Det kan man ‘læse’ i fingrene
Længden på dine fingre afslører din mentale hårdhed, frugtbarhed, rigdom, seksualitet, eksamenssucces, evner som bilist og risiko for prostatakræft – statistisk set.

Mænd har statistisk set en længere ringfinger end pegefinger, mens de to fingre hos kvinder er næsten lige lange eller pegefinger er lidt længere end ringfinger. (Foto: Colourbox)

Mænd har statistisk set en længere ringfinger end pegefinger, mens de to fingre hos kvinder er næsten lige lange eller pegefinger er lidt længere end ringfinger. (Foto: Colourbox)

 

Ta' lige og mål forholdet mellem længden på din pegefinger og ringfinger. Er din ringfinger meget længere end din pegefinger?

Så er du højst sandsynlig mand, meget fertil, rig, god til sport og i risikozonen for at få prostatakræft.

Eller også er du muligvis lesbisk, har høj rummelig intelligens og er god til matematik.

En lang række forskningsstudier viser en statistisk sammenhæng mellem maskuline træk og en kortere pegefinger end ringfinger. Forskerne mener, forklaringen ligger i testosteronniveauet i livmoderen. Jo mere testosteron, jo længere ringfinger.

Prostatakræft og mental hårdhed

Nu bekræfter to engelske forskningsstudier endnu engang sammenhængen mellem fingerlængde, maskulinitet og testosteron.

Forskere ved Teesside University i England har for eksempel vist, at mænd med kortere pegefinger er mere hårde psykisk og bedre til sport. Det skriver ScienceDaily.

Det andet studie stammer fra University of Warwick, også i England. Det afslører, at en kortere pegefinger hænger sammen med en forøget risiko for at udvikle prostatakræft. Studiet vil blive publiceret i British Journal of Cancer ifølge BBC News.

God i skolen, rig og frugtbar?

Fakta

 

INDEX RATIO

Størrelsesforholdet mellem pegefingeren og ringfingeren kaldes for index ratio.

 

Også i skolen sladrer dine fingerlængder om dine evner. Et studie trykt i British Journal of Psychology i 2008 viser nemlig, at børn med længere pegefinger end ringfinger klarer sig bedre i sprogfagene, mens det omvendte er tilfældet for matematikerne.

Året efter i 2009 afslørede et forskerhold fra Cambridge University, at finansmænd med en længere ringfinger tjener flere penge end deres kollegaer med lange pegefingre.

Også fertiliteten afspejler sig i forholdet mellem de to fingre. I bogen 'Digit Ratio: Pointer to Fertility, Behaviour and Health' af forskeren John Manning fra 2002 er én af konklusionerne, at mænd med lange ringfingre er mere fertile, mens det er modsat for kvinder.

Så dårlige bilister er ‘pegefingrene'

Seksualitet kan til dels aflæses i fingerlængerne. Lesbiske kvinder har for eksempel typisk mere maskuline fingerlænger - altså en længere ringfinger. Til gengæld er der ingen forskel på fingerlængerne hos homoseksuelle og heteroseksuelle mænd. Det konkluderer et studie fra University of California fra år 2000.

I den lidt mere spøjse ende viser et tysk studie, dog med kun 40 forsøgspersoner, at kvinder med lige lange ring- og pegefinger eller en længere pegefinger har dårligere rumlig intelligens. I pressen blev det omformuleret til, at folk med længere pegefinger er dårligere bilister.

De fleste forskere understreger dog, at der blot er tale om en statistisk sammenhæng. Man kan således godt være heteroseksuel kvinde med gode sprogkundskaber og høj frugtbarhed, selv om ringfingeren er længere end pegefingeren.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk