KORT NYT FRA UDLANDET
Du kender sikkert til fænomenet om, at ’klappen går ned’ til en eksamen eller at man ’får gummiarm’ under en vigtig sportspræstation. Her kommer en mulig forklaring fra forskning.no.
En gruppe forskere har fundet, at et særligt område i hjernen (kaldet ventral striatum), der bearbejder belønning og bevægelse, tilsyneladende har medansvar for, hvordan vi præsterer under pres.
Forskerne finder, at en særlig faktor spiller ind på præstationen, nemlig hvor villige vi er til at acceptere eventuelle nederlag. 26 deltagere deltog i undersøgelsen om præstationsangst, hvor de skulle gamble om penge og resultatet var:
- Individer med høj modvilje for at tabe, præsterede bedst når der var udsigt til nederlag, og dårligst når de havde en potentiel gevinst i sigte.
- Individer med lav modvilje for at tabe, præsterede bedst når der var udsigt til gevinster, og dårligst når der var udsigt til nederlag.
Forsøgspersonernes hjerneaktiviteten blev overvåget i en MR-scanner, og der sås en lav aktivitet i hjernens belønningscenter hos deltagere med høj modvilje for at tabe, når de spillede for at vinde. Omvendt sås en lav aktivitet i belønningscentereret blandt deltagere som havde lav modvilje for at tabe, når de spillede for at undgå at tabe.
Noget tyder altså på, at hjernen reagerer på, hvorvidt vi er indstillet med en taber- eller vindermentalitet og at det har betydning for, om vi får præstationsangst eller ej.
Studiet er udgivet i The Journal of Neuroscience.
Læs også:
Danmarks første professor i coaching
ssm