Du smager også med hænder, næse, ører og øjne
23 februar 2020
Tænk på din livret. Forestil dig nu, at du tager en bid, tygger og smager efter. Nyd det og fryd dig over, hvor godt det smager.
Hvor mærkede du smagen? Langt de fleste vil tænke tungen. Det er da også her, at smagssansen sidder og grundsmagene sød, sur, salt, bitter og umami opfanges.
Smagssansen er vigtig - faktisk er den vores vigtigste værktøj til overlevelse - men smagssansen er ikke hele historien, når det handler om vores smagsoplevelse. Vi smager nemlig med alle sanserne.
Hvis du holder musen henover felterne på billedet herunder, kan du læse om, hvad forskellige sanser hver især bidrager med, når du drikker en kop te, spiser et stykke kage eller, som her, tager en bid af en burger:
Du kan læse mere om de fire sanser, der, udover smagssansen, hjælper dig med at nyde din mad, i boksen under artiklen. Her finder du også et sanseeksperiment - og det eneste, du skal bruge for at gennemføre det, er et æble.
Du kan finde flere sjove sanseeksperimenter her eller læse om de forskellige sansers rolle i forbindelse med smag.
Smagen skabes i hjernen
Sponseret af Smag for Livet
Denne artikel er leveret af Smag for Livet, et forsknings- og formidlingscenter med fokus på madens smag som central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk.
Smag for Livet arbejder med aktiviteter, der skal få almindelige danskere til at få øje på den daglige smagsoplevelses betydning for et bedre og rigere liv.
Læs flere artikler fra Smag for Livet i dette tema på Videnskab.dk.
Det er altafgørende for os mennesker, at vi kan smage og dermed vælge det rette at spise. For at kunne træffe de valg har vi brug for mere end smagssansens evne til at opfange de fem grundsmage. Vi er afhængige af de andre sansers input til at få det fulde smagsbillede.
Men det er ikke uvidenhed, der får os til at tro, at vi smager alt med smagssansen på tungen. Det er hjernen, der spiller os et puds. Hjernen sørger nemlig for at samle, afkode og integrere alle indtrykkene fra alle vores sanser:
»Man taler i moderne neurovidenskab om ‘multisensorisk integration’ og ‘multimodal perception’ af mad, og det er alt sammen noget, der foregår i hjernen. Den samlede sansning af maden og madens smag er som sådan ikke en egenskab ved maden selv, men ved vores nervesystem og hjerne: smagen – eller flavour – er i hjernen,« siger professor Ole G. Mouritsen, professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og centerleder i Smag for Livet.
Smagen er også social
Faktisk stopper det ikke her, for hjernen vender også sanseindtrykkene med vores minder, erfaringer, behov og forventninger – og den kultur og situation, vi smager noget i.
Lige siden urmenneskets tid har vi delt smagen med andre, hvad enten det var et advarende 'adr' eller et nydelsesfuldt og inviterende 'uhm'.
Og netop dét er en unik menneskelig egenskab, som har været med til at skabe os som sociale og kulturelle væsner.
Det fælles måltid er en social begivenhed, som mennesker fra alle kulturer samles om. På den måde bliver smag knyttet til sociale relationer, til minder og til stemninger. (Foto: Shutterstock)
»Smag er en social sans, en aktivitet der foregår i det sociale og kulturelle rum omkring måltidet, og ikke noget, der kun foregår inde i den enkelte. Den, der smager, modtager ikke passivt en smagsoplevelse, men kommunikerer, udfører, manipulerer, sanser, ændrer og kropsliggør smagen,« siger Susanne Højlund, lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet, og fortsætter:
»Smag er altså ikke noget, der kun går ind i kroppen, det går også den anden vej, ud af kroppen, når vi deler vores smagsoplevelse med de andre om bordet.«
Måltidet, fællesspisningen, at spise sammen – er en særegen social situation, der går igen i alle kulturer.
Måltidet er en oplevelse, vi mennesker deler dag ud og dag ind verden over, og under måltidet lærer vi at omgås, at tage hensyn til og at dele med hinanden.
