Din numse bliver tykkere af at sidde stille
Når vi sidder eller ligger ned, bliver dele af kropsvævet presset af den vægt, der hviler oven på det. Det kan øge fedtproduktionen.

Det er så hyggeligt at sidde i kærestens favn - men hvis man gøre det for meget, kan det være med til at gøre bagdelen tyk, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Det er så hyggeligt at sidde i kærestens favn - men hvis man gøre det for meget, kan det være med til at gøre bagdelen tyk, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

 

Vi ved godt, at det er vigtigt for helbredet, at man bevæger sig.

Når vi er aktive, forbrænder vi den energi, vi har indtaget igennem mad. Når vi undlader at bruge kroppen aktivt, bliver den overskydende energi lagret som fedt.

Nu viser et nyt studie, at alle timerne på kontorstolen og sofaen derhjemme i sig selv kan øge fedtproduktionen i de dele af kroppen, som vi sidder eller ligger på. For fedtcellerne bliver livet som dovenkrop en slags aktiv inaktivitet, som gør, at kiloene sætter sig hurtigere på kroppen.

Fedtceller modnes nemlig hurtigere og producerer op mod 50 procent mere fedt, når de bliver udsat for lange perioder med såkaldt mekanisk deformation.

Med andre ord skrues der op for fedtproduktionen i det kropsvæv, vi lægger vores vægt på, når vi sidder eller ligger ned.

Endnu en negativ effekt af den moderne, stillesiddende livsstil

»Fedme er mere end bare en kalorieubalance. Cellerne reagerer også på det mekaniske miljø. Fedtceller producerer flere og hurtigere triglycerider, når de bliver udsat for statisk mekanisk deformation,« siger professor Amit Gefen fra Department of Biomedical Engineering ved Tel Aviv University i Israel i en pressemeddelelse fra universitetet.

Han mener, at dette demonstrerer endnu en negativ effekt ved vores moderne, stillesiddende livsstil.

Gefen arbejder egentlig med at undersøge de kroniske sidde- og liggesår, som plager patienter, der er nødt til at sidde i rullestol eller ligge i en seng.

Muskelsvind er en almindelig bivirkning ved inaktivitet over lang tid. Da Gefen studerede MRI-billeder af muskelvævet hos patienter, som var lammede på grund af skader på rygmarven, bemærkede han noget.

Med tiden kom fedtcellerne og invaderede kroppens store muskler.

Da bestemte professoren sig for at undersøge, om mekanisk deformation får fedtvævet til at udvide sig.

Deformerede celler udviklede 50 procent mere fedt

I laboratoriet stimulerede han forløbere for fedtceller med glukose eller insulin, for at de skulle begynde udviklingen mod fedtceller.

Cellerne blev derefter placeret i en konstruktion, som deformerede cellerne. Forskerne gjorde dette ved sætte cellerne fast i et elastisk og fleksibelt vækstmedie.

Nogle af cellerne blev udsat for konstant deformation over lange tidsperioder, som svarer til lange ligge- og siddeperioder. Dette blev kontrolgruppen med celler ikke udsat for.

Der blev dannet små dråber af fedtstoffer i begge cellegrupper, men efter to uger med konstant deformation, havde den deformerede gruppe udviklet flere og større dråber.

Da cellerne var færdigudviklede efter 3-4 uger, havde den deformerede gruppe udviklet 50 procent mere fedt end kontrolgruppen.

Kan aldrig skade at bevæge sig lidt

Ifølge Gefen er dette studie det første, som ser på fedtceller, mens de udvikler sig, og samtidig tager højde for den mekaniske deformation.

»Det ser ud til, at lange perioder med statisk mekanisk deformation på grund af kroppens vægt, når vi sidder eller ligger, fører til øget produktion af fedtstoffer,« siger han i pressemeddelelsen.

Det betyder, at vi skal tænke på cellernes mekaniske miljø ud over at tælle de spiste og forbrændte kalorier, mener Gefen.

Sammen med kollegerne planlægger han nu at undersøge, hvor lange perioder en person kan sidde eller ligge, uden at den mekaniske deformation påvirker fedtproduktionen.

»I mellemtiden kan det ikke skade at rejse sig op og tage en lille spadseretur i ny og næ,« siger han.
 

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk