Du er otte procent virus
Vi mennesker har vist ikke grund til at prale af vores herkomst. Forskning antyder, at hele otte procent af vores genom stammer fra virus, og nu har nye undersøgelser afsløret endnu en blind passager.

Model af Bornavirus. (Foto: M.Eickmann)

Model af Bornavirus. (Foto: M.Eickmann)

Kortlægningen af det menneskelige arvemateriale har ikke blot afdækket blåt blod og gener for god opførsel. Undersøgelser fra 2001 og 2008 nåede frem til den konklusion, at hele otte procent af det humane genom stammer fra virus.

Dna-sekvenser fra vira sniger sig ind blandt vore egne gener, og når dette sker i kønsceller, bliver virus-stumpen en del af alle celler i børnene, som bliver født - og deres efterkommere.

Op gennem tiderne har der altså ophobet sig en betydelig samling af sådanne sekvenser af tvivlsom herkomst i vore gener.

Hidtil har forskerne kun fundet rester af såkaldte retrovirus som blinde passagerer i det menneskelige arvemateriale. Men det var, før Keizo Tomonaga fra Osaka University begyndte at lede efter Bornavirus.

Bornavirus

Bornavirus har fået sit navn efter den tyske by Borna, hvor de omtalte ubehageligheder hærgede blandt et regiment af kavaleriheste i 1885. Virusset kan angribe en lang række fugle og pattedyr, og vi mennesker kan heller ikke føle os alt for sikre.

Det specielle ved Bornavirus er, at det gennemløber hele sin livscyklus inde i kernen af den celle, det har angrebet.

Denne intimkontakt mellem virusset og cellekernen gav de japanske forskere en idé, skriver Céderic Feschotte i en kommentarartikel i tidsskriftet Nature, hvor forskernes resultater også er at finde.

Tomonaga og kollegaerne fik ganske enkelt en mistanke om, at man måske også kunne finde dele af Bornavirus i genomerne for både mennesket og andre pattedyr.

Dermed gik de i gang med at lede efter mulige virussekvenser i de nuværende 234 arter, som allerede har fået deres genomer kortlagt.

Resultatet vakte en smule opsigt.

Fossiler i generne

Forskerne fandt en overflod af Borna-lignende sekvenser i en række arter, inklusiv mennesket, aber, gnavere og elefanter.

Det ser ud til, at viraene har sneget sig om bord på forskellige tidspunkter, skriver forskerne i rapporten i Nature.

Borna-sekvenserne i primater ser ud til at have sneget sig ind for mere end 40 millioner år siden, mens den sidst ankomne fandt en plads hos jordegern for 10 millioner år siden.

»Disse molekylære fossiler føjer sig til en voksende mængde af beviser, for at det har været en langvarig co-evolution af virus og deres pattedyrsværter,« skriver Feschotte.

Han fremhæver også det faktum, at to af virussekvenserne i det menneskelige genom faktisk ser ud til at virke.

Fare og beskyttelse

De fleste rester af Bornavirus ser ud til at være uvirksomme, konkluderer de japanske forskere. Men overraskende nok ser det ud til, at to af sekvenserne kan fremstille proteiner.

Hvad disse proteiner foretager sig inde i cellerne, om noget, ved man foreløbig intet om. Men forskerne har kendskab til tilfælde hos mus og får, hvor sådanne indlemmede virusproteiner faktisk beskytter mod virusinfektioner.

Men Borna-segmenterne i vores dna kan også tænkes at have negative virkninger, skriver Feschotte.

Enkelte forskere spekulerer på, om netop Bornavirus kan have en finger med i spillet i visse psykiske lidelser, for eksempel skizofreni.

Og med den nye viden om dette virus' plads i vort eget dna, har forskerne bedre mulighed for at finde ud af, om der kan eksistere en sådan sammenhæng.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk