Der er to slags mennesker i verden. Dem, der drikker kaffe, og dem, der ikke gør.
Men hvad er det egentlig, der gør, at nogle mennesker slet ikke kan få nok af den bitre, brune suppe, mens andre slet ikke kan se lyset?
I et nyt studie netop udgivet i Nature Scientific Reports har forskere undersøgt to forskellige befolkningsgrupper fra Nord- og Syditalien og sammenlignet dem med en befolkningsgruppe fra Holland.
Gruppen fra Holland drak væsentligt mere kaffe, end italienerne, og samtidig viste det sig, at et bestemt gen, kaldet pdss2, som undertrykker evnen til at omsætte koffein, var mere udtalt blandt italienerne.
»Man har tidligere vidst, at der var gener, som styrede koffeinnedbrydning, men det er interessant, at de har fundet et nyt gen, som ser ud til at være associeret til koffeinomsætningen og forbruget af kaffe,« siger Kjeld Hermansen, der er adjungeret professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
»Men der skal laves mere forskning, før vi kan vide, om der er en direkte årsagssammenhæng mellem genet pdss2 og forskellen i, hvor meget kaffe, grupperne drikker. Det kan også skyldes andet,« tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Mørkristet kaffe er bedst for maven
Hollændere drak næsten tre gange så meget kaffe som italienere
Den hollandske befolkningsgruppe i studiet drak i gennemsnit 5,6 kopper kaffe om dagen, mens de to italienske grupper drak henholdsvis 1,9 og 2,3 kopper.
Samtidig viste det sig, at mennesker der drak meget kaffe, havde en såkaldt lavere ‘ekspression’ af genet pdss2, hvilket ifølge forskerne tyder på, at der en sammenhæng mellem genet, og hvor meget kaffe man drikker.
Prøver af fedtvæv og væv fra slimhinden i spiserøret viste forskerne, at de personer, der havde en lav ekspression af genet, drak mere kaffe.
»Det fungerer sådan, ifølge studiet, at har du en lav ekspression af genet, så vil du drikke meget kaffe. Vi ved, fra tidligere studier, at andre gener som CYP1A2 har indflydelse på de enzymer, der nedbryder koffein i leveren. Omkring halvdelen af danskerne har en hurtig variant, mens den anden halvdel har en langsom,« siger Kjeld Hermansen.
LÆS OGSÅ: Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?
»Undersøgelsen i Nature Scientific Reports har dog ikke direkte vist, at menneskers koffeinomsætning er forskellig afhængig af, hvor udtalt genet pdss2 er til stede. Det mangler vi at få vist. Omvendt kan man sige, at kan det påvises, at indtagelsen af koffeinfri kaffe er uafhængig af genet pdss2, ja så passer deres hypotese om genet jo meget godt. Det bør undersøges« fortsætter han.
Omsætningen af koffein i leveren kunne tænkes at have en indflydelse på, hvor meget kaffe vi drikker, men ifølge Kjeld Hermansen kan forklaringen også ligge i hjernen.
»En ting er omsætningen i leveren og kroppen men kaffes primære stimulerende virkning er at hæmme de såkaldte adenosin-receptorer, ADORA1 og ADORA2a. Genvarianter af ADORA2a synes at bidrage til lysten til at drikke kaffe,« forklarer han.
LÆS OGSÅ: Kaffe inden træning kan lindre smerter i musklerne
Danskerne i top fem over mest kaffedrikkende nationer
Finland: 12 kg pr. person om året.
Norge: 9,9 kg pr. person om året.
Island: 9,0 kg pr. person om året.
Danmark: 8,7 kg pr. person om året.
Sverige: 8,2 kg. pr. person om året.
Kilde: Kaffe, Sundhed og Sygdom, Vidensråd for Forebyggelse 2015.
Om det er genetik, kultur eller andet, der spiller ind er svært at vide. Men en ting er sikkert - vi drikker rigtig meget kaffe i Danmark.
Kjeld Hermansen har været med til at skrive sidste års rapport om “Kaffe, sundhed og sygdom” for Vidensråd for Forebyggelse, hvor det blandt andet fremgår, at Danmark ligger i top fem over kaffedrikkende nationer.
De andre fire lande øverst på listen er også nordiske lande, og ifølge Kjeld Hermansen kunne det være interessant at undersøge, om der var en genetisk årsag til, at personer i de nordiske lande er så glade for kaffe.
»Det ville være særdeles interessant at se, om den nordiske population havde en lav ekspression af genet pdss2. Og især at kigge på, om der er forskel på dem, der drikker meget, over for dem, der drikker lidt,« siger han.
LÆS OGSÅ: Hvordan undgår man at spilde kaffe?
Mange sundhedsfordele ved at drikke kaffe
Når danskerne drikker så meget kaffe, så er det også relevant at undersøge, hvilken effekt det har på vores sundhed.
Det viser sig, at et dagligt indtag af kaffe faktisk er forbundet med store sundhedsmæssige fordele ift. forskellige livsstilssygdomme.
»De, der drikker 4-5 kopper dagligt, har en 25-30 procent nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes. Vi har ikke nogen sikker forklaring herpå. Men nye dyrestudier har vist, at et stof i kaffe, cafestol, øger insulinproduktionen og øger glukoseoptagelsen i muskelceller, så sukkeret forsvinder fra blodet,« siger Kjeld Hermansen.
»Samtidig forebygger et moderat indtag af kaffe også hjertekarsygdomme, visse kræftformer og sænker risikoen for Parkinsons sygdom med 25 procent,« tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Sådan påvirker den daglige kop kaffe din sundhed
I gamle dage frygtede man ellers at kaffe gav forhøjet blodtryk.
»Koffein øger pulsen og blodtrykket i op til nogle timer, når du drikker det efter at have holdt en pause. Men drikker du 5-6 kopper kaffe om dagen i 2 uger, så er dit blodtryk faktisk normalt igen,« siger han.
Han understreger dog, at vi stadig mangler at finde ud af, om kaffe virker ens på alle, og om der er forskel på, hvilken slags kaffe man drikker.