Ekstremt gamle mennesker skjuler hemmeligheden bag et langt liv godt
Forskerne har studeret sjældne genvarianter hos 17 amerikanere med en alder på mere end 110 år. Studiet har lukket et hul i forskerne mangel på viden om aldring og giver grobund til, at vi kan få et bedre liv som gamle.

Det er sjældent, at mennesker bliver mere end 110 år gamle. Men de, der bliver det, gemmer måske på nogle helt særlige genvarianter eller kombinationer af gener, som kan give os andre et bedre liv som gamle. (Foto: Colourbox)

Det er sjældent, at mennesker bliver mere end 110 år gamle. Men de, der bliver det, gemmer måske på nogle helt særlige genvarianter eller kombinationer af gener, som kan give os andre et bedre liv som gamle. (Foto: Colourbox)

På verdensplan er der i dag omkring hundrede mennesker, som har opnået at blive mere end 110 år gamle.

Generne fra de ekstremt gamle mennesker gemmer måske på hemmeligheden bag et langt liv.

Amerikanske forskere forsøgte derfor i et studie at finde lige nøjagtig de genvarianter eller kombinationer af gen-varianter, som har gjort, at 17 amerikanere er blevet mere end 110 år gamle.

Forskerne undersøgte kun for sjældne genvarianter.

Forskerne, som blandt andet tæller Hinco J. Gierman fra Stanford University, har dog i denne omgang ikke fundet nogen sjældne genvarianter, som flere af de 110+årige delte.

»Det ville have været meget interessant, hvis de havde fundet én genvariant eller én kombination af genvarianter, som de 110+ årige havde til fælles. Men det er også interessant, at de ikke finder det. Det viser jo blot, at der ikke er en enkelt genetisk opskrift på det at blive meget gammel,« siger professor Lene Christiansen, som forsker i genetik og aldring på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.

Åbne data giver mulighed for at løse aldringsgåde

Lene Christiansen forklarer, at forskerne med deres resultat ikke har udelukket, at familier med længelevende familiemedlemmer hver især kan have deres genetiske opskrift på et langt liv – opskrifter på et langt liv, som måske kun lapper delvis ind over hinanden.

Men muligheden for at finde ud af, om der findes en genetisk opskrift eller flere, er måske blevet lidt større med det nye studie, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE, selvom studiet kom ud med et negativt resultat.

For de amerikanske forskere har nemlig lagt de unikke gendata fra de 17 ekstremt gamle mennesker ud til åben afbenyttelse.

Det gør det muligt for andre aldrings-forskere at benytte sig af de omfattende data til at undersøge, om opskriften på det lange liv kunne gemme sig på en anden måde i generne, end den som de amerikanske forskere har undersøgt.

Det nye aldringsstudie skiller sig ud

Aldringsforskere har tidligere undersøgt relativt hyppigt forekommende genvarianter hos 100-årige.

Fakta

Aldringsgener kan måske modarbejde risikogener

De amerikanske forskere studsede over et pudsigt sammenfald i deres studie. Den ene af de 110+ årige havde et såkaldt risiko-gen for en sjælden og farlig hjertesygdom, som de andre ældre ikke havde. Alligevel var det lykkedes ham at blive ekstremt gammel.

»Han har måske en kombination af gode genetiske varianter, som har modvirket effekten af risiko-gen-varianterne,« siger genetiker Lene Christiansen, som dog understreger, at der jo ’blot’ er tale om et enkelt risiko-gen for en hjertesygdom. Gener og levevis spiller begge en vigtig rolle for, hvor gamle vi bliver.

»Men held spiller også en væsentlig rolle,« siger Lene Christiansen.

I det nye studie kiggede de amerikanske kun på sjældne genvarianter, der ændrer funktionen af proteiner, og som kun de 110+ årige havde.

Men kroppens genom rummer langt flere genvarianter end de, der specifikt ændrer et protein.

Det vil altså sige, at der stadig er mulighed for at finde særlige aldrings-hæmmende- genvarianter hos ekstremt gamle mennesker.

Aldring giver os sygdomme

Når de amerikanske forskere og en masse andre forskere er interesseret i, hvorfor og hvordan vi ældes, så skyldes det, at aldringen er forbundet med en række alvorlige sygdomme sent i livet, forklarer lektor og aldringsforsker Bernard Jeune, som er ansat på Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet:

»Alder er den største risikofaktor i forhold til at få kroniske sygdomme. Men der er nogen, som har en evne til at undgå at få de sygdomme, som vi typisk dør af i 70-80 års alderen.«

De kroniske sygdomme kan for eksempel være hjertesygdomme, sukkersyge, kræftsygdomme eller hjernesygdomme som for eksempel Alzheimers.

Fødselsattester kan være fejlagtige i USA

Bernard Jeune synes ligesom Lene Christiansen, at den nye undersøgelse er et fint studie, selvom resultatet ikke giver os et klart svar på, hvad der genetisk bidrager til, at de 110+ årige er blevet så gamle.

Men han fortæller, at vi ikke være helt sikre på, at alle de 17 ekstremt gamle amerikanske forsøgsdeltagere vitterligt er mere end 100 år gamle, da kilderne til deres alder kan være upålidelige.

»Det er meget sjældent, du finder en fødselsattest på meget gamle mennesker i USA. Og når du finder en, så kan det for eksempel være, at fødslen er dateret på en af de første sider af familiens bibel. Og det gælder især for meget gamle mennesker,« siger Bernard Jeune.

I Danmark og Sverige har vi nogle af verdens mest pålidelige data om fødsel og død.

Til gengæld er vores befolkningsgrundlag relativt lille, mens USA har en langt større gruppe af ekstremt gamle mennesker . Der findes også mange af verdens ældste i Japan, men her har man også indført fødselsregistreringer meget sent. Dokumentationen for deltagernes alder er altså en generel udfordring for aldringsforskningen og ikke kun i dette studie.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk