Dit nys kan ramme mennesker, der er otte meter væk
25 marts 2023
Når en krybende, kildrende fornemmelse lister vejen forbi din næse, er det en rigtig god idé at holde dig for munden i en fart.
Ved hjælp af meget specifikke slow motion-videokameraer har forskere nemlig vist, at partikler fra nys og hoste kan bevæge sig fra den ene ende af de fleste rum til den anden, endda også op i ventilationsskafter.
På den måde kan mikrober i spyt- og slimdråber potentielt sprede sig længere, end nuværende teorier foreslår. Og at nyse er en af de nemmeste måder at sprede sygdomme på. Det skriver nature.com.
Forskerne bag den nye viden er matematiker Lydia Bourouiba og hendes forskerteam på Massachusetts Institute of Technology i USA (MIT). De funderer folkesundhed dybt i fysik og matematik og specialiserer sig i nys og hoste.
LÆS OGSÅ: Er det farligt at holde et nys inde?
Nys bevæger sig to meter længere end hoste
Hvorfor nyser vi?
Vi nyser for at komme af med bakterier og andre uønskede fremmedlegemer og derved rense luftvejene i næsen.
Ved et nys sender censorer i vores næser og bihuler et signal til de små fimrehår om, at de skal sætte sig i bevægelse og fjerne de generende partikler. Fimrehårene i næsen kaldes også cilier.
Cilierne leder de skadelige partikler ud af vores lunger og enten op til vores næsebor, hvor de udskilles gennem et nys, eller ned gennem spiserøret, hvor mavesyren gør det af med dem.
For at fungere har cilierne brug for slim, som leveres af næsen. Næsen producerer omkring en liter om dagen, som for størstedelens vedkommende sluges.
Vi nyser især, når vi er forkølede, og her kan luftbårne forkølelsesvira nemt smitte andre i nærheden.
I deres første eksperimenter fra 2014 fandt de ved hjælp af videomateriale i slow-motion ud af, at dråberne ved et nys drives ud af munden i en turbulent, kraftig sky.
Skyen vokser og aftager derefter, idet den trækker luft ind fra omgivelserne.
Videomaterialet viste, at de store dråber falder til jorden efter en til to meter, og at de små dråber bliver i luften som små luftbårne partikler.
Men ved at sammenholde dette videomateriale med matematiske modeller konkluderede Lydia Bourouiba, at flere af de store dråber kan bevæge sig hele otte meter ved nys og seks meter ved hoste.
LÆS OGSÅ: Fascinerende video: Se et nys i super-slowmotion
Desuden viste beregningerne, at partiklerne bliver i luften i op til ti minutter, hvilket er både lang nok distance og lang nok tid til at ramme nogen i den anden ende af et stort rum – for ikke at nævne gennem ventilationssystemet.
Hør Lydia Bourouiba fortælle om sin forskning i videoen øverst i artiklen.
Derfor bliver vi mere syge om vinteren
I et nyere studie fra 2016 zoomede Lydia Bourouiba tættere ind på munden for at filme et 150 millisekunder langt nys i videoer på 8.000 billeder i sekundet.
Studiet viser, at væsken kommer ud af munden i ark, som derefter punkteres og danner ringe, som strækkes ud af luftstrømmen. Ringene deler sig i små filamenter, hvori små perler af væske opstår, som bliver aflange og derefter omdannes til reelle dråber.
Det overraskende ved dette studie var, at dråberne altså først dannes, når væsken har forladt munden.
Ifølge Gerardo Chowell, en matematisk epistemolog på Georgia State University i Atlanta, er dette et meget vigtigt fund.
Det betyder nemlig, at dråbedannelsen af snot og slim kan være stærkt influeret af miljømæssige forhold, såsom luftfugtighed og temperatur.
LÆS OGSÅ: Hvorfor giver skarpt lys et nys?
Det kan hjælpe med at forklare, hvorfor vi eksempelvis har mere tendens til at få influenza om vinteren, siger Gerardo Chowell til nature.com. De miljømæssige omgivelser favoriserer nemlig sandsynligvis spredning og overlevelse af visse mikrober.
Regulering af luftstrøm og temperatur kan reducere spredning af sygdom
Det er en rigtig god idé, at finde et lommetørklæde frem, dreje hovedet eller i det mindste bare holde dig for munden, når det kribler i næsen. Ellers kan du nemlig risikere at ramme folk, der står otte meter væk. (Foto: Shutterstock)
Lydia Bourouiba og hendes kollegaer forbereder nu mere dybdegående studier af den mikrobielle belastning i dråber.
Resultaterne vil de bruge til at svare på, hvor længe patogener (sygdomsfremkaldende faktorer) overlever i luften eller på overflader samtidig med, at de bevarer deres evne til at inficere.
Desuden vil et specielt, nybygget laboratorium gøre det muligt at kontrollere luftstrøm, temperatur og luftfugtighed, således at man kan udforske, hvordan udledte dråber af slim og snot opfører sig i miljøer, der ligner hospitaler eller flyvemaskiner.
LÆS OGSÅ: Skal jeg gå på arbejde eller blive hjemme, når jeg er sløj?
Studiet skal forebygge sygdomsspredning
Det ultimative mål med forskningen er at give bedre vejledning i smitterisiko for infektionssygdomme, bedre bakteriebeskyttende udstyr til hospitalspersonale og bedre forudsigelser af, hvordan strømme af sygdomme bevæger sig gennem befolkningsgrupper.
Et eksempel kan være konkrete anbefalinger til hospitaler omkring, hvordan de ændrer luftstrøm og temperatur for bedst muligt at undgå spredning af infektionssygdomme.
»Vi ønsker at give anbefalinger, der er baseret på videnskab, som er blevet testet i laboratoriet,« siger Lydia Bourouiba til nature.com.
