignende gør sig muligvis også gældende for Sydkorea. Også her har den registrerede dødelighed været overraskende lav.

Sydkorea har på samme tid den største andel registrererede COVID-19-smittede af alle landene i Asien; netop som Norge også har haft en stor andel registrerede smittede.

Norge Corona COVID-19 smitte dødelighed test

Fordi andre lande, i modsætning til Norge, tester en mindre del af befolkningen, opdager de også færre smittetilfælde. Som følge kan dødeligheden blandt de registrerede COVID-19-smittede blive højere - eller endda meget højere. Og smitten kan sprede sig. (Foto: Shutterstock)

Testning finder de smittede

Kina har testet aggressivt, og udbredt brug af karantæne har angiveligt spillet en vigtig rolle for, at kineserne tilsyneladende har fået coronavirussen under kontrol.

Testning betyder, at myndighederne ved, hvem der er smittede, så man på den måde kan afværge, at smitten spredes yderligere.

Tirsdag 24. marts var mere end 73.000 personer blevet testet for SARS CoV-2 i Norge, og lidt under 3.000 smittede var blevet opdaget.

I Norge har man altså opdaget flere af de COVID-19-smittede end i andre lande.

Grafikken viser antallet af testede personer per million indbyggere i 12 forskellige lande. Norge og Sydkorea har testet flest af deres indbyggere. (Tal og grafik fra Our World in Data.)

Færre problemer med resistente bakterier i Norge

En anden hypotese for den meget høje dødelighed som følge af COVID-19 i Italien og Spanien er, at begge lande nu har fået store problemer med resistente bakterier.

Coronavirussen baner vejen for alvorlig lungebetændelse og blodforgiftning (sepsis), som ikke kan behandles med antibiotika.

Professor og infektionslæge Dag Berild ved Universitetet i Oslo mener, at det er hævet over enhver tvivl, at behandlingen af denne patientgruppe er lettere i Norge, fordi de norske hospitaler i langt mindre grad er plaget af bakterier, der er resistente overfor antibiotika.

»Vi kan derfor håbe på færre dødsfald i Norge end i Italien. Vi er bedre stillet her,« siger Dag Berild.

Vil det ændre sig?

En anden forklaring er muligvis knyttet til, hvor i sygdomsforløbet man tester folk.

»Det tager jo tid, før sygdommen udvikler sig. Det betyder også, at det er tal, som kan forandre sig,« understreger Didrik Vestrheim fra FHI.

Dødeligheden i Norge kan altså ændre sig?

»Det ved vi ikke endnu, men vi får svaret til sidst«.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk