Duften af jasmin virker som en valium
Duften af blomstrende jasmin virker nøjagtig som angstdæmpende og beroligende medicin, det har tyske forskere opdaget.

Jasmin er en populær haveplante på lidt sydligere himmelstrøg. Forskning viser nu, at plantens behagelige duft kan bruges som beroligende middel. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Jasmin er en populær haveplante på lidt sydligere himmelstrøg. Forskning viser nu, at plantens behagelige duft kan bruges som beroligende middel. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Det er forskere fra Heinrich Heine universitetet i Düsseldorf og Ruhr universitetet i Bochum, Tyskland, som er nået frem til det noget overraskende resultatet, og nu har de taget patent på opdagelsen.

Undersøgelsen er publiceret i det seneste nummer af 'Journal of Biological Chemistry'.

Forstærker signaler i hjernen

Forskerne når frem til den konklusion, at de dufte som kaldes 'Vertacetal-coeur' og den kemiske sammensætning PI24513, som findes i jasminduft, har de samme molekylære mekanismer og er mindst lige så stærke som almindelige barbiturater, benzodiazepiner og propofol.

Barbiturater var det almindeligste lægemiddel mod angst, søvnproblemer og epilepsi før benzodiazepiner, såsom valium, flunipam og rohypnol, kom i 1960'erne.

Propofol bruges som regel som indsovningsmiddel ved starten af anæstesi (bedøvelse) ved operationer.

Alle disse lægemidler virker via receptorer på nerveceller i hjernen, og forstærker og efterligner effekten af det signalstof som kaldes GABA, gamma-amino smørsyre.

Ifølge forskerne er det et problem, at medikamenterne skal gives i ganske store doser, før de begynder at forstærke GABA-effekten.

Lægemidler som disse er ikke alene stærkt vanedannende, men kan også give bivirkninger som depression, svimmelhed og trætte muskler.

Videnskabelig basis for aromaterapi

Undersøgelsen blev udført på mus. Musenes kasse blev fyldt med en liflig duft af jasmin. Når koncentrationen nåede et vist punkt, blev musene pludselig meget rolige og sad helt stille i hjørnet af deres kasse.

Derefter målte forskerne på de nerveceller, som styrer døgnrytmen i musehjernen, og fandt, at jasminduften giver samme effekt som almindelige angstdæmpende og beroligende lægemidler.

»Vi har fundet en ny klasse GABA-receptor-modulator, som kan gives gennem den luft, man indånder,« siger hovedforfatteren på undersøgelsen, professor Hanns Hatt, i en pressemeddelelse.

»Resultatet kan også betragtes som en videnskabelig basis for aromaterapi,« siger han.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk