»Ekstremt alarmerende«: Danskere med psykisk sygdom taber 10,5 år af deres arbejdsliv
Mennesker med psykisk sygdom skal hjælpes til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, mener forsker bag nyt studie.
Person med stress sidder på kanten af sin seng

Forskeren bag studiet er selv overrasket over, hvor mange arbejdsår patienter med psykisk sygdom taber. (Foto: Shutterstock)

Forskeren bag studiet er selv overrasket over, hvor mange arbejdsår patienter med psykisk sygdom taber. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Befolkningsundersøgelser finder statistiske sammenhænge (korrelationer), så forskere kan opstille hypoteser om, at der er årsagssammenhænge (kausalitet). Et enkelt registerstudie giver ikke stærk evidens for årsagssammenhæng.

Mere i artiklen Korrelation eller kausalitet? Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

10,5.

Så mange år færre arbejder danskere, der bliver diagnosticeret med en hvilken som helst psykisk sygdom, i gennemsnit sammenlignet med den generelle danske befolkning i samme alder.

Det viser et nyt studie, publiceret i Lancet Psychiatry, der er det første til at give et overblik over tabte arbejdsår i forbindelse med psykiske sygdomme.

»Det overrasker mig meget. 10,5 år? Det er godt nok lang tid i et arbejdsliv,« siger Oleguer Plana-Ripoll, der er studiets førsteforfatter og lektor ved Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, og tilføjer:

»De her tal er ekstremt alarmerende.«

Ifølge Terese Sara Høj Jørgensen, lektor ved Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet, der har set på studiet for Videnskab.dk, er studiet meget detaljeret, fordi det giver et udførligt overblik over psykiske sydomme, der er forbundet med reduceret tid på arbejdsmarkedet,« tilføjer hun.

»Det er et rigtig flot studie,« siger hun.

Færre år på førtidspension, men flere som syg og arbejdsløs

Forskerne har via de danske nationale registre fulgt 5.163.321 danskere mellem 18 og 65 år. 488.775 af dem er blevet diagnosticeret med en psykisk sygdom.

I studiet har forskerne med en ny metode beregnet antal tabte leveår for 24 forskellige psykiske lidelser, og de har også kunnet adskille, om de mistede leveår skyldes for eksempel arbejdsløshed, sygefravær eller førtidspension.

En helt ny metode

»Vi har brugt en ny metode, der udregner effekten af psykiske sygdomme på arbejdslivet, som ingen har brugt før,« siger Oleguer Plana-Ripoll.

I tidligere undersøgelser er den forventede arbejdslevetid estimeret til én bestemt alder, for eksempel en alder af 30 år. Det giver skøn, der kun kan fortolkes for dem, der har en psykisk sygdom i en alder af 30 år.

I den nye undersøgelse har forskerne beregnet, hvor mange arbejdsleveår en patient forventes at have tilbage, uanset hvor gammel patienten er, og så har de fundet gennemsnittet af det. Derudover har de beregnet, hvor mange af de tabte arbejdsår, der i gennemsnit skyldes for eksempel arbejdsløshed, sygefravær og førtidspension.

På den måde fandt forskerne frem til, at antallet af tabte arbejdsår på grund af førtidspension næsten blev halveret i Danmark mellem 1995 og 2016. Det falder sammen med en politisk reform, der blev vedtaget i 2013, som gjorde det sværere for især yngre mennesker at modtage førtidspension.

I 1995-2000 udgjorde tabte arbejdsår på grund af førtidspension 9,7 år. Men det faldt til 5,2 år i perioden 2011-2016. Et fald, der dog næsten er blevet modsvaret af en tilsvarende stigning i tabte arbejdsår på grund af sygefravær eller arbejdsløshed, der er steget fra 1,8 til 4,4 år.

»Det viser os, at nogle af dem, der ikke kan få tilbudt førtidspension, men som stadig godt kan arbejde, i stedet for er på sygeorlov eller arbejdsløse. Og det er et vigtigt budskab,« siger Oleguer Plana-Ripoll.

Det er Terese Sara Høj Jørgensen enig i.

»Det er interessant, at de kan se, hvordan arbejdsmarkedsreformer har forsøgt at gøre, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet. Det kan de se i resultaterne, da der bliver forsinkelser i førtidspensioner, som så bliver kompenseret ved øget længde af sygeorlov eller arbejdsløshed særligt for personer med psykisk sygdom,« siger Terese Sara Høj Jørgensen og tilføjer:

»Det tyder jo på, at reformer har ramt personer med psykiske sygdomme mere uhensigtsmæssigt.«

Brug for hjælp til at returnere til arbejdsmarkedet

Fordi studiet viser, at patienter med psykiske lidelser i meget høj grad er mindre i stand til at arbejde sammenlignet med den gennemsnitlige danske befolkning, er der behov for at investere i programmer, der reducerer antallet af tabte arbejdsår og hjælper mennesker med psykiske sygdomme med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, mener Oleguer Plana-Ripoll.

»Mit job som forsker er at beskrive data. Men jeg håber da, at de, der kan gøre en forskel, vil gøre noget. Jeg ved, at der i Danmark er programmer - for eksempel flexjobs - så det er ikke fordi, der ikke er noget.«

Selv planlægger han sammen med sine kolleger at gå i gang med en ny undersøgelse for at undersøge årsagerne bag disse tal - samt se nærmere på de mulige effekter af 2013-reformen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk