Din hjerne husker afslutninger bedre end begyndelser
Bliv klogere på, hvorfor hjernen husker intense øjeblikke og afslutninger bedst, i denne ugens afsnit af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast.
Minder huske afslutninger bedre end begyndelser

Måske husker du bedre ekstra-numrene end den lange kø fra sidst, du var til koncert? Det kan skyldes, at hjernen skyder genvej, når den tænker tilbage på tidligere begivenheder. (Foto: Shutterstock/ Caroline Overskov Higgins)

Måske husker du bedre ekstra-numrene end den lange kø fra sidst, du var til koncert? Det kan skyldes, at hjernen skyder genvej, når den tænker tilbage på tidligere begivenheder. (Foto: Shutterstock/ Caroline Overskov Higgins)

Prøv at tænke tilbage på den seneste koncert, du har været til. Hvad står klarest for dit indre blik? 

Højst sandsynligt erindrer du, hvordan stemningen var til sidst i koncerten, eller salens euforiske jublen, da de første toner af ekstranummeret blev slået an.

Det kan også være, at du husker, da din absolutte yndlingssang bragede ud over scenen, eller da dit store idol crowdsurfede lige forbi dig.  

Et nyt metastudie - et studie, der sammenholder en masse forskning om et fænomen - konkluderer, at når vi husker en begivenhed, husker vi bedst det mest intense øjeblik og begivenhedens slutning. At vores hjerne husker sådan kaldes ‘Peak-End-Rule’.

Med afsæt i metastudiet undersøger podcastværterne Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard-Sørensen hjernens måde at huske på i denne uges afsnit af Brainstorm.

Lyt med, når kognitionsforsker Thomas Alrik Sørensens forklarer, hvorfor vores hjerner bruger Peak-End-Rule til at huske, og om det er godt eller skidt, at vores hjerne kan lide at skyde genvej på den måde. 

Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app - bare søg på ‘Brainstorm’.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Hjernen bruger automatiske tommelfingerregler 

En af grundene til, at vi bruger genveje som Peak-End-Rule, når vi husker, er, at det kræver mindre lagringsplads, end hvis vi skulle huske alle indtryk lige godt.

Det fortæller Thomas Alrik Sørensen, der forsker i kognitionspsykologi og er lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet. 

Han forklarer også, at den måde at huske på går forud for vores bevidste overvejelser. Når vi husker en oplevelses mest intense momenter, er det altså noget, vores hjerner gør helt automatisk. 

Hør Thomas Alrik Sørensen give et indblik i den mest gennemgående tommelfingerregel, hjernen bruger til at huske, i denne uges Brainstorm-afsnit, hvor du også får svar på:

  • Hvorfor det lige præcis er slutninger og intense øjeblikke, vi husker bedst
  • Hvad fordelene og ulemperne er ved, at vores hjerne har tommelfingerregler, den bruger til at huske  
  • Hvordan man opdagede Peak-End-Rule i et forsøg, der involverede koldt vand og at trække ubehag hos forsøgsdeltagere i langdrag
Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk