Derfor ser hjernen ansigter overalt
Når vi ser noget, som, vi synes, ligner et ansigt, tolker vi ansigtsudtrykket på samme måde, som hvis det var et menneske.
Pareidoli ansigter psykologi fænomen overlevelsesinstinkt

Et overrasket hus? (Foto: Shutterstock)

Et overrasket hus? (Foto: Shutterstock)

En smilende bil, et bedrøvet hus eller en måbende skive brød.

Når hjernen ser noget, som minder om øjne, mund og måske endda en næse, tolker den det som et ansigt.

Nu har australske og amerikanske forskere opdaget, at vi vurderer 'ansigterne', på akkurat samme måde som vi vurderer et andet menneskes ansigt.

Pareidoli ansigter psykologi fænomen overlevelsesinstinkt

Bøh! (Foto: Shutterstock)

Overlevelsesinstinkt - det er vigtigt at opdage ansigter

Det hele handler om et urgammelt overlevelsesinstinkt.

Før mennesket indførte love og regler, som blev håndhævet, var det nødvendigt at have evnen til at se et andet ansigt og lynhurtigt slå fast, om det var en ven eller en fjende.

Smilende eller truende? Tog vi fejl, kunne det være et spørgsmål om liv eller død.

Det var bedre et se et ansigt for meget end et for lidt.

»Fordelen ved aldrig at overse et ansigt opvejer den fejl, vi begår, når vi ser ansigter i ting,« siger hovedforfatteren på studiet, David Alais, der er professor ved University of Sydney, i en pressemeddelse.

Pareidoli ansigter psykologi fænomen overlevelsesinstinkt

Her er det ikke bare kabinepersonalet, som smiler. (Foto: University of Sydney)

Pareidoli: Jesus viser sig i en pizza

David Alais og hans forskergruppe har opdaget, at ikke nok med at vi hele tiden ser ansigter omkring os, vi tolker dem også, på samme måde som vi gør med et levende ansigt.

»Hjernen gør det hurtigt ved at bruge en grov skabelon for to øjne over en næse og en mund. Mange ting passer i den skabelon, og så udløses en ansigtsgenkendelse,« siger David Alais.

Fænomenet har et navn: pareidoli. Det er den samme funktion, som gør, at en sky kan se ud som en skilpadde eller et danmarkskort. 

At nogen mener at kunne se Jesus i en pizza, hvilket Videnskab.dk har skrevet om i artiklen her, er et andet eksempel på, at hjernen opfatter noget menneskeligt i en død genstand.

(Video: Channel 10)

Bedømmes som et ansigt

Pareidoli er ikke et nyt fænomen. Det nye, som de australske forskerne fandt i deres studie, som er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B, er, at vi bedømmer ansigtsudtryk i ting, på samme måde som når vi vurderer et andet menneskes ansigtsudtryk.

Forskerne lod forsøgspersonerne se billeder af både virkelige og imaginære ansigter på rad og række. Forsøgsdeltagerne foretog så en vurdering, ifølge Alais.

Vi opfatter også 'ansigterne' meget ens - om de er vrede eller blide.

Opfattelsen hænger sammen med det forrige ansigt, vi så. Hvis vi først ser et smilende ansigt, opfatter vi også det næste ansigt som blidere. Det gælder, uanset om vi ser på mennesker eller 'ansigter' i objekter.

Pareidoli ansigter psykologi fænomen overlevelsesinstinkt

Er det kalkunens 'ansigtsudtryk', som gør, at middagen lige pludselig ikke ser så indbydende ud? (Foto: University of Sydney)

Studiet er med til at kortlægge grundlæggende processer

»Studiet er egentlig et forsøg på at afdække, om det er de samme underliggende mekanismer, som styrer vores tolkning af virkelige ansigter og tolkningen af mønstrene, som ikke er ansigter, men som kan se sådan ud,« forklarer psykolog Jan-Ole Hesselberg til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Han har ikke været en del af studiet, men konstaterer, at det er en vigtig færdighed at være i stand til at se nuancer i ansigter hurtigt.

»Vi skal lære at skelne ansigter fra hinanden, og vi skal gøre det hurtigt. Det faktum, at vi er så afhængige af det, betyder også, at det overføres til andre mønstre, der ikke er ansigter.

»Det bliver en slags falsk alarm; det vil sige, at det sker oftere, end der er behov for,« forklarer han.

Ole Hesselberg forstår godt, hvis nogen undrer sig over, om fænomenet er vigtigt nok til at bruge tid og penge på denne slags forskning

»Umiddelbart er det måske ikke så let at se, hvilken gavn forskningen gør, men rigtig meget forskning handler om at kortlægge grundlæggende processer, som vi på sigt kan bygge på. Det gør os i stand til at forstå processerne bedre,« siger han.

Pareidoli og konspirationsteorier

Det, som gør, at vi tror, vi ser ansigter rundt omkring, er den samme mekanisme, som ligger bag mange konspirationsteorier, ifølge forfatter og konspirationsteori-skeptiker Gunnar Tjomlid.

Pareidoli ansigter psykologi fænomen overlevelsesinstinkt

Et to kilometer stort 'ansigt på Mars'. Fotoet fra Viking 1-sonden i 1976 er et klassisk eksempel på pareidoli, som har udviklet sig videre til en konspirationsteori. (Foto: NASA)

»En stor del handler om pareidoli, altså, at man ser mønster i tilfældigheder. Det er, fordi hjernen har gang i mønstergenkendelse hele tiden og prøver at sætte ting i system,« siger Gunnar Tjomlid til NRK-programmet XL21.

»Studier viser, at hvis man manipulerer folk til at føle, at de mister kontrollen, så vil de i større grad se mønstre i tilfældig støj. Verden bliver stadig mere kompleks. Folk ønsker at forstå. Mennesket og hjernen er ikke sandhedssøgende maskiner - vi er meningsskabende maskiner,« siger Gunnar Tjomlid

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk