Drop 'excentrisk cykling': Opfindsom træningsmetode virker ikke
Nogle ryttere forsøger sig med at træne på cykler, der modarbejder dem. Men selvom benene bliver stærkere, bliver selve præstationen ikke forbedret.

Excentrisk cykeltræning kan give større muskelkraft og -vækst, men muskelforbedringerne førte i forsøget ikke til en bedre cykelpræstation. (Foto: Shutterstock)

Excentrisk cykeltræning kan give større muskelkraft og -vækst, men muskelforbedringerne førte i forsøget ikke til en bedre cykelpræstation. (Foto: Shutterstock)

Nye, opfindsomme træningsmetoder bliver stadig mere populære hos cykelryttere og andre sportsfolk, der gerne vil forbedre deres præstation.

Tour-rytterne er ingen undtagelse i denne sammenhæng. 

Et af de nyeste påfund, som har været afprøvet - også videnskabeligt - er ’excentrisk cykling’. 

At cykle forlæns, men baglæns

Det omfatter cykling på et specielt cykelergometer (en slags kondicykel), som med en kraftig indbygget motor kan rotere pedalerne den modsatte vej rundt i forhold til retningen under normal cykling. 

Mens cykelergometret gør det, forsøger rytteren at modvirke bevægelsen, dog uden at kunne forhindre bevægelsen på grund af den meget kraftige motor. 

Dette medfører, at benmusklerne, som normalt kontraherer sig koncentrisk under cykling, det vil sige trækker sig sammen og bliver kortere under udviklingen af muskelkraft, i stedet kontraherer sig excentrisk, det vil sige bliver forlænget, samtidig med at de udvikler kraft. 

Skeletmuskler er karakteriseret ved, at de kan producere en større kraft under maksimal excentrisk kontraktion sammenlignet med under maksimal koncentrisk kontraktion. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Stærkere ben – men ikke bedre cykling

Forskere undersøgte for ganske nylig idéen om, at ti uger med excentrisk cykeltræning skulle øge muskelkraften, muskelvæksten og i sidste ende cykelpræstationen for 12 cykelryttere.

Dette blev sammenlignet med en tilsvarende træningsperiode med koncentrisk cykling, som blev gennemført af 11 andre cykelryttere. 

I forhold til muskelkraft og muskelvækst blev idéen faktisk bekræftet. Men lidt skuffende måske, så medførte disse muskelforbedringer ikke samtidig en forbedring af cykelpræstationen. 

Sidstnævnte blev blandt andet målt som den effekt, de deltagende cykelryttere kunne præstere i en simuleret enkeltstart af 20 minutters varighed. 

Der er altså intet, der tyder på, at rytterne i Tour de France skal overveje at lave excentrisk cykeltræning i fremtiden. 

LÆS OGSÅ: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

LÆS OGSÅ: Cykelryttere bør styrketræne

20. etape - 27. juli – bjerge

Den 20. etape vil være årets sidste alpine etape og vil indeholde en afslutning i over 2.000 meters højde for tredje gang i træk, hvilket aldrig er sket før i Tourens historie. Etapelængden er 130 kilometer og afsluttes med en 33,4 kilometer lang stigning på 5,4 procent. 

20 etape tour de france

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.