Derfor giver chili sved på panden
Århusiansk forsker kommer med en helt ny forklaring på, hvorfor chili giver os varmen. Og hvorfor capsaicin fra chili måske er et godt slankemiddel.

Dansk forskning giver ny forklaring på, hvorfor chili giver os varmen (Foto: Colourbox)

Dansk forskning giver ny forklaring på, hvorfor chili giver os varmen (Foto: Colourbox)

Blussende kinder, sved på panden og lyst til at tage tøj af. Det er svært at skjule, når man spiser mad med stærk chili.

En yndet videnskabelig forklaring på fænomenet er, at stoffet capsaicin, som chilipebre er rige på og som bidrager til den stærke smag, kan påvirke vores nervesystem, så vi får en varmefornemmelse og reagerer med rødmen og svedproduktion.

Sætter forbrændingen i vejret

Men nu viser ny dansk forskning, at det ikke kun bliver ved fornemmelsen. Capsaicin kan fysisk påvirke vores muskelceller på en sådan måde, at de begynder at producere varme, på trods af at de befinder sig i en hviletilstand under måltidet.

»Det svarer til at træde hårdt på speederen i en bil, som står i tomgang. Bilen vil ikke bevæge sig ud af stedet, men den vil producere en masse varme. Det er præcis det samme, der sker, når muskelceller bliver udsat for det stærke stof i chili. De vil ikke trække sig sammen, men blot producere varme,« forklarer lektor og ph.d. Yasser Mahmmoud fra Institut for Fysiologi og Biofysik, Aarhus Universitet, der har gennemført undersøgelsen.

En hjælp til at komme af med ekstra kilo?

Capsaicin bliver solgt som slankemiddel, og det, som Yasser Mahmmoud har observeret, kan måske være forklaringen på, hvorfor stoffet kan virke slankende. For en stor forskel mellem tynde og tykke mennesker er, at de tynde er gode til at skaffe sig af med overskydende varme, mens tykke ikke er det. Den overskydende energi hos den tykke bliver brugt til at ophobe fedt i stedet for.

»Måske kan capsaicin hjælpe de overvægtige til at komme af med den overskydende varme og ad den vej slanke sig,« siger Yasser Mahmoud.

Fakta

VIDSTE DU

...at chiliplanten bruger de stærke stoffer som et forsvar mod angreb fra skadedyr? Fugle er modstandsdygtige over for den brændende virkning af chili. Planten bruger fuglene til at sikre sin overlevelse, fordi frø bliver spredt via fuglens afføring - altså med fugleklatterne.

Rammer central calciumpumpe

Ved at arbejde med muskelcelleekstrakt fra kaniner har Yasser Mahmmoud fundet ud af, hvad det er, capsaicin påvirker i muskelcellerne. Den rammer muskelproteinet SERCA, som er en calciumpumpe, der spiller en central rolle, når muskler er på hårdt arbejde.

Normalt, når en muskel trækker sig sammen, bliver der frigjort en masse calcium-ioner i muskelcellernes indre fra det såkaldte sarcoplasmatiske retikulum - et isoleret calciumdepot i cellen. Det er så SERCAs opgave at få calcium-ionerne pumpet tilbage i depotet, så musklen atter kan slappe af.

Får afslappede muskelceller til at frigive varme

Under dette arbejde kommer der en vigtig sidegevinst, som giver muskelcellen fornyet energi. For cellens energireserver - de såkaldte ATP-molekyler - bliver omsat og frigiver ad den vej energi. Det er også derfor, at vi bliver varme, når vi dyrker motion.

Og nu viser Yasser Mahmmouds forskning, at man med capsaicin via SERCA kan stimulere omsætningen af det energirige molekyle, uden at muskelcellerne er på arbejde.

»Vi får altså sat gang i forbrændingen, selvom musklerne er fuldstændigt afslappede og i hvile, og hvor der ikke foregår en aktiv calcium-transport. Måske er det den videnskabelige forklaring på, at capsaicin kan virke som et slankemiddel,« siger Yasser Mahmmoud.

Illustrationen viser en muskel bestående af tre muskelceller. Kalciumdepotet - det sarkoplasmatiske retikulum - er det gule netværk. Det røde er de strukturelle proteiner, aktin og myosin, der får musklen til at trække sig sammen, når kalcium bliver frigjort fra kalciumdepotet (Kilde: Encyklopaedia Britannica, Inc.)


Før du køber dig fattig...

Men før du løber ned og tømmer den nærmeste butik for kosttilskud med capsaicin for at tabe et par ekstra kilo, skal du vide, at de koncentrationer af capsaicin, som Yasser Mahmmoud har brugt i sine laboratorieforsøg, er så høje, at et almindeligt menneske ikke ville kunne klare så store mængder.

»Men måske kan vi bruge den nye viden om capsaicin til at udvikle helt nye og mere potente slankemidler, som forsøger at ramme den samme mekanisme,« siger Yasser Mahmmoud.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Biological Chemistry.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk