Derfor gentager ældre mennesker sig selv
Ældre mennesker glemmer, hvem de lige har talt med, fordi samtalen optager så mange af deres svindende mentale ressourcer, viser ny forskning.

Ældre mennesker har tendens til at fortælle de samme historier flere gange. Ny forskning forklarer hvorfor. Foto: Dean Mitchell

Ældre mennesker har tendens til at fortælle de samme historier flere gange. Ny forskning forklarer hvorfor. Foto: Dean Mitchell

Bedsteforældre fortæller altid den samme historie igen og igen, indtil man til sidst selv kan den udenad. Nu viser ny forskning, at der faktisk er en naturlig forklaring på fænomenet, skriver Telegraph.

Ældre mennesker mister simpelthen evnen til at huske steder og mennesker, fordi de fokuserer så meget på indholdet af den samtale, de er i færd med. Det viser en ny undersøgelse fra Baycrests Rotman Research Institute på University of Toronto, der er offentliggjort i tidsskriftet Psychology and Ageing.

Den hukommelse, der knytter sig til steder, undertrykkes af den kommunikative hukommelse, fordi koncentrationsevnen svækkes med alderen, så man kun kan fokusere på en ting ad gangen.

Falske forestillinger

»Vi har fundet ud af, at ældre mennesker har mere tendens til stedhukommelsestab end yngre mennesker,« siger dr. Nigel Gopie, der stod i spidsen for undersøgelsen.

»Stedhukommelsestab er karakteriseret ved falske forestillinger om, hvorvidt man har fortalt nogen noget. Eksempelvis kan man tro, man har fortalt sin datter, at man har brug for kørelejlighed til en aftale, når man i virkeligheden har fortalt det til sin nabo.«

På grund af de svækkede mentale ressourcer fokuseres alt opmærksomheden på at afgive information. Det resulterer i, at der ikke er nok opmærksomhed overfor hvem, man taler med, hvilket gør ældre mennesker mere tilbøjelige til at gentage sig selv.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk