Ekstra lægetjek kan redde tuberkulose-ramte
Ny dansk forskning viser, at tusindvis af tuberkulose-ramte i udviklingslandene kan reddes fra at dø, hvis de bliver tjekket en enkelt gang mere i en lægekonsultation med helt basale faciliteter.

Tuberkulose kan helbredes, hvis det opdages i tide. Et ekstra tjek hos en læge med basale faciliteter vil kunne redde tusindvis af mennesker i udviklingslandene fra at dø. (Foto: Colourbox)

Tuberkulose kan helbredes, hvis det opdages i tide. Et ekstra tjek hos en læge med basale faciliteter vil kunne redde tusindvis af mennesker i udviklingslandene fra at dø. (Foto: Colourbox)

Den 24. marts er World TB Day, og selvom sygdommen tuberkulose er et meget lille problem i Danmark, så er der en grund til at tage sygdommen alvorligt.

Sygdommen er nemlig skyld i, at der hvert år dør 1,7 millioner mennesker i udviklingslandene.

Ny dansk forskning kan dog bane vejen for at redde flere af verdens tuberkulose-ramte fra at dø, og det kan gennemføres med simple midler.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital er nemlig kommet frem til, at et enkelt opfølgende lægebesøg efter den første lægekonsultation kan redde fem procent flere fra at dø. Da der hvert år konstateres ni millioner tilfælde af tuberkulose, så vil de fem procent svare til 450.000 patienter, som man vil kunne redde.

»Vi har vist, at vi kan få fanget nogle flere ind, ved bare at gøre det lidt grundigerer med de midler, der nu er i et ressourcerfattigt område,« siger lederen af forskerteamet læge Christian Wejse ved Aarhus Universitets Hospital om undersøgelsen, som er publiceret i tidsskriftet The International Journal of Tuberculosis and Lung Disease.

Forskere fulgte patienter uden diagnose

I verdens fattigste lande får mange patienter ikke stillet diagnosen tuberkulose ved første lægekonsultation, selvom de rent faktisk bærer på infektionen. Det skyldes, at man i fattige lande kun har adgang til primitive laboratoriemetoder i sundhedscentre uden strøm.

»Den typisk anvendte metode foregår ved en farvning af opspyt og mikroskopi med et solspejl som lyskilde,« siger Christian Wejse og fortæller, at denne meget gammeldags metode kun påviser tuberkulose hos halvdelen af de tuberkulose-ramte.

Men hvis man tester patienterne igen på samme måde efter et stykke tid, så er der en god chance for at fange de ramte, som ikke blev testet positive i første omgang, fortæller han.

Hans forskerteam har udført deres undersøgelse i det vestafrikanske land Guinea Bissau, hvor de har fulgt 428 vestafrikanere, som var mistænkt for at bære på tuberkulose. Ved den første lægeundersøgelse fik i alt 106 personer af disse stillet diagnosen tuberkulose. Forskerne fra Aarhus fulgte derefter op på de resterende tuberkulose-mistænkte.

Allerede en måned efter var 13 af patienterne døde, og ni af dem var døde af tuberkulose. Blandt de overlevende havde 89 stadig symptomer på tuberkulose, og hos fem af disse kunne forskerne stille diagnosen tuberkulose.

Langt flere tuberkulose-ramte end hidtil antaget

I en leder af tidsskriftet The International Journal of Tuberculosis and Lung Disease konkluderer WHO's førende tuberkulose-ekspert professor Anthony Harris, at danskernes undersøgelse er vigtig, fordi den viser , at man uden større omkostninger vil kunne redde mange flere fra at dø af tuberkulose ved blot at lade dem gennemgå endnu et tjek i en lægekonsultation med basale faciliteter efter den første konsultation. WHO bør ifølge eksperten overveje om organisationens skøn over antallet af tuberkulose-ramte i verden er for lavt sat, og at indføre et register over tuberkulose-mistænkte, som lægerne kan følge op på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk