Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroider
Der kan være mange forskellige årsager til, at visse unge mænd bruger anabole steroider. Forskning viser, at den klassiske forestilling langt fra har rod i virkelighedens verden.
Doping Steroider Mænd Typer

Ny bog undersøger, hvad der får særligt unge mænd til at bruge anabolske steroider. Bogen, der netop har vundet Julius Bomholt-prisen, undersøger de psykologiske baggrunde, det sociale pres og de kulturelle påvirkninger, som får de unge mænd til at bruge doping. (Foto: Shutterstock).

Ny bog undersøger, hvad der får særligt unge mænd til at bruge anabolske steroider. Bogen, der netop har vundet Julius Bomholt-prisen, undersøger de psykologiske baggrunde, det sociale pres og de kulturelle påvirkninger, som får de unge mænd til at bruge doping. (Foto: Shutterstock).

Kæmpestore bandemedlemmer med ekstremt markerede muskler og blodårer, der ser ud som om, at kroppen er lige ved at eksplodere.

Der er mange fordomme og forestillinger om de personer, der tager steroider samt de miljøer, de befinder sig i.

Men det er ikke kun store, hårdtpumpede fitnesspersoner, der tager præstationsfremmende stoffer uden at tænke for meget over konsekvenserne. 

Der findes eksempelvis også personer, der tålmodigt og med den største forsigtighed tager doping for at se hvor langt de kan gå.

Julius Bomholt-prisen


Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning.

Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt.

Faktisk findes der hele fire forskellige typer, fortæller Ask Vest Christiansen, der er lektor og institutleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i den ovenstående podcast.

Ask Vest Christiansen har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sin bog ’Motionsdoping’, der udkom i 2018 - og på engelsk i 2020.

I bogen giver Vest Christiansen læseren et indblik i, både hvad doping og steroider er, hvad det gør ved kroppen, og hvordan det bliver håndteret af samfundet, men ikke mindst om, hvad der driver folk til at tage præstationsfremmende stoffer trods risikoen for at opleve bivirkninger.

’Motionsdoping’ er det første danske forskningsbaserede bog om fitness og brugen af anabole steroider, og den er baseret på Ask Vest Christiansens egen dataindsamling og den internationale litteratur på området.

Steroider Mænd Uden for Elitemiljøet

Gruppen af folk, der tager anabole steroider, kan overordnet set inddeles i disse fire typer: YOLO, atlet, velvære og ekspert – hver med deres karakteristika fordelt på de to akser risiko og effektivitet. (Illustration:  Human Enhancement Drugs Network)

Siden 2000 har han arbejdet med doping i elitesportsmiljøerne – i starten særligt med fokus på cykelryttere. I 2009 begyndte han at undre sig over, hvordan virkeligheden så ud uden for elitemiljøerne.

Ved at interviewe et væld af unge mænd, der bruger doping, har lektoren ønsket at gå fordomsfrit til opgaven for at få et indblik i de typer, der er så opsatte på at få en muskuløs krop, at de er villige til at skyde en risikofyldt genvej.

Som resultat af interviewene deler Vest Christiansen idealtyperne op i YOLO, atlet, velvære og ekspert.

Det handler nemlig ikke om at få en konkurrencemæssig fordel, da der er helt andre ting på spil for disse mænd, som har flere forskellige motivationer.

»Asks bog - og nogle af de andre udgivelser, der også findes på området om motionsdoping - bruger jeg i min egen forskning til at give en problembeskrivelse af, hvad det er, som driver særligt unge mænd til at bruge muskelopbyggende stoffer som anabole steroider,« fortæller Anders Schmidt Vinther, der er ph.d.-studerende og Ask Vest Christiansens kollega på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet i podcasten, og fortsætter:

»Det er helt centralt at forstå de motiver, der ligger til grund for beslutningen om at tage de her stoffer.«

Lyt til podcasten og få et grundigt indblik i, hvad der går igennem hovedet på mænd, der bruger doping til at opnå drømmekroppen. 

Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker