Det kan stadig betale sig at løbe, selvom det er i byens tætte trafikos
En stigende mængde forskning peger på, at luftforureningen i trafikerede byer som København skader vores helbred. Så kan det overhovedet betale sig at dyrke motion i byen? Ja, viser ny dansk forskning.

Selvom du dyrker motion i et område med masser af trafik og høj luftforurening, er træningen stadig gavnlig for din sundhed, viser en ny dansk undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Selvom du dyrker motion i et område med masser af trafik og høj luftforurening, er træningen stadig gavnlig for din sundhed, viser en ny dansk undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Lungekræft, astma, KOL, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

En lang række alvorlige lidelser er blevet sat i forbindelse med ophold i trafikerede områder med høj luftforurening. For nyligt viste en undersøgelse sågar, at bare fem timers ophold ved den trafikerede Øster Søgade i København påvirkede forsøgsdeltagernes hjerte-kar-system.

Det kunne måske lyde som en god undskyldning for at droppe løbeturen rundt om Søerne i København og blive hjemme på sofaen.

Men en ny stor undersøgelse tyder på, at de gavnlige effekter af motion langt overstiger de negative effekter af luftforureningen i Københavns og Aarhus.

»Selv for de mennesker, som bor i de mest forurenede områder af København, er det stadig sundere at tage en løbetur, gå eller cykle til arbejde end at være inaktiv,« fortæller Zorana Jovanovic Andersen, som er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Motion overtrumfer forurening

Den nye undersøgelse bygger på oplysninger om 52.061 beboere i København og Aarhus, som er blevet fulgt siden 1993.

Forskerne har set på, hvordan motion og udsættelse for luftforurening påvirkede deltagernes risiko for at dø tidligt.

»Vi ved, at fysisk aktivitet er gavnligt for helbredet og mindsker risikoen for at dø tidligt. Til gengæld har udsættelse for luftforurening den modsatte effekt og mange studier viser, at det øger risikoen for tidlig død. Derfor ville vi gerne undersøge, om det kunne betale sig at dyrke motion, når man bor i områder med meget trafik og luftforurening,« forklarer Zorana Jovanovic Andersen, som er ledende forfatter på det nye studie.

Det betaler sig at være aktiv

Zorana Jovanovic Andersen påpeger, at når man trækker langt mere af den forurenede luft ind i lungerne, når man dyrker motion, end når man er inaktiv.

Dermed kunne man fristes til at tro, at det skadede mere, end det gavnede at spæne rundt i luftforurenede områder, men selv om forureningen kan forårsage kortvarige symptomer såsom astmatiske anfald eller forstyrrelse af hjerte-karsystemet, så ser motionen alligevel ud til at kunne betale sig i det lange løb.

»Studiet viser, at det godt kan betale sig være fysisk aktiv, selvom man bor i byen. De mange fordele der er ved at dyrke motion, bliver ikke ophævet, selvom man bliver eksponeret for et højt niveau af luftforurening,« siger Ole Hertel, som er professor og sektionsleder ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Han er også en af forskerne bag den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskift Environmental Health Perspectives.

Forsker: Vi forventede det stik modsatte

På det canadiske University of British Columbia forsker lektor og sportsmediciner Michael Koehle også i, om det kan betale sig at løbe i forurenede områder. Han mener, at det nye danske studie er »interessant og vigtigt.«

»Når vi dyrker motion, trækker vi vejret mere – nogle gange indånder vi 10-20 gange mere luft under træning end ved hvile. Så i et forurenet område ville vi forvente, at man fik en højere dosis forurening under træning end under hvile. Men det her studie finder ikke, at det er tilfældet,« siger Michael Koehle fra Afdelingen for sportsmedicin på University of British Columbia.

Fakta

Om studiet
52.061 beboere i København og Aarhus har deltaget i undersøgelsen ’Kost, kræft og helbred’.

Alle var 50-65 år, da de blev indlemmet i undersøgelsen ’Kost, kræft og helbred’.

Da forsøgsdeltagerne blev indlemmet i undersøgelsen i 1993-1997, blev de bedt om at rapportere, hvor meget de dyrkede sport, gik, lavede havearbejde, cyklede (til arbejde og i fritiden) og lignende.

Forskerne har samtidig estimeret, hvor meget luftforurening, der var på deltagernes hjemmeadresser.

I 2010 var 5.500 af deltagerne døde.

Der var cirka 20 procent færre døde blandt dem der dyrkede motion (sport, cykling eller havearbejde) end blandt dem, som ikke dyrkede motion.

Den samme effekt af motionen sås også blandt beboere, som boede i områder med høj forurening.

Kilde: Zorana Jovanovic Andersen

Michael Koehles egne eksperimenter peger i samme retning som de nye danske resultater. I sine forsøg har Michael Koehle blandt andet undersøgt en gruppe yngre mænd, mens de blev sat til at cykle i luft forurenet med diesel-os.

»Vi kiggede på den akutte effekt af at dyrke motion i luftforurening og mere specifikt, hvordan træningsintensiteten påvirkede kroppens reaktion på forureningen. Vi forventede, at en højere intensitet i træningen – altså mere hård cykling – ville give en større effekt af forureningen.«

»Men vi fandt faktisk den modsatte virkning, for mere intens træning førte til en mindre effekt fra forureningen. Vi havde svært ved at tro på resultatet, men det det ser altså ud til, at træningen nærmest overvinder forureningen,« forklarer Michael Koehle til Videnskab.dk

Forurening ER skadeligt

Modsat Michael Koehle har de danske forskere set på langtidseffekten af at dyrke motion i luftforurening.

De danske forskere er nået frem til deres resultater ved at udnytte data fra den såkaldte ’Kost, kræft og helbred’- kohorte – en undersøgelse, som begyndte at følge 50-65-årige danskere i 1993.

De lidt over 52.000 deltagere i kohorten rapporterede indledningsvist, hvor meget de dyrkede sport, cyklede, gik ture, lavede havearbejde og lignende. Samtidig har forskerne estimeret, hvor meget luftforurening der er på deltagernes hjemmeadresse.

I et tidligere studie på den samme kohorte har forskerne kunnet påvise præcis det samme som så mange andre undersøgelser – nemlig at forsøgsdeltagere, som bor på adresser med større luftforurening end andre, har en øget hyppighed af sygdomme såsom lungekræft, KOL, astma, apopleksi og hjerte-karsygdomme.

Overordnet set har de forsøgsdeltagere, som bor på adresser med meget luftforurening, også højere risiko for at dø en tidlig død end de andre deltagere i undersøgelsen.

Farligst at være inaktiv

Men når forskerne tager højde for, hvor meget motion deltagerne i undersøgelsen dyrker, så ser det ud til at være langt værre for dødeligheden at være inaktiv end at dyrke motion i et forurenet område.

»Vi kan tydeligt se, at det har en negativ effekt på helbredet at bo i områder med høj luftforurening. Men vi kan samtidig se, at fysisk inaktivitet er meget værre end luftforeningen i sig selv. Motionen har en stærk forebyggende effekt på en lang række sygdomme, og den forebyggende effekt overstiger altså de negative effekter af luftforueningen,« fortæller Zorana Jovanovic Andersen.

Hun anbefaler dog fortsat, at man undgår de mest trafikerede og forurenede veje, når man tager en løbetur eller cykler gennem byen.

»Hvis man har mulighed for at løbe i Frederiksberg Have frem for på den trafikerede Falkoner Alle, så er det klart at foretrække. Man skal helst undgå de mest trafikerede veje. Men motion er stadig langt bedre end ingen motion – også selvom det er på en trafikeret vej,« siger Zorana Jovanovic Andersen.

De nye resultater gælder ifølge Zorana Jovanovic Andersen i storbyer med samme niveau af forurening som København og Aarhus, mens resultatet formentlig ikke kan overføres til ekstremt forurenede byer såsom eksempelvis Beijing.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.