Det indre ego får storrygere til at kvitte smøgerne
Forskere har måske fundet forklaringen på, hvorfor skræddersyede rygestopkurser rettet mod den enkelte ryger virker bedst: De aktiverer ”egocenteret” i rygernes hjerner og øger dermed chancen for et effektivt rygestop.

Det kan være svært at give slip på en dårlig vane, men nu har amerikanske måske fundet det område i hjernen, som øger sandsynligheden for, at storrygere kvitter cigaretterne efter et rygestopkursus: Hjernens egocenter (Foto: Colourbox)

Det kan være svært at give slip på en dårlig vane, men nu har amerikanske måske fundet det område i hjernen, som øger sandsynligheden for, at storrygere kvitter cigaretterne efter et rygestopkursus: Hjernens egocenter (Foto: Colourbox)

Cirka en tredjedel af Danmarks 900.000 rygere har et ønske om at holde op med at ryge. Men det er svært, fordi cigaretterne er stærkt vanedannende.

En mulig vej til at forlade den usunde vane er at deltage i rygestopkurser.

Der findes et hav af tilbud, men nu har amerikanske forskere fra University of Michigan i USA måske fundet det videnskabelige svar på, hvorfor personlige og skræddersyede rygestopkurser virker bedre end de rygestopkurser, hvor man ikke tager udgangspunkt i den enkelte rygers liv.

Resultaterne offentliggøres i denne uges udgave af det anerkendte tidsskrift Nature Neuroscience.

Personlige beskeder tænder egocenter

Ved at skanne hjernerne hos 87 storrygere, mens de deltog i et webbaseret rygestopkursus, fandt forskerne ud af, at de rygestop beskeder, som tog udgangspunkt i den enkelte rygers liv, tændte et område i hjernen, som er kendt for at blive aktivt, når man relaterer ting til sig selv. Helt præcist det dorsomediale præfrontale cortex, som ligger midt for til i hjernen.

Populært kunne man sige, at de personlige rygestopbeskeder tændte storrygernes svar på et egocenter i hjernen, mens neutrale og upersonlige rygestop beskeder samt ligegyldige beskeder, som ikke var relateret til rygning, ikke påvirkede egocenteret.

Røgfri i fire måneder

Og så blev det for alvor interessant. For det viste sig, at jo større aktiviteten i egocenteret blev som følge af de personlige rygestop beskeder des større var chancen for, at storrygerne kunne holde sig fra cigaretterne i en fire måneders opfølgningsperiode.

Af de 87 deltagere, som i gennemsnit røg 16.7 cigaretter om dagen, lykkedes det 45 at blive røgfri op til fire måneder efter kursets ophør, mens 42 faldt tilbage til cigaretterne.

»Det er et meget elegant studie, der viser, hvordan personligt relevante rygestopbeskeder griber fat i storrygerne og øger deres chance for at kunne kvitte tobakken. Det er et godt biologisk eksempel på, hvordan ord kan føre til en bestemt form for hjerneaktivitet og følgende få personen til at ændre adfærd til en sundere livsstil,« siger professor Andreas Roepstorff, da Videnskab.dk præsenterer ham for de dugfriske resultater.

Fakta

Der er cirka 900.000 danskere over 15 år, der ryger. Af dem har cirka 300.000 et ønske om at holde op.
Af de 300.000 danskere, som ønsker at holde op med at ryge, bruger 20 procent en eller anden form for hjælpemiddel. Cirka 5 procent har været tilmeldt et rygestopkursus.
Hvert år falder antallet af rygere med cirka 50.000.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Alternativ til piller og elektrostimulation

Andreas Roepstorff er professor i hjerne- og kognitionsforskning ved MINDLab på Aarhus Universitet.

Han ser de nye resultater som et bevis på, at det ikke kun er piller eller elektrostimulation, som kan skabe gunstige forandringer i hjernen. Det at lytte til de rette ord kan øjensynligt også gøre det.

»De personlige rygestopkurser er i bund og grund kognitiv terapi, og nu har vi i form af hjerneskanninger fået et instrument til at måle, hvor effektivt rygeterapien virker på en gruppe af storrygere. Det er meget interessant,« siger Andreas Roepstorff.

Rygestop gennem personlige sms´er

I Kræftens Bekæmpelse har man netop søsat et digitalt og webbaseret rygestopprogram, hvor deltagerne modtager daglige sms´er, som indeholder rygestopbeskeder, der så vidt muligt er skræddersyet til den enkelte.

Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse, som har en ph.d. i adfærds- og sundhedskommunikation, finder de nye forskningsresultater spændende, fordi de antyder, at de skræddersyede rygestopkurser måske er mere relevante sammenlignet med de upersonlige og mere generelle rygestopkurser. Og samtidig kommer den nye undersøgelse med et bud på, hvad det er for en mekanisme, der er på spil i hjernen, når rygere vælger at lægge cigaretterne på hylden.

»I dag ved vi meget lidt om, hvad det er for nogle rygestopkurser, som virker mest effektivt. Nu har de amerikanske forskere taget et stort skridt på vejen, men det er for tidligt at sætte to streger under,« siger Peter Dalum.

Peter Dalum og hans kolleger i Kræftens Bekæmpelse er i øjeblikket ved at teste to former for webbaseret rygestopkursus, hvor det ene kursus er mere skræddersyet til den enkelte deltager end det andet.

»Her vil vi få et stærkt fingerpeg om det meget personlige rygestopkursus også er det mest effektive. Hvis det bliver tilfældet, vil det bekræfte de amerikanske resultater,« siger Peter Dalum.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk