Døgnrytmelys skal hjælpe hjerneskadede
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge effekten af et specielt døgnrytmelys, der ændrer farve i løbet af dagen på patienter med alvorlig hjerneskade. Håbet er en hurtigere rehabilitering.

Et særligt døgnrytmelys på hospitalerne skal gøre livet nemmere for hjerneskadede patienter. (Modelfoto)

Et særligt døgnrytmelys på hospitalerne skal gøre livet nemmere for hjerneskadede patienter. (Modelfoto)

På Glostrup Hospitals apopleksienhed er der installeret et særligt lys, som ændrer farve alt efter hvad tid på dagen, det er. Forskere på hospitalet skal nu teste, hvilken effekt døgnrytmelyset har på patienterne.

Håbet er, at lyset vil give de hjerneskadede patienter et markant bedre søvnmønster og have effekt på rehabiliteringen. Det undersøger forskerne ved hjælp af avancerede søvnmålinger.

»Vi håber også på det kognitive plan, at de klarer sig bedre. At de vil være mindre deprimerede og angste og bedre fungerende,« siger fortæller læge og ph.d. studerende på Glostrup Hospitals Neurologisk Afdeling, Anders West.

Det har længe været kendt, at en forstyrret døgnrytme kan være usundt og endog kræftfremkaldende. Det har dog aldrig tidligere været undersøgt, hvordan langtidsindlagte patienter reagerer på det specielle døgnrytmelys.

Det skal Anders West og hans kollegaer på Glostrup Apopleksienhed nu teste. Det er planen, at 100 patienter skal deltage i forskningsprojektet.

»Døgnrytmen er en dirigent, som dirigerer alle kroppens celler. Cellerne skal ikke gøre det samme om natten som om dagen. Stofskifte, leverfunktionen, dele af det autonome system herunder blodtryk og hjerterytme styres blandt andet af døgnrytmen,« Anders West.

Patienterne på apopleksienheden er langtidsindlagt med alvorlig hjerneskade typisk efter blodprop eller blødning i hjernen.

Halvdelen af patienterne vil være indlagt i det almindelige hospitalslys. Den anden halvdel skal være på stuer med døgnrytmelys, hvor lyset ændrer styrke og farve i løbet af døgnet.

Organer arbejder forskelligt dag og nat

I øjets nethinde sidder celler, som opfanger lysets farve og bruges til nattesyn. 1-2 procent af nethindens celler er dog specielle lysopfangende nerveceller, der kommunikerer med døgnrytmecenteret i hjernen, som ud fra mængden af blåt lys afgør, hvad tid på dagen det er. Herefter giver døgnrytmecenteret beskeden videre til kroppens organer, som indretter deres arbejde efter døgnet.

Døgnrytmelyset ændrer farve i løbet af døgnet, så det passer med det naturlige lys. (Foto: Chromaviso)

»Leverens arbejde styres for eksempel af døgnrytmen. Om natten forbereder leveren kroppen, så du har depoterne fyldt op af sukker om morgenen, når du vågner,« forklarer Anders West.

Derfor er det ret vigtigt, at leveren ved, hvornår det er nat og dag. For meget og forkert lys om natten, kan forstyrre leverens funktion og måske ligefrem give sukkersyge.

Døgnrytmelys indgår i hospitalsbyggerier

Professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Henrik Kolstad, har forsket i de sundhedsmæssige effekter af natarbejde og skifteholdsarbejde. Ifølge ham er der ingen tvivl om lysets virkning på raske mennesker.

»Vi ved, at lyset betyder meget for den raske befolkning. Vores biologi har indrettet sig efter døgnet, og en masse fysiologiske processer varierer hen over døgnet,« siger han.

Derfor indgår netop døgnrytmelys også i mange af de nye store hospitalsbyggerier i blandt andet Glostrup, på trods af at ingen endnu har testet lysets kliniske effekt på patienter, som er indlagt.

Henrik Kolstad er derfor spændt på at se resultaterne af forskningsprojektet på Glostrup Hospital.

»Det bliver godt endelig at få dokumenteret, om det har klinisk relevans. Det er jo ikke billige systemer, man nu investerer i. Og det er nemt for firmaerne at sælge det, som om det har en sundhedsmæssig effekt på de indlagte patienter. Men vi ved det faktisk ikke,« påpeger han.

Region Syddanmark er et af de steder, hvor man virkelige investerer i det særlige lys. Her er det planen at installere døgnrytmelys på de psykiatriske afdelinger, og lyset er en vigtig del af de nye større psykiatribyggerier i Esbjerg, Aabenraa og Middelfart.

Tester effekten i Middelfart

Lige nu tester forskere lysets effekt på både ansatte og patienter på Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus.

Cellerne i testiklerne bliver ikke påvirket af døgnrytmen. De skal bare producere sædceller

Læge og ph.d. Anders West

»Mine studier går meget på både personalets og patienternes oplevelse af lyset. Hvordan influerer det på ens oplevelse af at være i rummet,« fortæller lysdesigner, Lone Mandrup Stidsen.

Hun er lige nu i gang med at skrive post doc. om lysprojektet på Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.

Når projektet er lidt længere, og de nye psykiatribyggerier er taget i brug, er det planen, at hendes studier skal kombineres med lægefaglige studier af lysets effekt på patienternes helbredelsesproces.

»Håbet er, at det vil forbedre søvnkvaliteten og give et bedre fysisk miljø for patienterne,« fortæller Lone Mandrup Stidsen.

Testikler upåvirket af lyset

Et menneskes fysiske og psykiske helbred er altså i høj grad afhængigt af en velafbalanceret døgnrytme. En gruppe celler arbejder dog uafhængigt af lyset.

»Cellerne i testiklerne bliver ikke påvirket af døgnrytmen. De laver det samme hele døgnet,« fortæller læge og ph.d. studerende på Glostrup Hospital, Anders West.

Hvorfor ikke?

»Testiklerne har ikke noget behov for at have en rytme. De skal bare producere sædceller. Jeg kan godt forstå, at Vorherre, eller hvem der nu en gang skabte os, tænkte, det er lige meget. De skal bare producere.«
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker