Derfor vågner du op med 'jern' på
Der er sandsynligvis en hel naturlig forklaring på, at mænd ofte våger op et erigeret lem. Se forklaringen i videoen her.

Det kan være en udfordring at ramme potten om morgenen – i hvert fald hvis man vågner med en ’morgenfeder’. Mænd i alle aldre kender alle til at vågne med, hvad der på pænt dansk hedder en erigeret penis.

Men hvorfor er det egentlig, at mænd vågner med ’morgenboner’? Det virker nærliggende, at det er, fordi mænd konstant tænker på sex. Men er det nu også hele forklaringen?

Den overstående video giver en videnskabelig forklaring på, hvad der egentlig forårsager morgenrejsning. Ifølge videoen hænger teltet i dine underbukser om morgenen sammen med søvncyklussen og et signalstof i hjernen.

Søvncyklussens trin

En god nats søvn består af en søvncyklus som i alt varer cirka 90 minutter. Cyklussen gentages normalt mellem fire og seks gange i løbet af nattesøvnen.

  • Let søvn: Når du lægger dig ned og lukker øjnene, falder du stille og roligt ind i den første søvnfase, kaldet stadium 1-søvn.
     
  • Normal søvn: Efter 5-10 minutter glider du ind i den egentlige søvn, kaldet stadium 2-søvn.
     
  • Dyb søvn: 10-20 minutter senere falder du ned i den dybe søvn – stadium 3-søvn. Den dybe søvn varer 30-40 minutter. Den afsluttes pludseligt og overgår for en kort stund igen til stadium 2-søvn.
     
  • Drømmesøvn: Derefter kommer en periode på 5-10 minutter, hvor du sover let, du har lav muskelspænding, og øjene kører livligt rundt under dine øjenlåg – den såkaldte drømmesøvn, også kendt som REM-søvn (Rapid Eye Movement).

REM-søvn og noradrenalin

Drømmesøvnen er den interessante fase, når man skal forklare, hvad der kan forårsage en erigeret penis. Morgenrejsningen skyldes nemlig, at du ofte vågner fra den lette REM-søvn, hvor hjernen frigør en mindre mængde af signalstoffet noradrenalin.

Noradrenalin

Noradrenalin får åbningen i de små blodkar til at trække sig sammen, så der bliver mindre blodgennemgang, hvilket gør det sværere at få en erektion. Med et fagudtryk kaldes dette for vasokonstriktion.

Før Viagra behandlede læger blandt andet erektionsproblemer med såkaldte alpha-receptor-antagonister, der blokerer for effekten af noradrenalin.

Den lavere mængde noradrenalin fører til den lavere muskelspænding under drømmesøvnen, hvilket igen gør det lettere at få en erektion. Det er altså ikke nødvendigvis, fordi du har sex på hjernen, at du vågner med rejst teltpæl under dugen. 

Professor Ulrik Gether synes, videoens forklaring lyder ret plausibel.

»Før Viagra har man mod erektionsproblemer blandt andet brugt stoffer, der blokerer for effekten af noradrenalin. Hvis der frigøres mindre noradrenalin under REM-søvn, vil det være nemmere at få erektion. Men om det nu er hele forklaringen, tør jeg ikke sige.«

»Mænd tænker og drømmer om sex langt mere end kvinder, så måske det er en kombination,« siger Ulrik Gether, professor, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, der påpeger, at han ikke direkte har undersøgt fænomenet.

Med andre ord kan vi ikke sige, at videoen har 100 procent ret i dens forklaring, men den virker i hvert fald til at have fat i den lange ende.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker