Stress og store forandringer sætter sig spor i dine tænder
tænder spor stress forandringer

Et nyt studie peger på, at større psykiske og sociale påvirkninger sætter permanente spor i vores tænder. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie peger på, at større psykiske og sociale påvirkninger sætter permanente spor i vores tænder. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
26 marts 2020

Stressende livsbegivenheder sætter sig i dine tænder.

En gruppe forskere har fundet ud af, at begivenheder som fødsel, overgangsalder og endda indespærring tilsyneladende sætter sig spor i tænderne gennem hele livet.

Det skriver The Guardian.

»Vi anede ikke, at en del af vores organisme fungerede som et livslangt biologisk arkiv,« siger Paola Cerrito, som er ph.d i antropologi, tilknyttet New York Universitet og medforfatter til det nye studie, til The Guardian.

Ligesom årringe i et træ fortæller om det klima og miljø, træerne har vokset i, kan forskerne koble mærker i vævet ved tandrødderne (kaldet cement) med vigtige begivenhed i et menneskes liv, skriver The Guardian.

Forskerne vil nu undersøge tænder på primater og andre af menneskets slægtninge - som neandertalere - for at se, om deres tænder rummer lignende hemmeligheder.

Paola Cerrito forklarer til The Guardian, at metoden sandsynligvis også kan bruges af arkæologer til at opnå en mere fyldestgørende forståelse af, hvordan tidligere civilisationer levede, ved at sammenligne skriftlige kilder af personers liv med de biologiske data tænderne rummer. 

Det nye studie er udgivet i Scientific Reports.

al

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.