Derfor stiger antallet af autisme-diagnoser
Antallet af danskere med en autisme-diagnose er steget støt i løbet af de seneste årtier. Over halvdelen af stigningen skyldes, at lægerne diagnosticerer og registrerer anderledes end for tre årtier siden, viser en ny undersøgelse.

I starten af 1980’erne fik cirka 20 ud af 10.000 børn en autismediagnose, inden de fyldte 20 år. I starten af 1990’erne var antallet vokset til 100 børn ud af 10.000. Stigningen skyldes primært administrative ændringer, viser en ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)

I starten af 1980’erne fik cirka 20 ud af 10.000 børn en autismediagnose, inden de fyldte 20 år. I starten af 1990’erne var antallet vokset til 100 børn ud af 10.000. Stigningen skyldes primært administrative ændringer, viser en ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Vacciner, mælk og antidepressiv medicin er nogle af de faktorer, som i de senere år har fået skylden for, at flere og flere danskere bliver diagnosticeret med autisme.

Men nu viser forskning, at stigningen i autisme-diagnoser primært skyldes, at lægerne diagnosticerer og registrerer folk anderledes end for 20 år siden.

»60 procent af stigningen i antallet af autisme-diagnoser inden for de seneste 30 år skyldes, at diagnosekriterierne er blevet lavet om, og at man i dag registrerer flere end tidligere,« siger Stefan Hansen, der er ph.d.-studerende på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.

»Antallet af danskere, der får en autisme-diagnose, er altså ikke steget så eksplosivt i de seneste par årtier på grund af en ukendt miljøfaktor, eller fordi forældre gør noget anderledes end for 20 år siden. Størstedelen af stigningen skyldes administrative forandringer,« siger Stefan Hansen. 

Nye diagnosekriterier blev indført i 1990'erne

I undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics, har Stefan Hansen og kolleger lavet statistik over, hvor mange danskere, født mellem 1980 og 1991, der har fået en autisme-diagnose i løbet af deres liv.

Bagefter har forskerne set på, om antallet af diagnoser steg, efter at man:

  1. i 1994 indførte nye diagnosekriterier, og igen efter at man
     
  2. i 1995 som noget nyt begyndte at registrere børn, som fik en autisme-diagnose, mens de var indlagt kortvarigt uden at overnatte på en psykiatrisk afdeling med deres symptomer.

To administrative forhold har betydning

Fakta

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Mennesker med autisme har begrænset eller forstyrret udvikling af sprog og kommunikation, nedsat evne til social interaktion samt begrænset, stereotyp og repeterende adfærd.

De kan også være overfølsomme over for sanseindtryk, fobisk angste, have søvnforstyrrelser, få raserianfald og have selvskadende adfærd.

Stefan Hansen og de andre forskere bag undersøgelsen konkludere at:

  • 33 procent af stigningen i antallet af autisme-diagnoser siden 1980 kan forklares med, at diagnosekriterierne i 1994 blev ændret. Blandt andet blev autismebegrebet udvidet, og man fik flere underkategorier, deriblandt diagnosen Aspergers.
     
  • 42 procent af stigningen skyldes, at man i 1995 begyndte at medtage dem, der fik autisme-diagnosen, mens de var indlagt ambulant uden at overnatte på en psykiatrisk afdeling, i Det Psykiatriske Centralregister.
     
  • I alt kan 60 procent af stigningen i antallet af autisme-diagnoser forklares af de to ovennævnte ændringer i registreringssystemet. 

»Men det er stadig vigtigt at pege på, at der er 40 procent af stigningen, som vores undersøgelse ikke kan forklare. Måske får flere diagnosen, fordi der generelt er kommet mere opmærksomhed på symptomerne, så flere forældre går til lægen, hvis de har en mistanke. Og det er stadig vigtigt at lede efter risikofaktorer i miljøet,« fortsætter han.

Mere opmærksomhed = flere autisme-diagnoser

En af de psykiatere, der forsker i og arbejder med autisme til daglig, overlæge Marlene Lauritsen, mener ligesom Stefan Hansen, at en anden forklaring på, at flere og flere danskere får en autisme-diagnose, kan være, at der er kommet mere opmærksomhed på diagnosen. 

»Når vi får et stigende antal henvisninger, tyder det på, at der er flere, som har brug for at få en diagnose end tidligere.«

»Det kan skyldes, at omgivelserne har ændret sig, så det i dag er sværere at passe ind og fungere i samfundet, hvis man har autistiske træk,« siger Marlene Lauritsen, der er overlæge i Klinik Børn og Unge i Psykiatrien Region Nordjylland og klinisk lektor på Aalborg Universitetshospital.

Tidligere havde man måske ikke brug for diagnosen

Marlene Lauritsen har selv lavet en register-baseret undersøgelse, der tidligere i år blev publiceret i Journal of Autism and Developmental Disorders, som viser, at flere får en autisme-diagnose i voksenalderen.

Det har længe været en udbredt hypotese, at nye diagnosekriterier samt ændringer i registreringssystemet kan være en del af grunden til, at flere og flere får en autismediagnose. Vi har undersøgt, om det hænger sådan sammen, og det gør det i høj grad

Stefan Hansen, ph.d. studerende på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.

I børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark får hun og kollegerne et støt stigende antal patienter ind til undersøgelse for autisme.

»Det er ikke sikkert, at folk, som i dag får en diagnose, ville have haft brug for at få den for 20 år siden, fordi det dengang var nemmere at tilpasse sig omgivelserne, selvom man havde små afvigelser. Måske henvendte de sig slet ikke til lægen dengang. Men det er svært at undersøge, om det hænger sådan sammen,« siger Malene Lauritsen.

Nye fund bekæfter formodning

Marlene Lauritsen er generelt ikke overrasket over de nye fund:

»Vi har længe formodet, at der er sket en stigning i antallet af diagnoser, siden man ændrede diagnosekriterier og inkluderede ambulante diagnoser i Det Psykiatriske Centralregister, så man begyndte at registrere dem, der får en diagnose under en kortvarig ambulant indlæggelse,« siger psykiateren og fortsætter:

»Nu har det nye register-studie påvist, at vores formodning holder stik.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk