Nyt alkometer kan måle, hvor meget alkohol du har drukket - gennem dine ører
Høreværn Alkoholmåler

Japanske forskere har bygget et særligt høreværn, der kan måle, hvor meget alkohol en person har indtaget. Høreværnet ser ikke meget anderledes ud en eksemplaret på dette billede. (Foto: Toma, K. et al. (2021), CC BY 4.0).

Japanske forskere har bygget et særligt høreværn, der kan måle, hvor meget alkohol en person har indtaget. Høreværnet ser ikke meget anderledes ud en eksemplaret på dette billede. (Foto: Toma, K. et al. (2021), CC BY 4.0).

Kilde: 
17 juni 2021

Der kan være et nyt alkometer på vej, hvor du ikke behøver at puste ind i et apparat.

Fremover kan forskere også måle dit alkoholindtag ved at måle huden omkring dine ører. Det skriver New Scientist.

Nogle mennesker mener, det er grænseoverskridende eller irriterende at skulle puste ind i et alkometer, men med det nye apparat, mener forskerne, at man kan løse dette problem.

Det nye apparat er et særligt høreværn, der er indbygget med et hul, der blæser luft ind og ud.

Det smarte ved at måle ved ørerne er, at ørerne har en stor overflade, huden er tynd, og der er få svedkirtler.

I et område med mange svedkirtler, vil resultaterne ifølge forskerne variere for meget.

»Hvis signalerne ikke er stabile, kan vi ikke måle alkoholkoncentrationen ordentligt,« siger Koji Toma fra Tokyo Medical and Dental University i Japan, til New Scientist.

Forskerne testede apparatet ved at lade tre mænd bærer høreværnet i mere end 140 minutter, mens de drak en drink med alkohol og indimellem også foretog en test med både øre-alkometeret og et almindeligt alkometer.

Luften, der blev pustet ud af høreværnet, blev overført til en ethanol-detektor.

Toma og hans kollegaer fandt frem til, at øre-alkometeret målte de samme alkoholkoncentrationer, som puste-alkometeret gjorde – blot med en forsinkelse på 13 minutter.

Hvis apparatet skal bruges til test på bilister i fremtiden, skal man ifølge Koji Toma have høreværnet på i mindst 30 sekunder og have håret væk fra ørerne.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.