Dit ansigt afslører, hvad du spiser
Ny dansk forskning har koblet ansigtsudtryk til smagen af det, vi spiser. Fremover bliver det svært at skjule, hvad man egentligt synes, maden smager af.

Resultatet af danske forskeres anstrengelser: En kortlægning af, hvordan vores ansigter ser ud, når vi får forskellige smage i munden. (Foto: Bodil Helene Allesen-Holm)

Resultatet af danske forskeres anstrengelser: En kortlægning af, hvordan vores ansigter ser ud, når vi får forskellige smage i munden. (Foto: Bodil Helene Allesen-Holm)

Vi kender det alle sammen. Man prøver at tygge i en citron, og ufrivilligt trækker læberne sig sammen og former en trutmund. Det er helt naturligt - og hvis du ikke tror på det, kan det være, ny dansk forskning overbeviser dig.

Forskere fra Københavns Universitet Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, og Swedish Institute for Food and Biotechnology har kortlagt, hvordan vores ansigter reagerer på en lang række forskellige smage. Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Food Quality and Preferences.

»Formålet var at se, om man kan afkode smag i folks ansigtsfolder. Vi havde en idé om, at folk reagerede med deres ansigt på, det de indtog,« fortæller Bodil Helene Allesen-Holm, der leder det sensoriske laboratorium på Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab.

De fem forskellige smage

For at finde frem til, hvordan folk reagerer på forskellige smage, gav forskerne en gruppe trænede smagsdommere forskellige styrker af smagene sur, sød, bitter, salt og umami; en kategori, der dækker smag fra f.eks. kød og champignon.

De optog reaktionen på video og benyttede et avanceret ansigtsgenkendelsesprogram til at analysere optagelserne.

Efterfølgende kunne forskerne opdele folks reaktioner i 12 forskellige ansigtsudtryk. F.eks. reagerede de på bitre smage ved at rynke panden, rynke på næsen, spile øjnene op og knibe øjnene sammen, mens de til sure smage rynkede panden, pressede læberne sammen, spidsede læberne og vendte mundvigene nedad.

Fakta

De 5 smage der blev benyttet i forsøgenen var:
Sur - Citronsyre
Umami - Mononatriumglutamat
Bitter - Koffein
Salt - Rent natriumklorid
Sød - Sukrose

»Vi benyttede nogle basis-ansigtsudtryk, som er en del af FACS (Facial Action Coding System), som man bruger til at afkode ansigtsudtryk på både børn og voksne, når man arbejder i den sensoriske verden,« forklarer Bodil Helene Allesen-Holm

Umami og sød blev begge karakteriseret som behagelige og førte ikke til kraftige ansigtsreaktioner. Ved den søde smag rynkede forsøgsdeltagerne f.eks. mindre i panden og kneb ikke så tit øjnene sammen som ved de mere ubehagelige smage.

Vi reagerer kraftigere på ting, vi ikke kan lide

Ud over at finde ud af, hvordan vi reagerer på forskellige smage, fandt forskerne også ud af, at vores ansigtsreaktioner er kraftigere, hvis vi ikke kan lide det, vi smager.

Forsøget blev udført på et smagspanel på 21 trænede smagsdommere. Hver deltager blev udsat for forskellige kombinationer af de fem forskellige smage i tre forskellige intensiteter, samt vand.

»Det næste trin bliver at finde ud af, hvordan vi reagerer følelsesmæssigt, på det vi smager. Det er i den retning, vores forskning fortsætter,« afslutter Bodil Helene Allesen-Holm.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk