Derfor gør kærlighed dig uovervindelig
Når du er forelsket, føler du, at du svæver på en lyserød sky - du føler dig måske høj af kærlighed og kan ikke tænke på andet end din udkårne. Denne video forklarer, hvorfor du reagerer sådan på forelskelsen.

Du har nok hørt Diana Ross synge 'Ain’t no river wild enough to keep me from you'. Du kender det måske også fra dig selv:

Du føler, at hele verden er blevet et bedre sted at være, og der er intet, der kan få dig ned med nakken. Dine tanker drejer sig kun om en ting, men nok nærmere bestemt én person.

Det er naturligvis kærlighed, der giver dig den altoverskyggende følelse af uovervindelighed, vi taler om. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når du er forelsket?

Du bliver høj af kærlighed

Kærlighed bliver ofte omtalt, som om det kommer fra hjertet, men i virkeligheden foregår processerne i hjernen. Faktisk ligner en hjerne, der er høj på kærlighed, meget en hjerne der er høj på kokain.

Når du er høj på kærlighed, vil alle dine oplevelser aktivere nydelsescentre i hjernen og vende oplevelsen til noget godt. Det forklarer, hvorfor en forelsket person opbygger et romantisk syn på verden omkring sig.

(Læs også: 'Sådan ved du, det er ægte kærlighed')

Kærlighed er en blanding af belønning og tvangstanker

Blot ved at se på et billede af den, du er forelsket i, udløses blandt andet stoffet dopamin i hjernen. Dopamin virker som et belønningsstof i hjernen, og din hjerne vil koble din udkårne sammen med følelsen af velbehag.

Udskillelsen af et hormon, kaldet oxytocin, sørger for den fysiske tiltrækning til den, du er forelsket i.

Når du nærmest kun kan tænke på din særligt udvalgte, er det, fordi niveauet af signalstoffet serotonin bliver lavere. Den samme tilstand findes hos mennesker med OCD, der udfører ufrivillige handlinger. Tankerne om den, du er forelsket i, er altså en form for tvangshandling – omend en behagelig en af slagsen.

Videoen ovenfor forklarer i flere detaljer, hvad kærlighed egentlig er for en størrelse.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk