»Det føles som at få en syl i øjet«: Hvorfor giver 'selvmordshovedpine' så voldsomme smerter?
Forskere arbejder hårdt på at finde ud af, hvorfor en større gruppe danskere lider af den mystiske Hortons hovedpine.
Hortons hovedpine klyngehovedpine smerte selvmordshovepine

’Hortons klyngehovedpine’ kaldes også for ’selvmordshovedpinen’, fordi smerten føles så ulideligt borende og jagende, at patienter tidligere har berettet om, at de fik lyst til at hoppe ud af vinduet for at slippe for smerten. (Modelfoto: Shutterstock)

’Hortons klyngehovedpine’ kaldes også for ’selvmordshovedpinen’, fordi smerten føles så ulideligt borende og jagende, at patienter tidligere har berettet om, at de fik lyst til at hoppe ud af vinduet for at slippe for smerten. (Modelfoto: Shutterstock)

Det begynder oftest med en rødmen og kløen i det ene øje.

Det ene næsebor stopper pludselig til, og øjet på samme side af hovedet løber i vand.

Før du ved af det, går der en ufattelig smerte gennem dit hoved, der føles, som om dit ene øje gennembores med en syl.

Klyngehovedpine – også kendt som Hortons hovedpine eller det mere urovækkende kaldenavn 'selvmordshovedpine' – er en ekstremt voldsom type hovedpine.

Forskere skønner, at omkring danskere 6.000 døjer med det, men der er et mørketal.

I dette afsnit af Videnskab.dk’s hjernepodcast, Brainstorm, undersøger værterne Jais og Asbjørn, hvorfor klyngehovedpine er så smertefuld, og hvad der sker i hjernen under et anfald.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Derudover taler de med Trine Hansen, der lider af Hortons og har helt op til tre til fem anfald i døgnet, når lidelsen rammer hende allerværst.

Afsnittet er det tredje og sidste i en miniserie om de tre primære hovedpine-typer - de to foregående afsnit har handlet om spændingshovedpine og migræne (se links nederst i artiklen).

'Tandhjulsproces' starter anfald

Rigmor Jensen er professor på Københavns Universitet og leder af Dansk Hovedpinecenter, og selvom hun har forsket i klyngehovedpine i mange år, fortæller hun, at der fortsat er meget, man ikke ved:

»Vi mangler stadig viden om, hvad der foregår i hjernen under et anfald,« fortæller hun.

»Vi ved, at der er en aktivering i et område i den dybe del af hjernen, som 'tænder'. Denne del er meget reguleret af lys, årstiden og døgnrytmen. Når den går i hak, kan et anfald starte og sætte gang i autonome symptomer i nervesystemet, der trigger ens tåre- og næseflåd.«

»Samtidig trigger det også den store ’trillingenerve’ (trigeminus nerven, red,), som er den, der mærker og transmitterer smerte.«

Det kan sammenlignes med tre tandhjul, der går i hak, hvilket sætter gang i et anfald.

Mangler forskning

Selvom forskerne ved en smule om, hvad der sker i hjernen under et Hortons-anfald, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål:

Hvorfor stopper hovedpinen igen? Hvorfor rammer den kun engang i mellem? Hvorfor mærker man kun smerterne i den ene side af hovedet?

Rigmor Jensen peger på, at der er alt for lidt forskning i sygdommen, så der er lang vej igen for at få svar på mysteriet.

Hør mere om den mystiske sygdom i denne uges Brainstorm, og lær at genkende symptomerne.

Du kan finde afsnittet øverst i denne artikel eller der, hvor du normalt lytter til podcast.

Herunder kan du høre episoderne om spændingshovedpine og migræne:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk