Drengebryster er stadig et mysterium
Undersøgelser viser, at over halvdelen af alle drenge midlertidigt udvikler bryster i puberteten. Men hvorfor gør de egentlig det? Den gåde har dansk forskning kastet nyt lys over.

En ny dansk undersøgelse viser, at op mod 60 procent af alle puberetsdrenge udvikler bryster. Hos langt de fleste drenge forsvinder brysterne igen. (Foto: David Andrew Copeland/Dr. Mordcai Blau)

Det er langt fra kun piger, som begynder at udvikle bryster, når puberteten sætter ind.

Ny dansk forskning tyder på, at mere end halvdelen af alle drenge får brystudvikling på et tidspunkt i løbet af puberteten, men det er lidt af et mysterium for forskerne, hvorfor brysterne vokser frem.

»Brystudvikling er et meget udbredt og almindeligt fænomen blandt pubertetsdrenge, men vi mangler en god, videnskabelig forklaring på, hvorfor det opstår, og hvorfor det forsvinder igen,« siger Kurt Kristensen, som er overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Kludder i homonbalancen

Den overordnede teori om pubertetsdrengenes bryster er, at der opstår ’kludder’ i balancen mellem drengenes kønshormoner.

Alle drenge og mænd er fra naturens hånd udstyret med både mandlige og kvindelige kønshormoner i blodet, men teorien er, at nogle pubertetsdrenge får et forhøjet niveau af kvindelige kønshormoner – og at det igangsætter udviklingen af bryster.

»Men problemet ved teorien er, at når forskere har målt på drengenes kønshormoner, kan de sjældent finde en forskel mellem de drenge, som har og ikke har bryster.«

»Så min forskning går ud på at finde ud af, om der kan være andre spillere på banen, som kan være med til at sætte gang i brystudviklingen,« forklarer læge og ph.d.-studerende Mikkel Grunnet Mieritz, som forsker i pubertetsdrenges bryster ved Rigshospitalet.

I sin seneste forskning har han muligvis fundet frem til en af disse spillere på banen, men det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Mistanke: Flere henvises med drengebryster

Den oprindelige årsag til, at Mikkel Grunnet Mieritz kastede sig ud i at lave undersøgelser af drengebryster, var blandt andet, at hans kolleger på Rigshospitalet havde mistanke om, at flere og flere drenge blev henvist til hospitalet på grund af forstørrede bryster – et fænomen, som blandt læger kaldes gynækomasti.

»Nogle af drengene bliver henvist til vores afdeling for børn med hormonsygdomme. Her havde lægerne indtryk af, at gynækomasti var et problem, som fyldte mere og mere.«

»Men vi vidste ikke, om det var, fordi der reelt var kommet flere drenge med bryster, eller om det bare var fordi, vi fik henvist flere patienter med problemet – altså på grund af øget opmærksomhed,« forklarer Mikkel Grunnet Mieritz.

Undersøgte phthalaters rolle

En af de første ting, Mikkel Grunnet Mieritz satte sig for at undersøge omkring drengenes bryster, var, hvorvidt udsættelsen for phthalater kunne spille en rolle.

Fakta

Får flere drenge bryster?

I en ny dansk undersøgelse når forskerne frem til, at op mod 60 procent af alle drenge midlertidigt får brystudvikling i løbet af puberteten.

Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt problemet er voksende i Danmark, for ifølge forskeren Mikkel Grunnet Mieritz findes der ikke andre danske undersøgelser at lave sammenligninger med.

På Aarhus Universitetshospital oplever overlæge Kurt Kristensen ikke et stigende antal drengebryster.

Den amerikanske forsker i gynækomasti mener heller ikke, at problemet er blevet mere hyppigt.

»Tallene minder om dem, som man fandt i studier, som går tilbage til 1960’erne, så der ser ikke ud til at være grund til at tro, at gynækomasti er blevet mere hyppigt,« siger professor Harold E. Carlson fra det amerikanske Stony Brook University School of Medicine.

Phthalater er en gruppe af kemiske stoffer, som i årtier har været anvendt i blandt andet plastik og kosmetik-produkter, men som længe har været under mistanke for at skade menneskers sundhed og forstyrre hormonbalancen.

»Phthalater er blandt kendt for at kunne have en effekt, der minder om effekten af kvindelige kønshormoner. Derfor var det nærliggende at tro, at drenge, som udvikler bryster, måske kunne være mere udsat for phthalater end drenge uden bryster,« forklarer Mikkel Grunnet Mieritz.

For at se om der var hold i mistanken, tjekkede han derfor om pubertetsdrenge med bryster, udskilte flere phthalater i deres urin, end drenge uden bryster.

»Vi kunne ikke se nogen forskel i udskillelsen phthalater i deres urin. Så det tyder i hvert ikke fald på, at det er phthalaternes skyld, at drenge får brystudvikling,« siger Mikkel Grunnet Mieritz.

Hormon spiller måske en særlig rolle

Efter at have tjekket phthalaternes rolle, har Mikkel Grunnet Mieritz i en ny undersøgelse kastet sig over en helt anden tilgang til at finde svar på brystmysteriet.

Her har han grebet fat i hormonet IGF-I, som spiller en særlig rolle for vores vækst.

Forskerne ved blandt andet, at IGF-I og væksthormoner er vigtige for udviklingen af kvindelige bryster, og Mikkel Grunnet Mieritz undersøgte derfor, om drenge med brystudvikling havde ’ekstra mange’ IGF-1-hormoner i deres blod.

»I vores undersøgelse kunne vi se, at niveauet af IGF-1 var forhøjet blandt drenge med bryster. Vores teori er, at IGF-1 er med til at påvirke balancen mellem de mandlige og kvindelige kønshormoner – sådan at nogle drenge udvikler bryster,« forklarer Mikkel Grunnet Mieritz.

Amerikansk forsker: Sandsynligt at hormon spiller rolle

Som tidligere nævnt kan forskerne imidlertid ikke se på drenge med brystudvikling, at de har ’ekstra mange’ kvindelige kønshormoner i deres blod. Men Mikkel Grunnet Mieritz forklarer, at det måske kan skyldes, at ubalancen i kønshormonerne opstår helt lokalt – i området omkring brysterne – og derfor ikke kan måles i blodet.

Den amerikanske professor Harold E. Carlson, som forsker i mandlig brystudvikling, er enig i, at det er sandsynligt, at IGF-1 kan spille en rolle for pubertetsdrenge, som udvikler bryster.

»Som Mieritz påpeger i sin artikel er der god grund til at tro, at IGF-1 måske kan spille en rolle i forhold til brystforstørrelse, baseret på laboratorie-eksperimenter, som er udført igennem de seneste årtier,« siger Harold E. Carlson, som er professor og leder af afdelingen for Endokrinologi ved Stony Brook University School of Medicine

Brystmysteriet er ikke løst

Den amerikanske professor påpeger dog, at den nye undersøgelse langt fra løser hele mysteriet om drengebrysternes opståen.

Fakta

Gynækomasti er en forstørrelse af det ene eller begge bryster hos en mand.

Tilstanden skyldes vækst af kirtelvæv i brystet – og dermed adskiller gynækomasti sig fra mandebryster, som udelukkende består af fedt.

Blandt drenge i puberteten er gynækomasti meget udbredt og der er hos langt de fleste tale om en ufarlig og forbigående tilstand.

Hos voksne mænd er tilstanden som regel også godartet, men den kan skyldes flere forskellige sygdomme.

Hvis en mand har fysiske eller kosmetiske gener af brysterne, eller der er mistanke om kræft, kan en fjernelse af brysterne med operation blive nødvendigt.

Kilde: Sundhed.dk, Mikkel Grunnet Mieritz

»Dét, de har fundet i undersøgelsen, er en sammenhæng, hvilket ikke er det samme som at have fundet årsagen til brystforstørrelse. Det er muligt, at både IGF-1-niveauet og brystforstørrelsen er konsekvensen af en anden faktor, som endnu ikke er identificeret,« siger Harold E. Carlson og tilføjer:

»Ikke desto mindre er de danske data interessante, og der er uden tvivl behov for, at de bliver bekræftet af lignende studier i andre populationer.«

Brysterne forsvinder ikke altid

Ud over at drenge i puberteten midlertidigt kan få bryster, kan voksne mænd opleve, at de kvindelige attributter vokser frem. 

Mens Mikkel Grunnet Mieritz nye undersøgelse tyder på, at mere end halvdelen af alle drenge får forbigående gynækomasti i løbet af puberteten, så forekommer brysterne imidlertid kun hos færre end én procent af voksne mænd ifølge sundhed.dk.

»Hos langt de fleste unge drenge forsvinder brysterne igen, men nogle voksne mænd har det, vi kalder persisterende pubertal gynækomasti, hvor brysterne aldrig er forsvundet igen efter puberteten. Vi ved ikke hvorfor, de ikke forsvinder,« fortæller Mikkel Grunnet Mieritz.

Voksne mænds bryster kan skyldes sygdom

Mikkel Grunnet Mieritz forklarer, at gynækomasti også kan opstå i voksenlivet, og her kan brystudviklingen skyldes en række forskellige lidelser.

»Der kan være mange forskellige underliggende diagnoser såsom et lavt niveau af testosteron (mandligt kønshormon, red.), problemer med hypofysen eller en kræftsygdom, som kan producere hormoner, der påvirker balancen mellem kønshormonerne.«

»Men der er også stor gruppe af voksne mænd, hvor man aldrig finder en forklaring på, hvorfor de udvikler bryster,« fortæller Mikkel Grunnet Mieritz.

Han er i øjeblikket ved at lave en kortlægning af omfanget af voksne, danske mænd, som udvikler bryster.

Jagter en forklaring til drengene

Men hvorfor er det overhovedet relevant at lave så mange undersøgelser af de barmfagre drenge og mænd?

»Det er relevant at beskrive et naturligt forekommende fænomen, som vi har set i tusindvis af år, og som vi faktisk finder hos op mod 60 procent af drengene. Men selvom det er så udbredt, ved vi hverken hvorfor det kommer, eller hvorfor det går,« siger Mikkel Grunnet Mieritz og tilføjer:

»For mange af drengene er det også vigtigt, at få en god forklaring på, hvorfor de pludselig får bryster. Men den gode forklaring kan vi ikke rigtigt give dem endnu.«

 

Sådan har forskerne gjort:

Ph.d.-studerende Mikkel Grunnet Mieritz og hans kolleger har i deres seneste undersøgelse af brystudvikling blandt drenge, gjort brug af data fra forskningsprojektet ’Den københavnske pubertetsundersøgelse’.

I forskernes analyser indgik 133 raske, københavnske drenge i alderen 11,2 år til 17,4 år.

Alle drengene havde påbegyndt puberteten, da de i perioden 2006-2008 fik et lægetjek i forbindelse med deres deltagelse i pubertetsundersøgelsen.

På netop det tidspunkt, hvor lægerne på Rigshospitalet undersøgte dem, havde 23 procent af alle 133 drenge brystudvikling.

Men når forskerne inddelte drengene alt efter, hvor langt de var nået i deres pubertet – de såkaldte Tanner-stadier – så viste det sig, at 63 procent af drengene på et særligt stadie sent i puberteten, havde brystudvikling.

I samme undersøgelse har forskerne set på, hvilke hormoner der kan spille en rolle i forhold til brystudvikling ved at måle blodets indhold af forskellige hormoner.

Forskerne kunne ikke se nogen signifikant forskel på blodets indhold af kønshormoner hos drenge med og uden bryster.

De fandt imidlertid en signifikant forhøjelse af i blodets niveau af væksthormonet IGF-1 hos drenge med bryster.

I en anden undersøgelse fra 2012 tjekkede Mikkel Grunnet Mieritz og hans kolleger, hvorvidt de kemiske stoffer phthalater spillede en rolle for pubertetsdrenges brystudvikling.

Her fik 555 drenge med og uden bryster undersøgt deres urin for rester af phthalater.

På baggrund af undersøgelsen konkluderede forskerne, at udsættelsen for»phthalater ikke var forbundet med timingen af puberteten, testosteron-niveauet eller med tilstedeværelsen af ​​pubertetal gynækomasti (brystudvikling, red.)«

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.