Derfor gror dine kindtænder typisk ud senere end resten af dit gebis
Aber Mennesker Tænder Biologi

Det cirkulære 'evolutionstræ' fremviser sammenhængen mellem kraniets vækst og forandringer i 'tyggeapparatet' hos primater. I den indre ring ses yngre kranier under fortsat udvikling, mens den yderste ring viser fuldvoksne primaters kranier. De blå pile peger på mennesker og de aber tættest beslægtet med mennesker (nederst til venstre), de lyserøde peger på aber i Central- og Sydamerika (øverst til venstre), de grønne pile henviser til asiatiske og afrikanske aber (øverst til højre), og de gule pile peger på lemurer og halvaber (nederst til højre). (Foto: H. Glowacka and G.T. Schwartz).

Det cirkulære 'evolutionstræ' fremviser sammenhængen mellem kraniets vækst og forandringer i 'tyggeapparatet' hos primater. I den indre ring ses yngre kranier under fortsat udvikling, mens den yderste ring viser fuldvoksne primaters kranier. De blå pile peger på mennesker og de aber tættest beslægtet med mennesker (nederst til venstre), de lyserøde peger på aber i Central- og Sydamerika (øverst til venstre), de grønne pile henviser til asiatiske og afrikanske aber (øverst til højre), og de gule pile peger på lemurer og halvaber (nederst til højre). (Foto: H. Glowacka and G.T. Schwartz).

12 oktober 2021

De fleste børn har fået alle deres mælketænder, når de er omkring tre år gamle, men nogle af de øvrige tænder viser sig først langt senere.

Kindtænderne hos mennesker kommer typisk ved 6-, 12- eller 18-års alderen, mens tilfældet er helt anderledes hos chimpanser.

Vores tætteste artsfælle får lignende kindtænder omkring 3-, 6- og 12-års alderen, og palæoantropologer (forskere i menneskets udviklingshistorie, red.) har længe undret siger over, hvorfor menneskers tænder vokser ud langt senere end hos eksempelvis chimpanser.

Nu mener forskere fra Arizona State University og University of Arizona i USA, at de har løst gåden, skriver de i en pressemeddelelse.

Ifølge forskerne er mennesker højst usædvanlige primater, hvis unikke biologiske udvikling - der blandt andet kommer til udtryk ved, hvor gamle mennesker kan blive i forhold til andre dyrearter - har en stærk forbindelse til vores tænder.

Mennesker er intelligente, sociale, ressourceskabende og i stand til at lære og undervise, og samtidig tager det en hel del år for os at vokse fuldt ud og nå puberteten.

Netop kindtænderne ser ud til at følge resten af menneskekroppens tempo.

»Et af mysterierne i menneskets biologiske udvikling er, hvor præcist synkroniseret kindtændernes fremkomst er, og hvordan et menneske vokser gennem livet, samt hvordan det er reguleret,« siger Halszka Glowacka, der er hovedforfatter til studiet og adjunkt ved University of Arizona, i pressemeddelelsen.

For at blive klogere på mennesker og andre primaters tænder nærstuderede forskerne biomekaniske 3D-modeller af kranier blandt omkring 20 forskellige primater - såsom lemurer og gorillaer.

I studiet skriver forskerne, at koordinationen mellem ansigtets vækst og tyggemusklernes mekanik ikke kun bestemmer, hvor kindtænderne vokser ud, men også hvornår.

Hvis tænderne for eksempel voksede for tidligt frem, og der ikke var plads til dem i munden, ville det ødelægge det skrøbelige ’tyggeapparat’ og skade kæben, lyder det i pressemeddelelsen.

Studiet er publiceret i Science Advances.

sta

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.