Eftermiddagslure kobles til bedre hjernefunktion hos ældre
eftermiddagslur positiv effekt demens

Et nyt studie tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem middagsluren og en alderdom med en god hjernekapacitet. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem middagsluren og en alderdom med en god hjernekapacitet. (Foto: Shutterstock)

28 januar 2021

Mennesker over 60, der tager en eftermiddagslur hver dag, holder sig mere åndsfriske og har færre aldersrelaterede sygdomme såsom demens. En sygdom, der rammer 1 ud af 10 over 65 år i industrilandene.

Det skriver Medicalexpress.

Et nyt studie, der er udgivet i onlinetidsskriftet General Psychiatry, kobler eftermiddagslure til bedre orienteringssans, et mere flydende ordforråd og en stærkere kortidshukommelse.

I studiet har forskere undersøgt 2.214 ældre, raske mennesker over 60 år i store, kinesiske byer som Beijing og Shanghai.

1.534 tog en regelmæssig eftermiddagslur, mens 680 ikke gjorde. Fælles for dem alle var, at begge grupper gennemsnitligt sov 6,5 timer om natten.

Forskerne udførte sundhedstjek og kognitive test, inklusiv en såkaldt Mini Mental State Exam (MMSE), der tjekker for demens, skriver Medical Express. Den måler blandt andet korttidshukommelse, koncentrationsevne, evne til problemløsning, ordforråd samt langtidshukommelse.

Her var resultatet, at MMSE-scoren var højere blandt dem, der tog middagslur, sammenlignet med dem, der ikke gjorde.

Studiet er et observationsstudie, så det kan ikke konkludere, at det rent faktisk var middagslurene, der gjorde forskellen. Mange andre faktorer kan spille ind, ligesom længden af lurene eller timingen ikke er noteret i undersøgelsen. Det kan være en vigtig faktor, skriver MedicalXpress.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.