Diabetikere kan leve 8 år længere med specialbehandling
Der er lysere horisonter i sigte for en særligt udsat gruppe type 2-diabetespatienter, viser ny, dansk forskning. Med en særligt alsidig og intensiv behandlingsform lever patienterne nemlig markant længere.
Diabetes

Livet kan forbedres markant for type 2-diabetikere med den rette behandling (Foto: Shutterstock.com)

Livet kan forbedres markant for type 2-diabetikere med den rette behandling (Foto: Shutterstock.com)

Efter 21 år kan danske forskere nu slå fast, at en stor gruppe patienter med type 2-diabetes lever markant længere, hvis de modtager såkaldt helhedsorienteret behandling, der fokuserer på mere end bare blodsukker.   

Dermed kan de op til 60.000 diabetespatienter, der ligesom studiets forsøgspersoner befinder sig i den såkaldte højrisikogruppe, se frem til formentlig at leve væsentligt længere, end de tidligere har kunnet håbe på.

Det viser et dansk studie, der er publiceret i Det Europæiske Diabetesselskabs tidsskrift Diabetologia.

»Resultaterne er helt fantastiske for diabetikerne,« siger projektets initiativtager, professor Oluf Borbye Pedersen, fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Steno 2-studiet 

Diabetesstudiet, der er kendt som ‘Steno-2 studiet’, startede i 1994 på Steno Diabetes Center i Gentofte.

Det omfattede 160 type 2-diabetespatienter. Alle patienter havde lidelsen microalbuminuri, der giver uønsket protein i blodet, og var derfor i høj risiko for relativt hurtigt at udvikle alvorlige komplikationer i hjerte, hjerne, øjne og nyrer med kraftigt nedsat levetid til følge.

De 160 patienter blev i forsøget delt ind i to grupper.

  1. Den ene gruppe modtog den gængse 1994-behandling hos deres praktiserende læger, som dengang fokuserede meget på blodsukker.
     
  2. Den anden gruppe, der blev behandlet intensivt på Steno Diabetes Center, fik en dengang helt ny eksperimentel behandling, som fokuserede på flere følgesygdomme på én gang samt livsstilsændringer.

Diabetikere får bedre livskvalitet i de ekstra år

Udover at leve otte år længere som gruppe, viser studiet af højrisikodiabetikerne også, at behandlingen gav patienterne en væsentligt øget livskvalitet, fortæller Oluf Borbye Pedersen.

»I de ekstra otte år kom der ingen nye alvorlige tilfælde af åreforkalkningssygdomme i hverken hjerte og hjerne hos de patienter, der fik den bredspektrede, intensive behandling,« siger han.

Begejstringen er også tydelig hos professor Hans-Henrik Parving fra Rigshospitalet. Han er en anden af forskerne bag studiet.  

»Langtidsopfølgningen på Steno-2 studiet demonstrerer uden tvivl holdbarheden af ​​den omfattende og intensiverede behandling af type 2-diabetikere. Fordelene ved at få væsentligt flere leveår og en halvering af kardiovaskulære sygdomme taler for sig selv«, siger han i en pressemeddelelse.  

»Folk trak på skuldrene af os«

Den gode nyhed er, at den behandling, som forskerne for 21 år siden kaldte eksperimentel, i dag er blevet standardbehandlingen af type 2 diabetespatienter verden over, fortæller Oluf Borbye Pedersen.  

»Behandlingen går ud på at behandle de mange andre forstyrrelser end forhøjet blodsukker, som type 2-diabetespatienter typisk må slås med. Det gjorde man ellers ikke i 90’erne, men vi behandlede både forhøjet blodtryk og kolesterolindhold i blodet, sammenklumpning af blodplader og for meget protein i urinen,« forklarer han.

Foruden lægemidler mod rækken af følgevirkninger blev patienterne undervist i at opnå en sundere livsstil af forskningslæger, diætister og sygeplejersker.

Resultaterne gav en overraskende positiv effekt hos forsøgsgruppen.

»Der var flere, der dengang trak på skuldrene af os og kaldte det for overambitiøst, men allerede efter fire år så vi en halvering af øjen- og nyreskader hos patienterne med den nye og eksperimentelle behandling,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Kontrolgruppen fik tilbudt samme behandling

Efter de otte år, som behandlingsforsøget dengang var planlagt til at vare, fandt forskerne ud af, at den nye behandling havde medført en halvering af blodpropper i hjertet, slagtilfælde i hjernen og i antallet af amputationer. Stadigvæk var der kun halvt så mange problemer med øjne og nyrer hos de patienter, der blev intensivt behandlet.

Derfor besluttede forskerne, at det ville være uforsvarligt fortsat at lade den anden gruppe modtage den oprindelige behandling.

»Efter 8-års evalueringen af grupperne stod det klart, at det var uetisk ikke at tilbyde kontrolgruppen den samme flerstrengede og intensive behandling,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Han fortæller, at i de efterfølgende 13 år fik alle patienter derfor den nye behandling, og forskerne fortsatte med jævnligt at analysere de overlevendes helbred. Efterhånden som resultaterne løbende blev offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter, fik de stor indflydelse på udvikling af nye internationale anbefalinger for diabetesbehandling.

Diabetikere skal selv arbejde for de ekstra år

Da der var gået 21 år, besluttede forskerne så at finde ud af, præcis hvor positiv effekten af behandlingen var, og resultatet blev altså otte ekstra år at leve i og en markant bedre livskvalitet.  

Men for at opnå de ekstra år kræver det også noget af folk selv, fortæller Henning Beck-Nielsen, der er professor i medicinsk endokrinologi på Syddansk Universitet.   

»Folk skal selv gøre noget, inden man begynder at hælde medicin oveni. Hvis du kommer op til lægen i dag og får diagnosen diabetes 2, vil de fleste blive bedt om at starte med at tabe sig 10 procent, lade være med at ryge og generelt prøve at få en sundere livsstil,« fortæller Henning Beck-Nielsen.

Som diabetespatient kan man altså ikke regne med at leve otte år længere ved at sidde i sofaen, men hvis man gør en indsats, vil der sandsynligvis være en effekt, mener han.

Kun 10 procent af diabetikere modtager optimal behandling

Derudover er det langt fra alle, der i dag modtager en behandling på højde med den, som forsøgspersonerne fra Steno-2 studiet modtog, fortæller Henning Beck-Nielsen.

»Kun 10 procent af diabetes 2-patienterne får i dag en behandling, som svarer omtrent til den behandling, forsøgspersonerne fik,« siger han.

løb

Mere motion og sundere kost kan afhjælpe flere diabetikeres symptomer (Foto: Shutterstock.com)

Derfor mener Henning Beck-Nielsen, at der er et stort behov for at inkorporere ekspertisen fra Steno 2-studiet bedre i den gængse behandling af diabetespatienterne på tværs af de forskellige afdelinger.

»Specialisterne ude i ambulatorierne bør arbejde bedre sammen med resten af sundhedssektoren om at opnå den optimale behandling. Det sker ikke i dag, fordi de har for  mange andre opgaver, som de skal bruge tid på,« siger Henning Beck-Nielsen.

Generaliseringen er svær, men det går fremad

Oluf Borbye Pedersen mener da heller ikke, at resultaterne fra studiet nødvendigvis kan bredes ud til at love alle type 2 diabetespatienter ekstra leveår.

»Fordi vores udgangspunkt for studiet var højrisikogruppen, kan vi ikke sige, om type 2 diabetikere generelt vil opleve samme fordel af behandlingen. Men det har bestemt haft en gavnlig effekt for alle type 2-diabetespatienter, at der blev udviklet en bredere og mere holistisk og ambitiøs behandlingsform,« siger han.

Henning Beck-Nielsen ikke i tvivl om, at den alsidige behandling har gavnet generelt.  

»Det er et rigtig godt studie, som har haft stor betydning for udviklingen af behandling,« pointerer han.

»Over de seneste 15 år er dødeligheden for diabetikere faldet til det halve, og den fortsætter med at falde år for år på grund af bedre behandling. Her har Steno-2 studiet fra 1994 spillet en kæmpe rolle,« siger Henning Beck-Nielsen.

»Men hvis alle type 2-diabetikere skal opnå de 8 ekstra leveår, skal mange flere i specialbehandling,« slår han fast.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk